“Danish Music Awards” kommer i TV, men ude i landet fortsætter “Dansktoppen” sin sejrsgang

Med årets revynavn, Anne Herdorf på scenen drager Danmarks bedste schlagernavne ud på landevejene til januar og februar for tyvende gang. I sne og slud skal dansktoppen ud, fristes man næsten til at skrive. I alt har over 200.000 publikummer igennem årene haft fornøjelsen af showet.

 

Med sig på scenen har Anne en masse andre garvede kræfter, Peter Vesth, Lise Haavik og Dario Campeotto, Danmarks bedste harmonikaspiller Kristian Rusbjerg samt orkestret Klaus & Servants, der også bakker de andre solister op.

 

Siden 1997 har den populære genre haft sin helt egen turne til at skyde det nye år godt igang. Hvor de udvalgte dansktop ambassadører optræder i musikhusene over hele Danmark.

 

– Den første turné var i 1997, dengang med bl.a. Tommy Seebach, Susanne Lana og Jodle Birge. Starten blev kaldt Slager-Parade, nogle år senere blev det til titlen Dansk Slager Parade, fortæller manden bag showet, Stig Ulrichsen.

 

Igennem årene har mange andre store navne som Dorthe Kollo, Torben Lendager, Bjørn Tidmand, Lis & Per, Susanne Lana, Richard Ragnvald, Kirsten Siggaard, Anne Herdorf, Dario Campeotto, Kisser & Søren og Teddy Edelmann også optrådt i Dansk Slager Parade.

 

Glæd jer til at set og høre PETER VESTH (Veras Vinterven m.fl.) KRISTIAN RUSBJERG (de største harmonikatræffere herhjemme, solgt over 60.000 eksemplarer) KLAUS (& SERVANTS) STRAND-HOLM (Bank 3 gange, Herstedvester, Den Bedste pige m.fl.) ANNE HERDORF (En lille melodi) LISE HAAVIK (Du er fuld af løgn) og DARIO CAMPEOTTO (Angelique).

 

Det bliver et forrygende show, fyldt med de bedste dansktopsange igennem tiderne. Et show som kun kan opleves på denne turné.

 

Foreløbig turneplan kan ses HER.

Del på Facebook