Få timer før TV-duellen i går mellem Helle Thorning og Lars Løkke skulle gå i luften på DR, blev Helle Thorning ramt af et hårdt politisk slag.
Dansk Flygtningehjælp kunne fortælle, at antallet af asylansøgere til Danmark nu vokser voldsomt. Man skønner, at antallet for hele året bliver mindst lige så stort som i rekordåret 2014, nemlig 14.000.
Det satte sit stærke præg på duellen, hvor Lars Løkke brugte de nye tal til at gå i offensiven på asylpolitikken.
Faldet til jorden
Thorning og Socialdemokraterne har ellers i den senere tid fremhævet, at antallet af asylansøgere er faldet, og at det er regeringens fortjeneste. De har hævdet, at det skyldtes regeringens nye ordning, hvor krigsflygtninge i første omgang kun kan få et års opholdstilladelse uden familiesammenføring.
Denne forklaring har dog virket meget tvivlsom. Ifølge Justitsministeriets oplysninger er det nemlig kun ganske få mennesker, der er blevet berørt af de nye regler.
For Thorning var det vigtigste dog, at tilstrømningen så ud til at falde. I hendes lejr har man bedt til, at det i hvert fald ville holde, indtil valget var overstået.
Men det gjorde det altså ikke.
Der ser ud til at ske det samme, som skete sidste år: Med vinterens afslutning og mildere vejr i maj-juni stiger antallet af asylansøgere dramatisk. Thornings forsøg på at give regeringens meget lille stramning æren for et fald er endegyldigt faldet til jorden.
Det udnyttede Løkke i TV-duellen.
Danmark nu blandt de største asyllande
Han påpegede, at antallet af asylansøgere er mangedoblet under Thorning. Thorning henviste til, at det skyldtes krige og uro i verden. Men Løkke gjorde opmærksom på, at Danmark i Thornings tid har taget mange flere asylansøgere sammenlignet med andre EU-lande.
Da Thorning tog over, lå Danmark nummer 10 i EU med hensyn til, hvor mange asylansøgere man modtager i forhold til indbyggerantallet. I dag ligger vi nummer 5 ud af de 28 lande.
Så regeringens politik har gjort en væsentlig forskel, lød hans konklusion.
Høje sociale ydelser til flygtninge
Løkke henviste specielt til, at Thorning-regeringen har givet de sociale ydelser til flygtninge et kraftigt løft. En almindelig flygtningefamilie har fået 10.000 kr. ekstra om måneden. Det har gjort det langt mere attraktivt for menneskesmuglere og asylansøgere at vælge Danmark som mål.
Denne påstand underbygges af en nylig rapport fra EU’s grænseagentur Frontex, der fremhævede, at asylansøgere i høj grad vælger land efter, hvor gunstige de sociale ydelser er.
Så Thorning kom i defensiven i udlændingepolitikken.
Hun havde svært ved at påstå, at regeringens lille stramning holder asyltallet nede. Hun havde svært ved at påstå, at det stigende antal intet har med den danske regerings politik at gøre. Og hun havde svært ved at påstå, at regeringen ikke har lempet asylvilkårene.
For få danskere får arbejde
Løkke havde i forvejen lagt op til at bringe udlændingepolitikken ind i valgkampens centrum. Men de nye tal gav ham særlig gunstige muligheder for at gøre det.
Løkke brugte samtidig asylpolitikken som våben i de andre store debatter om islamiske ekstremister, velfærd og skattelettelser. Han koblede mellem en stram udlændingepolitik og et større økonomisk råderum.
Dette gik hånd i hånd med et beslægtet tema: Løkke fremhævede, at alt for få nye arbejdspladser i Danmark går til danskere. Vi er for dårlige til at sikre, at danskerne er parate til at tage de job, der er.
Løkke i fremdrift
Vægten på især asyltal og asylpolitik var den mest afgørende ændring i det politiske indhold sammenlignet med den første TV-duel (på TV2).
Samtidig gik Løkke efter Thorning for hendes mange løftebrud. Dette emne vil Venstre også dyrke kraftigt i den resterende del af valgkampen.
Ellers bølgede kampen på TV-skærmen nogenlunde som sidst. Thorning tog også sine stik hjem.
Men udlændingepolitikken og til dels løftebruddene gav Løkke fremdrift denne gang. Han var også i sin debatform langt mere slagkraftig end sidst. Mindre passiv, mere offensiv og med meget større sans for at hamre løs på Thornings svage punkter.
Det kunne mærkes på Thorning.
Ikke ligefrem statsmandsagtig
Hun havde endnu engang valgt en meget selvhævdende stil. Med lange talestrømme, med talløse afbrydelser af Løkke og med et indstuderet overbærende udtryk i ansigtet, når Løkke talte.
Men denne gang var hun presset, og det kunne mærkes. Stemmen var mere anspændt, tempoet var mere hektisk og talestrømmen var længere end nogen sinde.
Vurderingen af Thornings indsats afhænger naturligvis af øjnene, der ser. Men man kan meget vel forestille sig, at der i går var flere, som syntes, at hun var for meget. Man kan i hvert fald dårligt sige, at hun var statsmandsagtig.
God ordstyrer
Debattens ordstyrer Tine Gøtzsche gjorde sit arbejde fortrinligt.
Hun var meget bevidst om ikke at gøre sig selv til hovedperson og fløjte kampen i stykker med stadige afbrydelser og kommentarer. Hun lod de to kombattanter tage den direkte kamp. Måske kunne hun til tider godt have afbrudt Thornings mange ord lidt før.
Det er foreløbig uvist, hvilken indflydelse denne duel får på styrkeforholdet mellem blokkene. Men én ting er sikker: Udlændingepolitik og løftebrud bliver fra nu af centrale temaer i valgkampen.
