Alarmklokkerne bør ringe: Danske skoleelever halter langt efter de bedste i verden

Colourbox

Den økonomiske samarbejdsorganisation OECD har netop offentliggjort den hidtil mest omfattende sammenligning af, hvor dygtige skoleleverne er i verdens forskellige lande.

 

Rapporten drejer sig specifikt om elevernes kvalifikationer i matematik og naturfag, og den omfatter 76 lande.

 

Den globale sammenligning giver bestemt ingen grund til jubel i Danmark. De danske elever placerer sig på en beskeden 22. plads.

 

De fem øverste pladser indtages af asiatiske lande: Singapore, Hong Kong, Sydkorea, Japan og Taiwan.

 

Derudover bliver Danmark overhalet af en stribe vestlige lande: Finland, Estland, Schweiz, Holland, Canada, Polen, Tyskland, Australien, Irland, Belgien, New Zealand, Slovenien, Østrig, Storbritannien og Tjekkiet.

 

Det er simpelt hen for ringe, hvis Danmark skal forblive et af verdens rigeste lande fremover.

 

Sverige styrtdykker

Man kan selvfølgelig altid søge trøst i, at andre vestlige lande klarer sig endnu dårligere.

 

Norge ligger nummer 25. Og Sverige er styrtdykket, hvilket sandsynligvis hænger sammen med de enorme problemer, som den voldsomme indvandring har skabt i landets skolesystem. Svenskerne er helt nede som nummer 35.

 

For USA bliver det kun til en 28.-plads. I bunden af listen finder man afrikanske, arabiske og latinamerikanske lande.

 

Faglige ambitioner og disciplin

Læs også
Elev truer lærerinde med pistol – ikke-vestlig indvandring bringer en voldskultur til skolerne, som er ude af kontrol

OECD’s direktør for uddannelse, Andreas Schleicher, peger over for BBC på nogle fundamentale træk bag de asiatiske skolesystemers stærke resultater i matematik og naturfag. Frem for alt et højt fagligt ambitionsniveau og disciplin:

 

”Hvis man går ind i et asiatisk klasseværelse, vil man finde lærere, der forventer, at alle elever yder en god præstation. Der er høje krav, en masse fokus og styr på tingene.”

 

Ingen i Danmark forestiller sig, at de asiatiske metoder umiddelbart kan og skal overføres hertil. Men den danske skole har betydelige problemer med både disciplinen og de faglige ambitioner.

 

Politikerne har netop vedtaget en skolereform, hvor der har været stor debat om en række elementer – for eksempel skoledagens længde.

 

Men intet tyder, at sådanne elementer har den store betydning for, om danske elever bliver dygtigere. Langt vigtigere er det at øge de faglige ambitioner og styrke disciplinen. Det kræver en ændret holdning til arbejdet i skolen og skrappere krav til resultaterne.

 

De blå partier trækker i den retning, men de røde partier stritter kraftigt imod.

 

Læs også
Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

Erhvervslivets ledere bør droppe flosklerne

Forleden sagde flere danske erhvervsledere, at det vigtigste for landets virksomheder ikke er lavere skatter, men bedre uddannelser.

 

Nu er det svært at se, hvorfor de stiller de to ting op som modsætninger. Men først og fremmest rejser deres kommentarer et andet spørgsmål:

 

Hvorfor hører man så sjældent danske erhvervsledere gøre opmærksom på, at der frem for alt er brug for større faglige ambitioner og mere disciplin i den danske skole?

 

Alt for ofte har danske erhvervsledere og erhvervsorganisationer overtaget et floskelsprog fra den antiautoritære pædagogik. Med den bagage bakkede man for eksempel den katastrofale gymnasiereform op.

 

Erhvervslederne har ret, når de understreger uddannelsernes betydning. Men der er brug for, at de dropper flosklerne og giver klar besked om, hvad der skal til for, at Danmark kan hævde sig blandt de bedste. Herunder ikke mindst i matematik og naturfag, som er så afgørende for virksomhederne.

 

OECD-rapporten taler sit tydelige sprog.

Læs også
Ekspert: Selvfølgelig er gymnasiets faglige niveau faldet!

 

(BBC, OECD)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…