Den 20. juni var FNs internationale flygtningedag, og antallet af flygtninge i verden er steget til ca. 60 mio. mennesker.
Flygtninge migrerer fra krig og sult og nu også klimaændringer, og sultne mennesker er i stand til hvad som helst for at få mad til sig selv og deres børn.
Kun hvis man hjælper dem til bedre levevilkår, vil de blive i deres hjemland. Man kunne yde bistand ved en form for Marshall-hjælp mod modtagerlandets løfte om bedre ledelse, ligestilling og familieplanlægning.
Ulandsbistanden er nyttesløs, hvis man ikke stopper befolkningstilvæksten
Man forudser en fordobling af Afrikas befolkning i de kommende år, og da børnedødeligheden er faldet på verdensplan, betyder det, at der bliver endnu flere mennesker i verden, der skal have mad og vand.
Derfor bør familieplanlægning inkorporeres i bistandshjælpen.
Den nuværende bistandshjælp er kortsigtet og uden visioner
Verdens befolkning øges årligt med ca. 80 mio. flere mennesker, der forbruger flere af jordens ressourcer, forurener mere og udleder mere CO2. Samtidig er der årligt ca. 80 mio. uønskede graviditeter, der kunne forhindres ved prævention.
Jorden ville være bæredygtig med 2,5 mia. mennesker som i 1950, og det er en trist udvikling, at mennesker pga. overbefolkning, konflikter eller klimaændringer er nødt til at flygte til et fremmed land med en fremmed kultur.
Det er let at være godgørende for andres penge
Vi har lige været igennem en valgkamp, hvor de forskellige partier brugte millioner på kampagne for at fremhæve deres partis kvalifikationer.
Når jeg ser Johanne Schmidt Nielsens og andre ’gode’ menneskers forargelse over en foreslået nedskæring i bistandshjælpen til fattige lande, så kan det undre, at de ikke tænkte på at anvende nogle af disse kampagnemidler til at forøge bistandshjælpen.
Crowdfunding (netværksfinansiering) kan afhjælpe nedskæring i ulandsbistanden
Den nye regering vil spare et par milliarder kr. på ulandsbistanden, og hvis man ikke synes om den ide, kan man selv personligt spæde til. Jeg giver hver måned 100 kr. (1200 pr. år) til en orangutang i Borneo for at hjælpe mod udryddelse af denne dyreart.
Hvis alle ’gode’ mennesker i Danmark ville hjælpe mennesker i fattige lande, kunne de give 100 kr. pr. måned – til crowdfunding – og derved afhjælpe nedskæringen, så der kunne oprettes flere sundhedsklinikker til bl.a. familieplanlægning.
Afrika har mange ressourcer, men …
Store udenlandske firmaer har i årevis malket afrikanske lande for naturalier som olie, mineraler o.a. og ofte rydder de ikke op efter sig men efterlader en svinesti, som tilfældet er i Nigeria, hvor oliegiganten Shells 606 oliefelter i Niger-området i 2010 leverede 40% af USA’s import af råolie og har efterladt forurenet havvand, ubrugeligt landbrugsjord og forurenet drikkevand.
Et stort forurenet område er i dag uanvendeligt til beboelse – i et land, der har den største befolkningstilvækst i Afrika. I 1960 havde Nigeria et befolkningstal på 45 mio. – i dag er der ca. 200 mio. mennesker.
FN burde introducere en forpligtende klausul, at internationale firmaer skal betale for oprydning og efterlade produktionsstedet i samme stand, som de fandt det i.
Billig energi er vigtig – for velfærd og levevis!
De alternative tror, at verden kan leve af økologi og vedvarende energi, og de har i sandhed ’haft medvind på cykelstierne’ (i medierne).
Hvad angår fødevarer er det nødvendigt at gødske en udpint jord for at skaffe gode fødevarer til en verdens befolkning, der stiger med flere tusinde mennesker hver time.
Det hjælper heller ikke at køre på en grøn cykel og tro, at ’jorden kalder’, for vedvarende energi skaffer i dag kun et par procent i en energihungrende verden til computere, varme, transport o.a.
Kernekraft kunne klare problemet men er et tabu i Danmark, så det leverer Sverige, mens tyske brunkul og polske kul sender luftbårne dampe af kviksølv og andre giftstoffer op over vort land!
