Den barske realitet bag den grønne omstilling – det bliver meget dyrt for forbrugerne

Wikipedia Commens

Regeringen har ambitioner om, at Danmarks energiforbrug i 2050 dækkes af vedvarende energi. Fossile brændsler som olie og naturgas m.v. er faset helt ud. Svaret på hvordan det teknisk skulle være muligt i transportsektoren svæver i vinden, men det ligger fast, at allerede i 2020 skal 50 pct. af det danske elforbrug dækkes af vindstrøm.

 

Regeringen fremstiller den grønne omstilling som en god investering, der vil ”skærme forbrugerne mod de høje priser på fossile brændsler”! Samtidig vil GreenTech- sektoren kunne tjene store summer på eksportmarkederne. Altså en ren win-win situation.

 

PSO-afgiften

Realiteten er, at det bliver dyrt for de danske elforbrugere.

 

Landvindmøller er efterhånden ganske effektive, men det er efterhånden umuligt at finde steder, hvor beboerne vil acceptere opstillingen af store møller.

 

På havet er der til gengæld både plads og vind, og det er derfor her udbygningen skal foregå. Strøm fra havvindmøller er ganske vist langt dyrere at producere end fra konventionelle kraftværker, men det er regeringen fløjtende ligeglad med – det er jo el-kunderne, der finansierer den grønne omstilling.

 

En del betales via PSO‐gebyret over elregningen – i 2015 med 7,7 mia. kr. og stigende i de kommende år.

 

PSO‐gebyret er så giftigt indrettet, at når markedsprisen på el falder som følge af f.eks. faldende gaspriser, vækst i skifergas, rigelig og billig norsk og svensk vandkraft eller øget produktion af vindkraft, stiger udgifterne til at dække forskellen mellem spotprisen og de faste afregningspriser og dermed PSO‐gebyret.

 

EU-Kommissionen har i øvrigt fundet, at den nuværende udformning af PSO-afgiften er i strid med EU’s statsstøtteregler, og ordningen skal derfor ændres.

 

Bidrag til Energinet

Men udover PSO-afgiften skal el-kunderne betale en række andre omkostninger. Det statslige selskab Energinet.dk, der sørger for, at strømmen fra havmøllerne transporteres ind i elnettet på landjorden, bygger såkaldte ”ilandføringsanlæg” på havet og på landjorden.

 

Læs også
Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

Foreløbig er der etableret anlæg i forbindelse med havvindmølleparkerne Horns Rev 2, Rødsand 2 og Anholt. Omkostningerne, der overvæltes i elprisen, har været på godt 2,2 mia. kr.

 

Energinet er allerede ved at etablere anlæg, der skal være klar til at transportere strøm fra Horns rev 3 i slutningen af 2016. Omkostningerne til anlæggene beløber sig til godt 1,5 mia. kr. udover PSO-afgiften, som Energinet.dk opkræver hos alle danske elforbrugere. Senere skal der etableres ilandføringsanlæg i forbindelse med den kommende vindmøllepark Krigers Flak med en kapacitet på 600 MW. Omkostningen kan anslås til godt 3,5 mia. kr.

 

Som det fremgår af nedenstående tabel, bliver den samlede skjulte ekstraregning til elforbrugerne på omkring 7,3 mia. kr. Den udgift kommer altså på toppen af den årlige PSO-afgift, der nu er oppe på 7,7 mia. kr., men som altså stiger i de kommende år.

 

Kompensation til DONG Energy?

Men her stopper de skjulte merudgifter ved den grønne omstilling ikke. Som det er fremgået af dagspressen, kan man ikke forvente, at private aktører i energisektoren blot passivt vil tilpasse sig den centrale energipolitik. DONG Energy truer med at lukke kraftværker og dermed med strømsvigt, hvis de ikke får flere penge for at holde kraftværkerne stand by til vindsvage perioder, hvor vindmøllerne ikke kan levere nok strøm til el-nettet og danskernes stikkontakter.

 

Gad vide hvem der skal betale, hvis kravene imødekommes?

 

Vindstrøm eksporteres med statsstøtte

Læs også
Rigsstatistikeren: Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

Elproduktionen fra vindmøllerne overstiger i perioder med stærk blæst den indenlandske efterspørgsel, og overskuddet må eksporteres til lave priser. I 2013 svarede den vindbaserede strømproduktion til 32,7 pct. af det samlede danske el-forbrug. Problemet var, at produktionen ikke nødvendigvis blev matchet af efterspøgslen.

 

Det betød at hele 27 pct. af den vindmølleproducerede strøm i Vestdanmark måtte eksporteres til under markedsprisen – i gennemsnit faktisk hele 21 pct. under spotpriserne. Det svarede til et tab i eksportindtægter på 140 millioner kr. Det paradoksale var, at i 2013 blev der også importeret strøm fra udlandet til priser, der lå 15 pct. over markedsprisen, svarende til en merudgift på 108 millioner kr. I 2014 var den vindbaserede strømproduktion endnu større, og i 2020 skal 50 pct. af forbruget dækkes på den måde.

 

Investeringer i udlandsforbindelser og ”Smart Grid”

Ud over kompensation til DONG og andre private kraftproducenter forudsætter den grønne omstilling, at forbindelserne til udlandet udbygges, og det bliver heller ikke billigt.  Desuden skal der opbygges ”smarte” net og systemer, der kan styre husholdningernes og virksomhedernes strømforbrug. Denne udgift vil også blive overvæltet på de sagesløse forbrugere.

 

Det bør ikke undre, at den økonomiske vækst er gået i stå i Danmark, og det bør slet ikke undre, at tilslutningen til Det Radikale Venstre er vigende. Det kommende folketingsvalg må nødvendigvis blive et opgør med den kostbare og forfejlede energipolitik.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…