De ville dyrke sex i en ambulance – det endte med at koste ham dyrt

Wikimedia

En ambulance skulle bringe en 92-årig mand på hospitalet i den engelske by Grimsby. Ambulancefolkene lod som altid dørene til ambulancen stå åbne, så de kunne bære patienten lige ind.

 

Da to unge mennesker kom forbi og så den åbne ambulance, besluttede de sig for at bruge en af bårerne derinde til at dyrke sex.

 

Hvad de egentlig havde forestillet sig, vides ikke. Det var jo til at regne ud, at ambulancefolkene snart ville indfinde sig. Men de unge mennesker var tilsyneladende typer, der ikke ligefrem tænkte overdrevent meget over tingene.

 

”Hvad er dit problem? Vi prøver bare at dyrke noget sex”

Det var heller ikke just skyldfølelse, der nagede de to, da ambulancefolkene kom bærende på den 92-årige og opdagede dem i gang med hinanden på båren.

 

Faktisk var de stærkt forbitrede over at blive afbrudt i deres forehavende.

 

Ambulancefører Michael Newman sagde, at de skulle se at komme ud af ambulancen, fordi en patient skulle køres på hospitalet.

 

Så røg den unge mand helt op i det røde felt. Han råbte til Newman: ”Hvad er dit problem? Vi prøver bare at dyrke noget sex.”

 

For ligesom at understrege sin pointe knaldede den unge mand, der lyder navnet Kyle Hargreaves, tre gange sin knyttede næve ind på næsen af ambulancefører Newman. Derefter spyttede han ham i ansigtet.

 

Veninden syntes også, at hun ville være med, så hun bed en af ambulancefolkene i hånden.

 

Den stakkels 92-årige mand måtte skærmes af sin søn og en ambulancefører.

Læs også
’Sydlandsk mand’ gjorde seksuelle tilnærmelser til kvinde på gaden – da hun afviste ham, fik det uhyggelige konsekvenser

 

Stadig sværere for ambulancefolk

Ambulancefolkene fik trykket på alarmknappen til politiet, og de tilbageholdt Hargreaves, indtil politiet dukkede op. Imens måtte man bestille en anden ambulance til at afhente den 92-årige, som ikke ligefrem fik det bedre af det voldelige optrin.

 

Det viste sig siden, at Kyle Hargreaves havde en betinget dom for antisocial adfærd. Derfor faldt hammeren meget hårdt, da dommen faldt i den nye sag: To år og otte måneders fængsel.

 

Historien er blot én blandt mange, der viser, hvordan ambulancefolk må arbejde under stadig sværere vilkår.

 

De møder ikke den samme respekt som før i tiden og bliver jævnligt udsatte for fysiske angreb. Fra stenkastende unge i ghettoer til andre voldelige typer, der ser sig gale på dem af alle mulige grunde.

 

Det er dog vist første gang, man hører om ambulancefolk, der blev overfaldet, fordi nogle mennesker ville have fred til at dyrke sex på en af deres bårer. Hvad bliver det næste?

 

Læs også
“Puttemiddage” er med grænseoverskridende, seksuelle udfordringer findes på flere gymnasier i Nordsjælland

(Kilde: Daily Mail)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…