Balan Aziz efterlyses i forbindelse med drabsforsøg – hjælp politiet med at finde ham

Politiet

Københavns Politi, Afdelingen For Personfarlig Kriminalitet, efterlyser en 20-årig mand ved navn BALAN AZIZ.

 

Han er mistænkt for drabsforsøg mod en 31-årig mand, der torsdag den 10. december 2015 kl. ca. 2100 i krydset Blankavej/Beatevej i Valby blev ramt af 2 skud i henholdsvis mave og lår.

 

Den 31-årige mand var i længere tid i livsfare som følge af skudlæsionerne.

 

En 16-årig dreng er allerede sigtet og varetægtsfængslet i sagen, men det er politiets opfattelse, at Balan Aziz også har en rolle i nedskydningen af den forurettede.

 

Efterlyste er uden resultat blevet eftersøgt på flere adresser, og han har heller ikke selv fundet anledning til at kontakte politiet. Det er umiddelbart politiets opfattelse, at drabsforsøget er æresrelateret og bunder i familiestridigheder.

 

Henvendelser om opholdssted på eftersøgte kan rettes til tlf. 114.

 

Såfremt pressen ønsker yderligere, kan der rettes henvendelse til: politikommissær Carsten Ahrends, tlf. 7258 9044

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…