Økonomi, arbejdspladser og velfærd har foreløbig været de mest fremtrædende emner i valgkampen. De vil med sikkerhed spille en stor rolle helt frem til valgdagen.
Men blå blok må konstatere, at den økonomiske debat ikke har kunnet fastholde det forspring, den havde i meningsmålingerne før valgets udskrivelse.
Blå blok har imidlertid en oplagt mulighed for at ændre på den situation. Man har et nøgleemne, som traditionelt er en blå vindersag. Et emne, som vælgerne konsekvent udnævner til at være det vigtigste eller næst vigtigste for dem.
Det drejer sig om udlændingepolitikken.
Vælgernes opbakning
Hvis de blå formår at sætte den eftertrykkeligt i centrum, vinder de valget.
Rød blok vil forsøge at forhindre, at udlændingepolitikken får en central plads. Journalistisk Venstreparti vil gøre alt, hvad de kan, for at nedtone den eller i hvert fald forplumre debatten.
Men blå blok har vælgernes opbakning til at insistere på, at valget i høj grad bliver et valg om udlændingepolitikken. Det kræver dog styrke til at pløje sig igennem medielarmen.
I den forstand bestemmer de blå partier selv, om de vil vinde valget.
Anders Fogh i 2007
Situationen giver visse mindelser om valget i 2007.
Her var afstanden mellem blokkene forholdsvis beskeden i begyndelsen af valgkampen. Der opstod så en noget diffus debat om, hvorvidt asylsøgende familier skulle have lov til at flytte ud i samfundet, mens de ventede på afgørelsen. Det ønskede Socialdemokraterne og De Radikale.
På et tidspunkt skar Venstres statsminister Anders Fogh Rasmussen så igennem. Han anklagede de to røde partier for, at deres forslag kraftigt ville øge asyltilstrømningen.
Dermed var den valgkamp mere eller mindre afgjort. Vælgerne ønskede under ingen omstændigheder flere asylansøgere til landet.
Det gør de heller ikke i dag.
Regeringen skjuler omkostningerne
Den røde regering vil øjeblikkeligt komme under pres, hvis de blå bliver ved med at fortælle vælgerne, at asyltilstrømningen er kommet ud af kontrol under Thorning.
Kendsgerningen er, at der i dag kommer fire gange så mange asylansøgere til Danmark som under den tidligere regering. Fortsætter denne tendens – hvad alt tyder på – vil det betyde en meget alvorlig belastning af det danske samfund. Det gælder både økonomisk, socialt og kulturelt.
Regeringen gør, hvad den kan, for at skjule konsekvenserne.
Det er netop kommet frem, at tre fjerdele af væksten i det offentlige forbrug i 2016 vil gå til flygtninge! Dette ifølge regeringens eget skøn. Og tallet kan vokse yderligere. (Jyllands-Posten)
Ikke nok med det. Regeringen har simpelt hen fortiet denne ekstraregning i sit valgoplæg! Den foregøgler, at alle pengene skal gå til velfærd. Man skal lede i regeringens almindelige budgetoversigt for at finde tallet.
Det skal blive meget spændende at se, om medierne følger op på denne kæmpe sag. Ellers må de blå partier jo selv sørge for, at vælgerne får beskeden.
Thornings argumenter holder ikke
Thorning siger, at den voldsomme asyltilstrømning i hendes regeringstid simpelt hen skyldes, at der er så megen uro og krig i verden.
Men det argument holder ikke. Danmark modtager i dag væsentlig flere asylansøgere, når man sammenligner med andre europæiske lande. Thorning-regeringen har gjort Danmark til EU’s femte største asylland målt ud fra befolkningstal.
Thorning siger, at den røde regering ikke har gennemført nogen lempelser i asylreglerne.
Dette er en misvisende påstand. Regeringen har givet meget højere sociale ydelser til flygtninge. Vi ved fra EU’s grænseagentur Frontex, at dette har stor betydning for, hvilket land menneskesmuglerne og asylansøgerne vælger. De blå partier vil reducere ydelserne.
Endelig er der hele debatten om den voldsomme flygtningestrøm over Middelhavet. Her foreslår Dansk Folkeparti den australske model, hvor man simpelt hen får skibene til at vende om. Den tanke har stor opbakning blandt de danske vælgere. Regeringen vil slet ikke gå ind på den.
Autoritet, ildhu og kampgejst
Men skal blå blok sætte udlændingepolitikken i centrum, må man gøre det med en kraft og konsekvens, så vælgerne opdager det. Og uanset, hvad de røde journalister siger.
I TV-duellen søndag aften lod Lars Løkke sig i alt for høj grad diktere af en ordstyrer, der ganske enkelt ikke var sin opgave voksen. Han var uvidende og umusikalsk med sine afbrydelser, der gang på gang afsporede debatten.
Blå blok kan lære noget af den konservative David Camerons slutspurt i den britiske valgkamp. Camerons rådgivere sagde til ham, at nu måtte han dælen dundreme give den en skalle og vise noget autoritet, ildhu og kampgejst. Og det gjorde han så.
Hvis blå blok gør det samme, kan den vinde valget på udlændingepolitikken.
