Borgmestre stritter imod at få terrorist-gravsteder – læs hvad de frygter, kan ske

jeunesactifs92.fr

Franske borgmestre fører en indædt kamp for at slippe for at lægge gravplads til de jordiske rester af de tre terrorister, som myrdede 17 mennesker under angrebene på Charlie Hebdo og et jødisk supermarked.

 

En af borgmestrene har tabt kampen, men to af de jihadistiske mordere er stadig ikke kommet i jorden, fordi ingen kommuner ønsker at modtage dem.

 

Amedy Coulibaly fra Mali havde slået sig ned i Fontenay-aux-Rose med sin kone, men omegnskommunens borgmester Laurent Vastel afviser pure at få ham begravet i sin kommune.

 

– Jeg vil ikke risikere, at graven tiltrækker fanatiske pilgrimme, siger borgmesteren. Og vi har i øvrigt intet muslimsk afsnit på vores kirkegård.

 

Ifølge loven har en afdød ret til at blive begravet i kommunen, hvor han boede, eller i den kommune, hvor han døde, eller hvor der findes et familiegravsted. Ingen papirer bekræfter officielt, at Coullibaly havde tilknytning til vores kommune. Lejligheden, han boede i, stod i hans kone Hayat Boumediennes navn, og parret blev aldrig gift civilt, men kun ved en religiøs ceremoni,ssiger Laurent Vastel.

 

Den kommunistiske borgmester Paatrice Leclerc blev i weekend’en tvunget til at modtage liget af Chérif Koauchi og begrave det i den muslimske sektor af kirkegården i Gennevilliers. Begravelsen fandt sted kort før midnat, og følget var ganske fåtalligt. Selv terroristens kone nægtede at deltage.

 

Graven bliver anonym for at afværge besøg af sympatiserende demonstranter, og borgmester Leclerc nægter at modtage liget af hans bror Saïd Kouachi, som boede i Reims Nu er det denne bys borgmester, som gør alt for at slippe for at få den tvivlsomme ære af begravelsen. Hans modargument er, at terroristen blev dræbt i Paris.

 

Mens tovtrækkeriet om at slippe for ligene af terroristerne fortsatte, nåede begravelsen af deres 17 dødsofre til ende med en række vidt forskellige ceremonier. Den sidste begravelse fandt sted i går i dybeste stilhed efter familiens ønske. Det var politimanden Franck Brinsolaro, livvagt for Charlie Hebdos redaktør Charb, der blev stedt til hvile i sin fødeby Bernay. Charb, hvis rigtige navn var Stephane Charbonnier, blev begravet fra et fagforeningshus, hvor kisten blev båret ind til tonerne af “Internationale” og ud til musik af Dizzy Gillespy og Miles Davis.

 

Tegneren Cabus hvide fyrretræskiste blev dekoreret med karikaturer og afskedshilsener fra venner og kolleger, før den blev kørt til kirkegården, de fire jødiske ofre fra supermarkedet fik en statsbegravelse i Jerusalem, og den kvindelige betjent Clarissa Jean-Philippe, som blev myrdet på åben gade, fik den mest storstilede bisættelse af dem alle i den katolske domkirke i Fort-de-France på Martinique, hvor de fleste af øens indbyggere sluttede op i en tavs sørgemarch.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…