Siden 2003 er gasforbruget i Danmark faldet med 29 procent, og det er en tendens, der ser ud til at fortsætte frem mod 2035. Faldet accelereres yderligere af målsætningen om, at naturgas til individuel varme skal udfases i 2035.
I forbindelse med den politiske beslutning om at børsnotere DONG Energy er det oplyst, at Energinet.dk er forpligtet til at købe Dongs rørledninger og gasnetværk, der beskrives som kritisk infrastruktur.
Rørledninger og gasdistributionsnet til energinet.dk
Forud for børsnoteringen vil Dong nemlig sælge sine rørledninger i Nordsøen, lige som selskabet ønsker at skille sig af med sit gasdistributionsnet, der omfatter omkring 125.000 kunder i det sydlige Jylland og i Vestsjælland.
Og Energinet.dk forpligtes til at aftage ledningerne – også selvom gasdistributionsnettet med naturgassens udfasning vil være stort set værdiløst allerede i 2035.
Uanset om kunderne i gasdistributionen bliver hos Dong, eller om de skal rykke med over til Energinet.dk, så udløser beslutningen om at lade statens systemoperatør Energinet.dk overtage en del af Dongs kommercielle forretning et alvorligt dilemma.
Politisk er det besluttet, at staten skal bevare kontrol over den strategisk vigtigt gasdistribution og over rørledningerne i Nordsøen. Det er imidlertid skatteborgerne, der ejer, og hvor er deres interesser varetaget?
Energinet.dk har ifølge seneste regnskab likvide beholdninger på 155 mio. kroner og en rentebærende gæld på små 22 mia. kroner. Med andre ord skal Energinet.dk ud at låne for at overtage Dongs rørledninger og gasnetværk. Selskabets udgifter, herunder til renter og afdrag, overvæltes naturligvis på ledningstarifferne, som skatteborgerne skal betale.
Skatteborgerne betaler
Der foreligger intet om, at skatteborgerne slipper billigt med at overtage gasdistribution og rørledninger.
Danske skatteborgere er ej heler forvænte med at slippe billigt fra regningen fra den energipolitik, der har været ført i Danmark siden oprettelsen af Energiministeriet i 1979. Det er heller ikke første gang, at danske skatteborgere får lov til at betale 2 gange for energiinvesteringer.
Energinet.dk overtog 1. maj 2007 Dongs gaslager i Ll. Torup. Prisen dengang var 2,4 milliarder kroner.
Den 20. oktober 2014 købte Energinet.dk DONG Energys underjordiske gaslager i Stenlille på Sjælland for en pris på 2,25 milliarder kroner.
Købet blev udadtil begrundet med, at gas er en afgørende del af den danske energisektor, og gaslageret understøtter forsyningssikkerheden.
Det bemærkelsesværdige er, at købet også blev begrundet med at også på den lange bane er gaslageret en vigtig del af fremtidens energisystem. Energinet.dk skal både sikre forsyningssikkerheden og bidrage til en effektiv grøn omstilling, derfor er lageret i Stenlille vigtigt for Energinet.dk, hed det i oktober 2014.
Hvordan passer det lige sammen med det faste fortsæt om at udfase naturgassen til individuel varme i 2035 og et helt fossilfrit Danmark i 2050?
Naturgassen udfases i 2035
Selv om danskernes forbrug af naturgas har været faldende de senere år, så er gas stadig en hjørnesten i dansk energiforsyning.
Frem mod 2050, hvor det er målet, at Danmark skal være fossilfri og kun bruge vedvarende energikilder, kan naturgas dels erstatte kul og olie – begge brændsler udleder mere CO2 end naturgas – dels sikre stabil energi og dermed strøm og varme til de timer, dage og uger, hvor f.eks. vindmøllerne står stille.
Danske naturgaskunder har allerede en gang finansieret Dongs investeringer i gaslagrene, men får altså lov til at betale igen. Samlet set kan lagrene i Ll. Torup og Stenlille opbevare cirka 30 procent af det samlede danske gasforbrug, svarende til det årlige forbrug af naturgas for cirka 500.000 hustande.
Omkostningerne ved at opretholde lagrenes vigtige bufferfunktion, som tidligere blev betragtet som et strategisk aktiv for Dong Energy, skubbes nu inden børsintroduktionen over på danske skatteborgere.
Børsnotering på tegnebrættet i 10 år
Selve børsnoteringen af Dong har været på tegnebrættet i mere end 10 år. I 2007 var det tæt på, men først kom et folketingsvalg i vejen, og året efter blev børsnoteringen aflyst på grund af finanskrisen, der smadrede alle forhåbninger om et fornuftigt salg på børsen.
I 2013 bekræftede forligspartierne igen hinanden i ambitionen om en børsnotering, da adm. direktør Henrik Poulsen fik opbakning til sin plan for omfattende besparelser, frasalg og endeligt den kapitalindsprøjtning, der bragte Goldman Sachs ind i billedet. I aftalen med Goldman Sachs fra februar 2014 blev det aftalt, at arbejde for en børsnotering inden udgangen af 2017.
I modsat fald kan aktionærerne sælge deres aktier til staten. 40 procent skal sælges til markedsværdi, mens 60 procent kort fortalt kan sælges for anskaffelseskursen forrentet med 2,25 procent per år. Med andre ord: Hvis politikerne fortryder beslutningen om, at Dong skal på børsen, risikerer staten at skulle købe aktierne tilbage med renter.
Tilpasning af forretningsområder
I forbindelse med den politiske aftale om børsnoteringen af Dong er det ligeledes aftalt, at selskabet skal gøres ”klar” og tilpasse de forskellige forretningsområder til de nye markedsvilkår.
Ud over frasalget af rørledninger i Nordsøen og gasdistributionsnettet spekuleres der også i muligheden for, at Dong skiller sig af med Nordsøaktiviteterne, dvs. med olie- og gasdivisionen, der de senere år har været præget af tabsgivende kontrakter på grund af faldende olie- og gaspriser.
Der vil næppe være mange liebhavere i det marked, og hvis det ender hos Mærsk Olie og Gas A/S skal Dong Energy nok ikke regne med at få mange penge i kassen!
Enhedslisten betegner aftalen om børsnotering af Dong som en katastrofe og dårligt nyt for danskerne. “Vi ved jo ikke, hvem der kommer til at være medejere og måske på sigt storaktionærer i vores energisektor.
Det kan blive Putins Gazprom eller diktaturstater i Mellemøsten,” skriver partiets finansordfører, Pelle Dragsted i en pressemeddelelse.
Beslutningen om at børsnotere Dong inden for de næste 18 måneder blev truffet af regeringen, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF.
Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti står uden for aftalen.
Skatteborgerne betaler – igen!
Børsnoteringen af Dong begrundes med, at det vil gøre det lettere at skaffe penge til nye investeringer i eksempelvis havvindmøller og fastholde det danske energiselskabs stærke position på det internationale marked, mener finansministeren.
“Dong Energy er et af Danmarks største selskaber, og et selskab med fuld fart på, til glæde for vækst og jobskabelse inden for blandt andet grøn energi. Med en børsnotering kan vi give Dong Energy de bedste betingelser for at folde sit fulde potentiale ud,” udtaler Claus Hjort Frederiksen i en meddelelse.
Desværre ser det ud til igen at ske på skatteborgernes regning!
