De politisk korrekte vil gerne give indtryk af, at de har en særlig høj moral i asyldebatten – men det forholder sig stik modsat

Foto: Steen Raaschou

I debatten om udlændingepolitik har mange politisk korrekte for vane at fremhæve deres menneskesyn. Man må forstå, at det skulle være meget bedre end det, man finder hos tilhængerne af en stram udlændingepolitik.

 

For tiden taler de samme kræfter også en del om næstekærlighed. Det er naturligvis dem selv, der repræsenterer næstekærligheden, mens ”strammerne” fremstilles som ligeglade og afstumpede i forhold til deres næste.

 

Tilhængerne af at åbne alle døre for asylstrømmen er de gode. Tilhængerne af en stram kontrol med tilstrømningen er de onde. Når nu de politisk korrekte selv skal sige det.

 

Men denne holdning til moral og asylstrøm er pivfalsk. Der er gode argumenter for, at det forholder sig stik modsat – nemlig at det er de politisk korrekte, der har et moralsk problem i asyldebatten.

 

Her kan man lære af nogle betragtninger, som en klog mand er kommet med.

 

To slags moral

Det drejer sig om den store tyske samfundsforsker Max Weber. For cirka 100 år siden, i 1919, holdt han et foredrag for nogle studenter med titlen ”Politik som profession” (”Politik als Beruf”).

 

Her kom han med betragtninger om politik og moral, der er lige så gyldige i dag, som de var dengang.

 

Weber sagde, at man må skelne mellem to slags moral.

 

Den ene kaldte han sindelagsmoral. Den anden kaldte han ansvarsmoral. (Weber brugte selv ordet etik i stedet for moral).

 

Hvis man følger en sindelagsmoral, så går man efter at have de rigtige meninger og vise den gode vilje. Det er de ædle hensigters moral.

 

Hvis man følger en ansvarsmoral, vil man ikke stille sig tilfreds med de rigtige meninger og hensigter. Ansvarsmoralen drejer sig om, at man kan stå inde for konsekvenserne af ens handlinger.

 

Ædle hensigter – forfærdelige resultater

De ædleste hensigter kan føre til de mest forfærdelige resultater, hvis man ikke tager højde for, hvad de betyder i den virkelige verden.

 

Man kan for eksempel i Danmark have den ædle hensigt, at vi skal hjælpe hele menneskeheden ved at lade alle, der ønsker det, komme til vores land. Men i den virkelige verden ville det få helt uholdbare konsekvenser – det ville ødelægge vores fredelige, velfungerende samfund.

 

Når det drejer sig om politik og samfund er det reelt mere moralsk at handle ud fra, hvilke konsekvenser ens holdninger vil have i praksis. Sådan så Weber på det, og sådan bør vi i dag se på det.

 

Mediedækningen og den politisk korrekte debat

Men mediedækningen af asylstrømmen og den politisk korrekte debat er smækfyldt af det, Weber kaldte sindelagsmoral.

 

Man fremstiller det som et særlig moralsk standpunkt, at vi skal tage imod alle asylansøgerne, uanset hvilke konsekvenser det får for vores samfund.

 

Der er stort set ingen belysning af, hvad det ville betyde for det danske samfund. Hvornår har man for eksempel set DR og TV2 beskæftige sig seriøst med faren for, at det danske samfund kan lide meget alvorlig skade, hvis millioner af mennesker bliver ved med at strømme til Europa?

 

Ud fra en ansvarsmoral er denne holdning hamrende umoralsk.

 

Weber peger i sit foredrag på, hvor galt det kan gå, når sværmere og fantaster vil indrette samfundet efter den rene sindelagsmoral. Når det gælder asylpolitikken, kan det føre til et sammenbrud i vores samfund, der vil gøre masser af danskere ulykkelige.

 

Et særligt ansvar

Når man taler om ansvarsmoral, melder sig spørgsmålet: ansvar for hvem?

 

Ansvar er ikke bare noget, man spreder ud over det hele. Vi mennesker har et særligt ansvar for at tage vare på vores nærmeste – dem, som vi er særligt forbundne med, og som bygger deres tilværelse på vores støtte og forståelse.

 

De fleste forældre vil for eksempel føle et særligt ansvar for deres egne børn. De fleste mennesker vil føle et særligt ansvar for deres familie i det hele taget. Og de fleste mennesker vil føle et særligt ansvar for deres landsmænd – dem, de deler nation, værdier og kultur med.

 

Det er ikke udtryk for dårlig moral. Det er udtryk for ansvarsmoral.

 

En højere form for moral

De politisk korrekte vil ofte være med på det særlige ansvar for ens familie. Men de har meget svært ved at acceptere, at vi har et særligt ansvar for hinanden som danskere. Nationen er fy-fy.

 

De ved dog godt, at de fleste danskere lægger stor vægt på det nationale fællesskab.

 

Derfor prøver de helt at undgå at komme ind på, hvad den massive asylstrøm vil betyde for det danske samfund. I stedet lader de, som om hele asyldebatten kun drejer sig om den rette sindelagsmoral i forhold til asylansøgerne. Altså den gode vilje og de ædle hensigter.

 

Men en asylpolitik, der bygger på dette grundlag, er dødsensfarlig Politikken må bygge på et særligt ansvar over for dem, vi deler land med. Her ud fra må vi så hjælpe asylansøgere, som vi bedst kan, især med en langt stærkere indsats i nærområderne.

 

Som Max Weber siger: I politik og samfund skal man vogte sig for den rene sindelagsmoral. Her er ansvarsmoral en højere form for moral – stik imod, hvad de politisk korrekte prøver at give indtryk af.

Del på Facebook