Grisen har vundet – byrådsflertal bekræfter afskaffelse af alternative retter i skolekantiner

I marts måned bebudede borgmester Gilles Platret, at der efter sommerferien ikke ville blive serveret alternative retter i skolekantinerne i hans by Chalon-sur-Saône i departementet Saöne-et-Loire.

 

Byrådets 43 medlemmer har nu stadfæstet borgmesterens beslutning. Kun syv fra venstrefløjen stemte imod.

 

Herefter vil hver uges menu blive offentliggjort på forhånd, men de dage, der serveres svinekød for eleverne, bliver der ikke serveret alternative retter til elever med religiøse anfægtelser over for pølser og anden mad med grisekød.

 

Platrets borgerlige meningsfæller fra Les Republicains tilslutede sig, at det var godt for kommunens budget og for respekten for Frankrigs lov og verdslighed.

 

Dermed omstødtes en 31 år gammel praksis om at servere alternativ kantinemad, når der var retter på menuen, som var forbudt for børn fra religiøse mindretal.

 

Kommunisterne havde kaldt til demonstration foran rådhuset før byrådsmødet, men der troppede kun en snes mennesker op.

 

Til gengæld var der stuveende fuldt i byrådssalen af tilhørere, der skiftevis hujede og klappede af de folkevalgtes indlæg i debatten.

 

I nyhedsudsendelsen onsdag middag på kanalen TV2 fulgte man op med voxpop indslag fra gaden i Chalon-sur-Saöne.

 

Et par sløromvundne muslimske mødre luftede ophidset harme over, at deres børn skulle sulte og udsættes for særbehandling.

 

Men flertallet af adspurgte borgere fandt det helt rimeligt, at tilflyttere må rette sig efter franske sædvaner.

 

Læs også
Dannebrog: Folkets flag og et nationalt symbol – en bog skrevet med et varmt, dansk hjerte
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…