Velfærdsturisme og social dumping
Siden Folketingsvalget i juni er debatten om velfærdsturisme og social dumping næsten forstummet. Den massive strøm af flygtninge fra lande udenfor EU har fuldstændig domineret dagsordenen. Det er en skam, fordi debatten om EU-reglerne er vigtig. Det betyder imidlertid ikke, at der bør stilles spørgsmål ved Danmarks medlemskab af EU. Det ville være helt forkert, fordi EU og det indre marked er til stor fordel for Danmark.
Østeuropæisk arbejdskraft
Der skal ej heller herske tvivl om, at arbejdskraft fra EU’s nye østeuropæiske medlemsland bestemt har udfyldt nogle vigtige funktioner og bidraget i flere sektorer af det danske samfund. Det ville dog være en stor fejl at negligere, at prisen på nogle områder har været et stærkt pres på overenskomster og tilsidesættelse af kravene til arbejdsmiljø og sikkerhed.
Danske skattefradragsregler og sociale ordninger, kan af tilrejsende arbejdstagere opfattes som et løntilskud, som betyder, at visse EU-borgere er parate til at rejse langt og arbejde for meget lave lønninger. Danske skatteborgere bidrager derfor i realiteten til at støtte firmaer med østeuropæiske ansatte til at udkonkurrere virksomheder med danske ansatte. Er det rimeligt?
Værnsregler
Gentofte kommune og flere andre kommuner udarbejdet værnsregler, der sikrer lige konkurrencevilkår for alle entreprenører på anlægsopgaver i Gentofte kommune, samt sikrer overenskomstmæssige vilkår for alle medarbejdere tilknyttet kommunens anlægsopgaver.
Reglerne begrænser risikoen for uhensigtsmæssige tilstande på kommunale anlægsarbejder, men løser naturligvis ikke det generelle problem med social dumping og velfærdsturisme.
Behov for ændring af EU-regler
Det er utroligt vigtigt, at EU-reglerne for koordinering af sociale sikringsordninger tager højde for den sociale, økonomiske og politiske udvikling i EU-landene. To typer ydelser er navnlig i fokus, nemlig familieydelser og arbejdsløshedsunderstøttelse.
Derfor skal Danmark og andre ligesindede lande naturligvis bakke op om de britiske bestræbelser, så kan vi på sigt sikre, at vi får en mere acceptabel balance mellem nationale hensyn og EU.
Et spørgsmål om ret og rimelighed
For de fleste danskere er velfærdsturisme i virkeligheden et basalt spørgsmål om ret og rimelighed. Problemet er ikke arbejdskraftens frie bevægelighed, men at udlændinge kan få del i danske velfærdsydelser, før de har bidraget til fællesskabet i samme udstrækning som andre skatteborgere i Danmark.
Deres familier befinder sig måske slet ikke i Danmark, og ydermere er ydelserne baseret på danske skatte- og prisforhold og ikke med sigte på udbetaling i EU-områder med helt andre pris- og lønniveauer. Under alle omstændigheder har det aldrig været meningen, at danske velfærdsordninger i kombination med EU-regler skulle kunne bidrage til at forvride konkurrencevilkårene på det danske arbejdsmarked.
EU-Kommissionen lytter
Undertiden hører man, at det er de enkelte landes problem, hvis nationale regler kolliderer med fællesskabets regler. Ja, men EU-reglerne er jo ikke mejslet i sten. Diskussionen i UK og andre medlemslande har faktisk gjort indtryk i Bruxelles. Kommissionen overvejer derfor i øjeblikket en revision af reglerne for koordinering af sociale sikringsordninger.
To typer ydelser er navnlig i fokus, nemlig familieydelser og arbejdsløshedsunderstøttelse. Revisionen gennemføres for at sikre, at EU-reglerne tager højde for den sociale, økonomiske og politiske udvikling i EU-landene.
Der er derfor alt mulig grund til, at Folketingets EU-positive partier snarest begynder at samarbejde om, hvordan vi kan støtte de britiske bestræbelser på at modernisere EU-reglerne vedrørende EU-borgeres rettigheder til velfærdsydelser i andre medlemslande.
