Voldeligt overfald på Bispebjerg får politisk efterspil

Foto: Colourbox

Region Hovedstaden skal nu forklare, hvordan det kunne ske, at en patient indlagt på den lukkede psykiatriske afdeling på Bisbjerg hospital kunne blive overfaldet.

 

Overfaldt fandt sted, selvom der er døgnbehandling på stedet.

 

Det har regionen hidtil ikke været meget for, så nu benytter Finn Rudaizky, næstformand i Region Hovedstadens psykiatriudvalg og folketingskandidat for Dansk Folkeparti, sig af sin ret som politiker til at afkræve forvaltningen en svar.

 

”Det er en overfortolkning af retten til at lukke af for information, når Region Hovedstadens Psykiatri, ikke vil fortælle offentligheden om en uheldig episode på et offentligt hospital”, siger Finn Rudaizky. Han anerkender, at der naturligvis er krav om en hvis fortrolighed, og den skal respekteres.
“Selvfølgelig skal man ikke røbe private oplysninger om patienters sygdom, men offentligheden har krav på, at kende årsagen til hvordan sådan noget kan ske på en lukket hospitalsafdeling samt ikke mindst at få oplyst, hvad der nu gøres for at et sådant overfald ikke sker igen. Derfor har jeg anmodet om at psykiatriudvalget får sat sagen på dagsordenen til sit næste møde”, udtaler Finn Rudaizky.

 

Patienten der blev overfaldet skulle sys med ikke mindre end 60 sting.

 

“Hvis det virkelig er rigtigt, at meget syge psykiatriske patienter, som nægter at tage psykotisk medicin, har ret til opsættende virkning, så bør man se på loven og dens administration i praksis.

 

Det kan da ikke være rigtigt, at den opsættende virkning bliver en medvirkende årsag til f.eks. overfald på andre patienter, som i dette tilfælde. Også dette generelle spørgsmål skal selvfølgelig drøftes åbent og det er utidssvarende og helt forkert, at Region Hovedstadens psykiatriske direktion, lukker i som en østers, når der er brug for information til offentligheden”, siger Finn Rudaizky, der forventer en redegørelse af regionen hurtigst muligt – også uden der bliver offentliggjort personfølsomme oplysninger om de involverede.

Del på Facebook