Video: Denne garder gik vagt på sin helt egen facon – nu risikerer han tre ugers fængsel og en stor bøde

Samuel Holmes er garder ved Buckingham Palace. Men han er ikke nogen helt almindelig af slagsen. Det demonstrerede han for en måneds tid siden, da han gik vagt ved paladset på sin helt egen facon.

 

Det kan nu koste ham tre uger i militærfængsel og en bøde på omkring1.000 pund(knap 10.000 kr.).

 

Tilsyneladende kedede Holmes sig en dag på vagten. Så mens han marcherede, gav han sig pludselig til at lave piruetter som en bedre balletdanser. Desuden lod han sin fod hænge i luften i flere sekunder, børstede støv af sin riffel og bøjede sig ned som for at samle noget op.

 

Tilskuerne morede sig og optog ham på video. Det gjorde ham til en berømthed på videokanalen YouTube, hvor 2,25 millioner mennesker så hans optrin alene i sidste måned. Du kan se videoen her.

 

Militærets ledelse kan ikke se morskaben

Holmes’ venner kalder ham en spøgefugl. Han spreder latter omkring sig.

 

Men den militære ledelse kan ikke se morskaben. Man vil statuere et eksempel, så andre gardere ikke danser rundt foran det kongelige palads på samme umajestætiske facon.

 

Den militære top konsulterer i øjeblikket jurister, før de indkalder Holmes til en disciplinær høring. De synes nu at gå efter, at han kan og skal tildeles en disciplinær straf for ”adfærd, der er skadelig for god orden og disciplin i tjenesten”.

 

Militære kilder oplyser til Mail On Sunday, at en straf på 21 dage i militærfængsel har været diskuteret. Dertil kommer bortfald af hans løn, mens han sidder inde, svarende til omkring1.000 pund.

 

En talskvinde for det britiske forsvarsministerium vil ikke kommentere på spørgsmålet om disciplinærstraf. Men hun siger:

 

”Enhver, der ikke lever op til hærens høje krav kan forvente at møde en passende reaktion.”

Læs også
Video: Hunden vil sidde ned, så hvorfor ikke sætte sig på en dejlig blød baby …

 

Man kan få sig en latter, men…

Man kan få sig en latter over Samuel Holmes’ mærkelige dansetrin. Men den militære ledelse har uomtvisteligt en pointe, når den siger, at man ikke bare kan fjolle rundt på den måde som garder. Man må gå til opgaven med en vis stil.

 

Man må da også regne med, at Samuel Holmes fremover vil afstå fra at danse ballet foran Buckingham Palace. Hvis han overhovedet igen får en vagt.

 

Men videoen lever videre.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…