Partierne bag Finanslovsaftalen for 2016 har været opmærksomme på erhvervsklimaet i Danmark og behovet for at sikre dansk erhvervsliv rammevilkår, der kan befordre den økonomiske vækst, der er forudsætningen for at sikre beskæftigelse og velfærd.
Derfor er der indgået aftaler vedrørende arveafgifter i forbindelse med generationsskifter i familieejede virksomheder, tonnageskat og mobile borerigge, en kommende erhvervsbeskatningsreform og nedsættelse af NOx-afgiften.
Opmærksomheden på et gunstigt erhvervsklima er godt. Det problematiske er, at det endnu engang bekræftes, at den danske skattebyrde gør det nødvendigt at forskelsbehandle danske borgere og virksomheder.
Tiltrækning af nøglemedarbejdere
Med en gennemsnitlig skatteprocent på 55,6 pct. (ekskl. kirkeskat) og de vilkår der almindelige danskere bydes på arbejdsmarkedet, er det helt umuligt at tiltrække kvalificeret udenlandske arbejdskraft til Danmark.
Hvis vi alligevel vil tiltrække den type arbejdskraft til Danmark er vi nødt til at omgå skattesystemet. Derfor er der med den såkaldte forskerordning etableret en særlig skatteordning for udenlandske ”forskere” og nøglemedarbejdere (højtlønnede medarbejdere), som rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen gælder for alle brancher og for såvel danskere som udlændinge.
Ordningen er desværre uundværlig hvis vi vil tiltrække nøglemedarbejdere så længe vi opretholder det urimeligt høje skatteniveau. De pågældende medarbejdere kan i op til 5 år nøjes med at blive beskattet med 26 procent + arbejdsmarkedsbidrag, i alt 31,92 procent af lønindkomst, andre kontante udbetalinger, værdi af fri bil, fri telefon og sundhedsforsikringer.
For skatteplagede danskere ville en skatteprocent på knap 32 pct. være forjættende, men selvom særbehandlingen af udlændinge giver anledning til misundelse, er der ingen tvivl om, at ordningen er helt nødvendig, hvis danske virksomheder skal kunne konkurrere og tiltrække medarbejdere fra udlandet.
Løsningen er ikke forskerordninger
Topchefen for A.P. Møller – Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, siger til Berlingske Tidende den 20. september 2015, at det helt store problem er at tiltrække talenter fra udlande, der ikke bare vil være her i 3, 5 eller syv år, men brænder for en karriere i A.P. Møller – Mærsk hele vejen op gennem systemet. ”Vi vil gerne have flere udenlandske talenter, der kommer til Danmark på permanent ophold. Løsningen på det er ikke en forskerordning, men en beskatning, der flugter med beskatningsniveauet i andre lande”.
Forskelsbehandling af virksomheder
I forhold til virksomheder foregår der også en markant forskelsbehandling. Danske rederier med skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister har siden 2001 betalt tonnageskat, i stedet for selskabsskat.
Tonnageskat
Tonnageskat kan beskrives som en vægtafgift. I praksis betaler rederierne et fast skattebeløb per nettoton, de råder over, mens andre virksomheder betaler skat baseret på indtægter, udgifter og afskrivninger.
Sømandsskat
Søfolk, der arbejder på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, kan ligeledes under særlige omstændigheder fritages for beskatning af lønindkomst. Baggrunden er, at allerede i 1980erne stod rederierne, over for valget om enten at udflage eller finde andre veje til at bevare konkurrenceevnen.
Mobile borerigge
Selv venstrefløjen kunne dengang indse, at det danske system ikke passede i en globaliseret verden, og resultatet blev det internationale skibsregister, som tillader rederierne at betale nettoløn, uden skattetræk, til deres ansatte. Alligevel må vi i dag konstatere, at danske skibe i høj grad er bemandet med udenlandsk arbejdskraft. Det lykkedes dog at beholde rederierne i Danmark.
I forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 er mobile borerigge blevet omfattet af den lempelige tonnageskatteordning. Der var oprindelig pres for at også vindmølleskibe og andre offshoreskibe skulle omfattes, men udgangen blev altså alene mobile borerigge.
Konsekvensen vil være, at også ansatte på borerigge vil blive omfattet af den lempelige sømandsbeskatning.
Fremover vil borerigge i stedet for udflagning til Singapore fortsat kunne operere under dansk flag og dermed fastholdes en række ledelses- og planlægningsarbejdspladser i Danmark. Ligesom i handelsflåden er der til gengæld ingen garanti for at bemandingen fremover vil ske med fortrinsvis dansk arbejdskraft.
