Tyskland og andre store lande slår til lyd for, at EU-landene skal lave en fælles og mere lige fordeling af asylansøgere.
Det bliver fremstillet som et forslag til løsning på asylkrisen – også hos nogle danske medier og politikere.
Men der er ikke meget løsning i det forslag. Tysklands kansler Angela Merkel har intet bud på, hvordan man kan begrænse den enorme asylstrøm, der kan få fatale konsekvenser for de europæiske samfund.
Den tyske tankegang synes snarere at gå ud på, at man skal give efter for asylpresset og så fordele byrden mere jævnt, hvilket betyder, at Tyskland ikke skal bære langt det meste.
Presset øges
Det ville være et kraftigt brud på dansk udlændingepolitik, hvis vi bare fulgte med på den linje. Det ville befolkningen da efter al sandsynlighed heller ikke acceptere.
Men Danmark kan ikke nøjes med at stå uden for den tyske ”løsning”. For den tyske linje vil betyde en voldsomt øget strøm af mennesker, hvoraf en stor del kommer for at forbedre deres levevilkår. Det vil selvfølgelig også sætte Danmark under pres.
Derfor kan Danmark ikke bare blive, hvor vi er. Vi er nødt til at gennemføre flere stramninger i asylpolitikken og indføre en virkningsfuld grænsekontrol.
Regeringen, Dansk Folkeparti og formentlig resten af blå blok er indstillet på dette. Men det vil være værdifuldt at få en bredere enighed om de nødvendige stramninger.
Så det store spørgsmål er: Vil Socialdemokraterne være med?
Merkel splitter EU
Forbundskansler Angela Merkels forslag om en fælles fordeling af asylansøgerne vil ikke samle EU-landene. Det vil tværtimod splitte EU-landene, fordi det ikke tager fat om den samlede tilstrømning. Landene vil bevæge sig i forskellige retninger i udlændingepolitikken.
Det står klart, at en del medlemslande ikke vil gå med i Merkels fordeling.
Forleden var Spaniens ministerpræsident Mariano Rajoy på besøg hos Merkel. De to har et nært forhold og Rajoy sagde da også nogle pæne ord om fælles fordeling. Men han lod forstå, at Spanien ikke agter at tage imod nævneværdigt flere.
En række østeuropæiske lande har klart sagt fra over for Merkels linje. Det gælder specielt de såkaldte Visegrad-lande: Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.
Danmark er heller ikke det eneste vesteuropæiske land, der strammer op. I Holland er man for tiden i gang med kraftige stramninger, især i forhold til afviste asylansøgere.
Danmark og Sverige
Den bedst tænkelige illustration af, at EU-landene bevæger sig i forskellig retning, er Danmark og Sverige.
Der har i forvejen været en afgrund til forskel på, hvor mange asylansøgere de to lande modtager. Og denne forskel ser ud til at blive endnu mere ekstrem i forlængelse af den europæiske asylkrise.
I Sverige er antallet af asylansøgere vokset kraftigt i de seneste måneder. I Danmark er det derimod faldet, hvilket formentlig hænger sammen med blå bloks stramninger. I Danmark ligger august-tallet på mellem 1.400 og 1.600 personer (Jyllands-Posten), i Sverige på 11.743!
Tallet i Sverige ser ud til bare at vokse i fremtiden – med mindre da Sverigedemokraterne skulle få væsentlig indflydelse.
Statsborgerskab og grænsekontrol
I Danmark synes regeringen og blå blok parat til nye stramninger for at holde antallet nede.
Integrationsminister Inger Støjberg bebuder således skrappere krav til statsborgerskab. Det gælder blandt andet i forhold til danskkundskaber, selvforsørgelse og straffeattest (Jyllands-Posten). En sådan ændring vil gøre det mindre attraktivt at søge mod Danmark.
Samtidig kan man forvente et udspil om stærkere grænsekontrol. Næppe i form af permanent bemanding på grænsen, men i form af en ganske mærkbar tilstedeværelse. Med det voldsomme asylpres, kan der meget vel blive tale om yderligere skærpelser hen ad vejen.
Nye socialdemokratiske signaler
Den ny socialdemokratiske ledelse med Mette Frederiksen i spidsen synes at være meget bevidst om, at den også risikerer at tabe næste valg på udlændingepolitikken.
Flere fremtrædende medlemmer af holdet omkring Mette Frederiksen er samtidig personligt strammere i udlændingepolitikken.
Partiet sender da også nogle signaler i den retning.
Retsordfører Trine Bramsen har talt om grænsekontrol – dog kun i så vage vendinger, at det ikke rigtig er til at se, hvad der menes.
Senest signalerer partiets indfødsretsordfører Astrid Krag, at man også er klar til at stramme op på kravene til statsborgerskab.
Alternativet til Merkel-linjen
Den voldsomme asyltilstrømning vil gøre stramninger og grænsekontrol nødvendige, hvis Danmark overhovedet skal have en chance for at modstå presset.
Det er endnu for tidligt at vurdere, hvor langt regeringen kan få Socialdemokraterne med i den forbindelse.
På den anden side vil det være meget svært for Socialdemokraterne at lægge sig på en Merkel-linje. Og hvis man ikke vil det, så er der ingen vej uden om nye opstramninger i Danmark. For Merkel-linjen vil kraftigt øge tilstrømningen til Europa.
