Video: Røveren rettede pistolen mod pizzamanden og trykkede af – så skete miraklet

På videoen her kan man se to mænd træde ind i et pizzeria i den lille syditalienske by Ruvo di Puglia. Den ene mand sigter mod kassereren med en pistol og trykker på aftrækkeren.

 

Men miraklet sker: Pistolen går i baglås! Han forsøger igen flere gange, men der kommer ingen skud.

 

Politiet har bagefter rost pizzeriaets indehaver og en medarbejder, som frygtløst angreb røverne og hamrede en tallerken ned i hovedet på den ene. Det temmelig kaotiske slagsmål endte med, at de to røvere måtte tage flugten.

 

Bagefter sagde pizzeriaets ejer, Maurizio Pellegrini, til The Local: ”Politiet kom først, da det hele var overstået!”

 

Røverne fik sølle 400 kr. ud af det. Få timer efter havde politiet allerede fanget dem. De kommer fra den lille by Telizza bare 5 km væk fra pizzeriaet. Ikke ligefrem det mest genialt udtænkte røveri, man har set.

 

De bliver nu sigtet for blandt andet mordforsøg, røveri og besiddelse af et illegalt våben.

 

Røveriet kunne være endt i en tragedie. Nu blev det i stedet lidt af en komedie. Forskellen på de to ting var en pistol, der ikke virkede.

Del på Facebook