Danske virksomheder tør ikke forhandle i banken

Colourbox

Sensommeren og efteråret er højsæson for budgetforhandlinger i de danske virksomheder, men mange steder overser man potentialet i bl.a. at forhandle huslejen og låneomkostningerne i banken.

 

Udenlandske konkurrenter presser på, og der er fokus på konkurrenceevnen, alligevel røres der sjældent ved den slags omkostninger, og selv mellemstore virksomheder kan optimere for millioner af kroner årligt, viser erfaringer.

 

”Bankerne har siden krisen øget deres magt. Igennem øgede krav har mange virksomheder fået ringere betingelser på deres bankengagement. Virksomhederne kender ikke mulighederne for selv at tage kontrol med det, og samtidig har der ikke været tradition for at bruge eksterne konsulenter til at tilføre denne viden,” fortæller indkøbsekspert Frank Thorsen, tidligere Group Purchasing Director hos Findus Nordic og Toms.

 

En genforhandling af de finansielle engagementer i virksomheden kan imidlertid være starten på en positiv spiral til forbedret pengestrøm og konkurrenceevne.

 

“Danske firmaer forhandler sjældent pro-aktivt betingelser med banken. Der sidder få folk med den rette bankbaggrund ude i virksomhederne, og der er måske en angst for, at ens lånemuligheder og betingelser forværres, hvis man vil forhandle,” siger Hans-Henrik Skonning Hansen, adm. partner i Expense Reduction Analysts, en større konsulentvirksomhed inden for økonomi.

 

Baseret på erfaring skønner han, at der i mange virksomheder ligger potentielle besparelser på over 1 million kroner ved at forhandle på renter, lånebetingelser, kreditkortgebyrer og sikkerhedsstillelser. En betydelig årlig besparelse, som kan gå til at holde på medarbejderne eller til at ansatte nye!

 

Den faste husleje er til forhandling

Et andet potentielt guldæg inden for tilrettelæggelsen af budgettet kan være at se på huslejen.

 

“Det er en klar trend, at virksomhederne lejer i stedet for at eje. Typisk er lokalerne indrettet til dem ud fra en 10-årig eller længere lejekontrakt. Kun ganske få er klar over, at sådanne kontrakter kan genåbnes, såfremt visse betingelser er opfyldt, såsom hvis lejen ikke svarer til markedsværdien,” fortæller Hans-Henrik Skonning Hansen.

 

En tredje budgetpost, der kan være særdeles tung hos mange firmaer, er produktionshjælpemidler. Firmaer der fremstiller forbrugsgoder, biotekprodukter og fødevarer, har især meget at hente ved at gennemgå og samle indkøbet af disse omkostninger.

 

Over 30 procent at spare på produktionshjælpemidler

Læs også
Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

“En fabrik eller et laboratorium kender deres råvarer, men mangler ofte et samlet overblik over deres omkostninger til produktionshjælpemidler og disses pris, selvom de lever i en presset branche. Hvis man ser på ting, der direkte anvendes til produktionen, er der meget at spare uden at gå på kompromis med kvaliteten. 30-40 % er slet ikke atypisk,” mener Frank Thorsen.

 

Ifølge Expense Reduction Analysts indkøber mange danske virksomheder ad hoc på en række områder til produktionen. Et godt råd er at lave faste aftaler for at holde prisen nede og arbejde med få leverandører. “Alt for ofte lader virksomheden den enkelte medarbejder vurdere, hvor der skal bestilles f.eks. handsker eller kuglelejer. Inden for biotek kan der ofte spares 30-35 % ved blot at skifte leverandør af latexhandsker,” lyder det fra Hans-Henrik Skonning Hansen.

 

Frank Thorsen ser store uudnyttede muligheder i de danske budgetter rundt omkring, hvis økonomichefer og direktører skruer ned for konservatismen:

 

“Budgetplanlægning bør være en åben proces, hvor man indhenter analyser og benchmark udefra. Man aner jo ikke, hvor konkurrenterne køber deres ting henne og til hvilken pris. I f.eks. England er det meget mere normalt at anvende eksterne rådgivere, da den fokuserede indsats og ekspertise kan hjælpe til at forbedre konkurrenceevnen betydeligt for mange.”

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…