I februar var 40.000 mennesker forsamlet på Østerbro i København til en mindehøjtidelighed for ofrene for det forfærdelige terrorangreb, der havde fundet sted et par dage tidligere.
På den opstillede scene sang indbudte kunstnere hovedsageligt på engelsk! Ikke én dansk fællessang blev sunget. Den ene lille svenske vise, som en kurdisk sanger foreslog sunget i fællesskab, kunne ingen synge med på.
Det virkede uendelig fattigt og afmægtigt i en situation, hvor en lødig dansk fællessang kunne have forløst sorgen og indgivet håb og mod, som gode sange ofte evner.
Mange danskere kender ikke længere deres eget hjemlands digtning, som den kommer til udtryk i det, der med rette er blevet kaldt ”den danske sangskat” i form af sange og salmer med pragtfulde melodier.
En værdifuld kulturarv er ved at gå tabt. Skal digtere som Jeppe Aakjær og komponister som C.E.F. Weyse glemmes?
Stadig liv i sangen i udkants-Danmark
Danskerne er i færd med at blive et rodløst og dermed åndløst folk. Det er særligt problematisk nu, hvor den danske kultur bliver presset så hårdt fra flere sider, dels af globaliseringen og dels på grund af de mange flygtninge, der kommer til Danmark med en anden kulturel og religiøs baggrund.
Havde en tilsvarende menneskemængde været forsamlet i det af mange københavnere så foragtede ”udkants” Danmark, jf. reaktionen på det nylige valgresultat, så var der helt sikkert blevet sunget danske sange fra Højskolesangbogen eller Salmebogen, f.eks. ”Altid frejdig når du går”. For det er her, den danske sang fortsat lever, selvom folk bor langt fra hinanden, som det med foragt blev sagt af københavnere efter folketingsvalget.
Gennem mine mange år som skoleinspektør på Bavnebakkeskolen i Støvring havde jeg ansvaret for skolens dimissionsfester, hvor der altid blev sunget to sange. Den første kunne lærerne bestemme, men den sidste bestemte jeg. Det var altid ”Jeg elsker de grønne lunde”. En smuk sang, der er skrevet af Johannes Helms i 1873 få år efter, at vi havde tabt Slesvig i 1864, og grænsen var blevet flyttet il Kongeåen.
Johannes Helms var indtil 1864 lærer i Slesvig by ved fjorden Slien i Sydslesvig, så den smukke fjord i Sydslesvig og den nationale kamp har været inspirationen for forfatteren. Sangen er på samme tid en poetisk og national sang og især elsket i Sønderjylland.
Danske sange er ikke længere et dannelsesmål
Min motivation til at vælge netop denne sang var, at den var og fortsat burde være en fast del af den danske, fælles sangskat, som alle burde have lært og derfor kunne synge med på, uanset om de kom fra Bornholm, København eller Nordjylland. Det kunne man på min skole, men hvor længe?
Den danske sang er forsvundet fra folkeskolens og gymnasieskolens dannelsestænkning, primært som en konsekvens af ungdomsoprøret i 1968, hvor så meget nationalt og kulturelt blev nedgjort.
Ved folkeskolereformen i 1975 blev faget sang ændret til faget musik, og i undervisningsvejledningen for dette fag står der intet om indlæring af sange og salmer, og det har haft særdeles negative konsekvenser for kendskabet til den danske sangskat.
En naturlig følge har da også været, at den fælles morgensang er forsvundet de fleste steder.
Sangskatten binder danskerne sammen som folk
Den danske sangskat er af uvurderlig betydning. Den binder danskerne sammen på tværs af stilling, alder og køn, idet den giver en fælles reference til historien, litteraturen, naturen og kristendommen. Det er fælles gods fra den danske folkesjæl, der er givet videre fra generation til generation.
Wolfgang Goethe skrev i 1700-tallet, at sang og musik er grundelementet i opdragelsen, og det blev fulgt op i den første danske folkeskolelov i 1814, hvor der stod, at skolesang er et folkeligt opdragelsesmiddel.
Disse ord gælder også i 2015. Det var derfor intet mindre end et nationalt svigt, da man i 1975 fjernede sangen som et centralt dannelsesbegreb i folkeskolen.
Hvis denne negative udvikling skal vendes, skal der en holdningsændring til, først og fremmest politisk, så den danske sangskat igen kan blive en naturlig del af folkeskolens og gymnasieskolens dannelsestænkning.
Faget musik må ændres til faget ”Musik og sang”, og der bør opstilles en kanon eller en vejledende liste med faste krav til indlæring af navngivne sange og salmer i undervisningsvejledningen for faget, som der var før 1975. – Den danske sangskat og den danske kultur skal bevares!
C.E.F. Weyse.
Jeppe Aakjær.
