De fik lov at slå sig ned i Danmark – som tak lavede de socialt bedrageri gennem ni år

Colourbox

Gennem ni år hævede et syrisk ægtepar børnepenge for et barn, der ikke eksisterer.

 

Kvinden fødte en dreng på Hvidovre Hospital. Men siden har ægteparret hårdnakket hævdet, at hun ved den lejlighed fødte tvillinger.

 

Problemet er bare, at hospitalet aldrig har set noget til en tvilling. Det samme gælder alle de andre personer i det offentlige system, som har haft med familien at gøre.

 

Ekstra Bladet har berettet om sagen, hvor der faldt dom i fredags. Retten på Frederiksberg slog fast, at forældrene kun har én søn, og at de opdigtede det andet barn for at snyde sig til sociale ydelser fra de offentlige kasser.

 

Det er deres tak for, at de fik lov til at slå sig ned i Danmark og nyde godt af de danske skatteyderes gavmildhed.

 

”De har opdigtet et barn”

I retten fortsatte forældreparret hårdnakket med at hævde, at de har tvillinger, og at den ene af dem bor i Syrien. Men de har pure afvist at møde op med ham hos Frederiksberg Kommune. Ja, de har ikke engang kunnet præsentere et foto af tvillingerne, hverken over for kommunen eller politiet.

 

Ingen læger, der har haft med familien at gøre, har set den mystiske tvilling. Han har heller ikke været tilmeldt nogen børneinstitution eller skole.

 

Politiet har sågar undersøgt passagerlisterne fra de rejser til Syrien, som forældrene angiveligt har foretaget med tvillingerne. Men kun den ene dreng optrådte på listen.

 

Dommer Jacob Waage ved retten på Frederiksberg konkluderede:

 

”Det er fuldt bevist, at de to tiltalte har opdigtet et barn. Det ville være meget let for dem at modbevise dette, men det har de ikke ønsket at gøre.” (Ekstra Bladet)

 

Faderen fik 30 dages ubetinget fængsel for socialt bedrageri, mens han nu fraskilte kone fik en betinget dom.

 

Sådan blev de afsløret

Guderne må vide, hvor længe svindlen kunne have været fortsat, uden at myndighederne opdagede det, hvis den ikke var blevet anmeldt af en ven af familien. Han var blevet tilbudt den samme fidus af faderen, men syntes, det var for groft.

 

Tilsyneladende havde forældrene søgt om opholdstilladelse til ’tvillingerne’ på den danske ambassade i Damaskus. De præsenterede to syriske fødselsattester med dertil hørende fotos. Den ene fødselsattest havde de angiveligt lånt fra kvindens bror.

 

På den måde fik begge ’tvillinger’ et dansk cpr-nummer og pas.

Del på Facebook