Ifølge EU-kommissionens netop offentliggjorte forårsprognose er udsigterne for den europæiske økonomi ganske positive, men hvor sammenlignelige lande har genvundet formen efter finanskrisen, halter Danmark bag efter.
Bruttonationalproduktet pr. dansker er skrumpet med 5500 kr., siden regeringskiftet. I 2011 var BNP pr. dansker på 348.500 kr. I 2014 er det på 343.000 kr. Tallene fremgår af et svar i Folketinget fra Finansministeriet.
Økonomien er dog ikke gået helt i stå. Nationalbanken skønner faktisk en bekeden vækst i BNP på 2,0 pct. i 2015. Skønnet for 2016 lyder på 2,1 pct.
Regeringens økonomiske politik
Trods regeringens snak om reformer har den økonomiske politik spillet fallit. Regeringen kan på ingen måde tage æren for den beskedne fremgang i økonomien.
Hvad er det så, der ligger bag den beherskede vækst? Det er ifølge Nationalbanken 3 forhold:
· olieprisens fortsatte fald,
· den lavere rente og
· svækkelsen af den effektive kronekurs.
De tre forhold yder hvert deres bidrag til at sætte ekstra skub i økonomien. Både den relativt billige olie og den lave rente øger de disponible indkomster – og dermed husholdningernes mulighed for at forbruge. Og en lavere effektiv kronekurs forbedrer den danske konkurrenceevne.
Økonomien hænger i bremsen
Bortset fra disse 3 forhold hænger økonomien i bremsen. Sagen er nemlig, at almindelige danskere og virksomhederne ikke har tillid til regeringens politik og føler sig så usikre på fremtiden, at man holder igen både med privatforbruget og investeringerne.
På Venstrefløjen udlægges det som et gunstigt tegn for dansk økonomi, at de største børsnoterede danske virksomheder i år udbetaler rekordstore summer til deres aktionærer i form af udbytter eller tilbagekøb af egne aktier. Der tales om samlede udlodninger på hele 53 milliarder kroner.
Mange aktionærer er naturligvis glade, efter nogle magre år, at modtage de mange penge, og i visse kredse tages udlodningerne som udtryk for, at det går godt i dansk økonomi. Det er desværre ikke rigtigt.
Tværtimod ville det for dansk økonomi have været bedre, hvis virksomhederne i stedet havde investeret i forskning, nye maskiner og andet udstyr, som kunne give vækst, bedre konkurrenceevne, flere job og større indtjening.
De ventede udbytter og tilbagekøb af aktier på 53 milliarder kroner svarer til op mod en fjerdedel af erhvervslivets samlede investeringer på omkring 210 milliarder kroner årligt.
Investeringsnedgangen er dermed af afgørende betydning for den lave aktivitet i dansk økonomi.
Offentlige investeringer dækker over svaghederne
SR-regeringens meget ambitiøse og for skatteborgerne kostbare offentlige investeringsprogram har i et vist omfang dækket over det lave niveau for private investeringer.
Men selvom investeringerne utvivlsomt har holdt beskæftigelsen i byggefagene oppe, er det et godt spørgsmål, hvor meget Metro og offentlig infrastruktur og supersygehuse vil bidrage til dansk økonomis fremtidige vækst og jobskabelse.
Hvis investeringslysten i Danmark var større, ville det uforholdsmæssigt store overskud på betalingsbalancen (130 milliarder om året svarende til 7 pct. af BNP!) blive reduceret, den økonomiske vækst stige og beskæftigelsen ville blive forbedret.
Desværre fører den nuværende regering ikke en politik, der øger investeringslysten. Konkurrenceevne og produktivitet forbedres ikke, og der gøres intet for at fremme det initiativ og den konkurrence, der ikke mindst i hjemmemarkedserhvervene, detailhandel og byggeri, er et udtalt behov for.
Efter Folketingsvalget, vil der være nok at tage fat på for en frisk borgerlig regering.
