Flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande er en økonomisk belastning for det danske samfund. Det tyder al tilgængelig viden på.
I politisk korrekte kredse vil man helst ikke tale om dette. Men når man er nødt til det, skynder man sig at føje til, at sådan behøvede det ikke at være.
Flygtninge kan blive en god arbejdskraft, der styrker dansk økonomi, lyder budskabet. Vi skal bare alle sammen blive bedre til at få dem sat i sving. Specielt skal politikerne tage sig sammen og få lavet nogle bedre regler. Så er der en stor gevinst at hente.
Men virkeligheden er en ganske anden.
Bestyrelsesformanden for Danfoss
En af repræsentanterne for de politisk korrekte påstande er Jørgen Mads Clausen, som er bestyrelsesformand for Danfoss. Han sagde for nylig til ugebrevet Mandag Morgen:
”Nogle af de flygtninge, der kommer nu fra Syrien, Irak og de kurdiske områder, er jo mennesker, der kommer med gode uddannelser og kunne træde direkte ind i et job, hvis det var nemt (…) Jeg forstår simpelthen ikke, at der ikke sker noget i København. Vi oplever nøl i den politiske ledelse …”
I går kunne TV2 bringe tal, der reelt river tæppet væk under påstandene fra Jørgen Mads Clausen og andre. Problemet med, at så få flygtninge kommer i arbejde, kan langt fra kun forklares med ”nøl i den politiske ledelse”.
Kendsgerningen er, at de fleste flygtninge kommer hertil med så dårlige forudsætninger, at det er en ekstremt svær opgave at få dem ind på det danske arbejdsmarkedsmarked.
Selv om man ganske givet kan forbedre indsatsen, vil mange af dem blive hængende på passiv forsørgelse som en økonomisk byrde for det danske samfund.
TV2-undersøgelse
TV2 har lavet en rundspørge blandt 634 nyankomne flygtninge. De fleste af dem fra Syrien, Eritrea og Afghanistan. De er blevet spurgt, hvor megen uddannelse de har. Svaret er: Meget lidt.
Syv procent har aldrig gået i skole. 16 procent har gået i skole i under seks år.
Samtidig er den rystende kendsgerning, at 7 ud af 10 af dem ikke engang kender vores alfabet. De bruger for eksempel arabiske skrifttegn. Nogle af dem er analfabeter i forhold til deres hjemlands sprog, og de fleste af dem er analfabeter i forhold til dansk.
For mennesker, der er lavt uddannede, er det særdeles kompliceret at lære et nyt sprog, når man ikke engang kender alfabetet.
Duc Nguyen, der arbejder med at få lavt uddannede flygtninge i arbejde, kunne på TV-skærmen gøre situationen op:
Kun 17 procent af de lavtuddannede flygtninge kommer videre efter det treårige integrationsforløb. Resten bliver hængende på offentlig forsørgelse.
To unge mennesker
TV2 talte også med to unge mennesker fra Syrien:
Shirin al-Dikan, der er en ung kvinde, havde gået hjemme og passet sine små søskende. Hendes far mente, at en pige ikke havde noget at gøre i en skole. Det ville bringe skam over familien.
En ung mand, Ninad Hamid Abdul Qadir er 18 år og har arbejdet som fårehyrde hele sit liv.
Begge virkede fulde af god vilje. Men der er stor risiko for, at også de bliver hængende på offentlig forsørgelse. Der er for langt mellem, hvad de kan, og hvad der kræves.
En økonom skærer igennem
Det er ellers blevet hævdet, at flygtninge kan hjælpe på problemet med, at der kommer mange flere ældre og for få unge til at arbejde og finansiere udgifterne. I Sverige har denne påstand spillet en stor rolle i debatten.
Men den skarpe svenske økonom Tino Sanandaji, der selv har kurdisk baggrund, siger til dette:
”Det er en myte. Indvandring kan kompensere for en aldrende befolkning på betingelse af, at et tilstrækkeligt antal indvandrere rent faktisk arbejder og betaler skat. Men ikke, hvis mange i gruppen ikke arbejder og lever af offentlig forsørgelse.”
”I Sverige er integrationen så dårlig, at flygtninge-indvandring ifølge forskningen udgør en enorm og voksende økonomiske byrde, som skal finansieres oven i den aldrende befolkning. Ikke et eneste studie, der er baseret på beregninger af de faktiske indtægter og udgifter, har vist noget andet.” (Weekendavisen)
Underdirektør Steen Nielsen fra DI må da også over for TV2 erkende, at det ligger tungt med at få flygtningene i arbejde.
Vil hellere have østeuropæere
Men selvfølgelig kan der gøres mere for at få flygtningene ind på arbejdsmarkedet. En del af dem vil kunne bestride ufaglærte jobs for eksempel inden for butik, rengøring, gartneri og lignende.
Selv her kniber det dog. Når det kommer til stykket, foretrækker de fleste arbejdsgivere at ansætte østeuropæere, som er engagerede i jobbet og arbejder hårdt. Det vil ofte være mere kompliceret at oplære ikke-vestlig arbejdskraft.
Her kunne der ellers gøres noget, som ville spare det danske samfund for mange penge til sociale ydelser. Men når det kommer til stykket, virker selv det lovlig besværligt.
Imens fortsætter asylansøgere med at strømme til landet. De fleste får ophold og dyre integrationstilbud. Og så kommer de på offentlig forsørgelse.
Alligevel taler fremtrædende erhvervsfolk i skønmalende vendinger om, hvor værdifuld en arbejdskraft der ligger hos de ikke-vestlige flygtninge. Ud i det blå.
Også rent økonomisk er der al mulig grund til at bremse asylstrømmen.
