Der er en stor angst for forældre, at børn græder. Derfor gør man alt for at undgå det – og svigter i virkeligheden børnene

Foto: Colourbox

At opfinde den dybe tallerken to gange er dumt. Når det tilmed temmelig sikkert koster en pæn sum penge at opfinde noget, andre allerede bruger, grænser det til håbløs idioti og spild at både tid og ressourcer.

 

I TV2 nyhederne søndag d. 23/11 kunne man således lancere den helt store og fantastiske løsning på, hvordan forældre kan slippe for at barnet græder, når det afleveres på første dag i daginstitution. Så nu kan forældrene slippe for at aflevere et “bange, desperat og grædende barn i vuggestuen” som det så flot lød fra nyhedsværten Cecilie Beck.

 

Tilvænning

Det er forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet og en 100 mand stor praksisgruppe, der har forsket sig frem til, at når barnet i forvejen er vænnet til fremmede lyde, lugte og nye ansigter, bliver indkøringen gnidningsløs.

 

Den enkle løsning er simpelthen, at barnet kommer på besøg en gang om ugen under barslen.

 

En mor siger: “Det er så banalt, at det næsten gør ondt.”

 

Aha!

Man kan nok godt være enig i, at her er bestemt ikke tale om raket-videnskab på nogen måde. Her er nok snarere tale om en helt almindelig, grundlæggende viden omkring børn, noget man skulle tro at specielt pædagoger var eksperter i.

 

Men det skulle der nu alligevel både et forskningsprojekt og en hel gruppe af praksis personer til at opdage.

 

Desværre var det åbenbart en hel ny “aha-oplevelse” for pædagogerne, institutionsleder Lise Bech Madsen siger ærgerligt:

 

“Jeg kan godt ærgre mig over, at vi ikke har tænkt det langt før”

 

Og lige pludselig har de langt mindre gråd i pågældende vuggestue.

 

Dagplejemoren

Den nyopdagede løsning er blevet brugt af dagplejere i mange, mange år, stadigvæk med succes.

 

Man kan hertil undre sig lidt over, at de kloge forskere ikke har forsket i, at det faktisk er helt almindeligt, at børn alligevel får en periode, hvor de græder ved afleveringen, uanset tryghed og kendte ansigter.

 

Der er trods alt lagt en hel del ressourcer i projektet, så man kunne måske forvente sig lidt mere?

 

Og hvorfor er der denne angst for, at et barn græder?

 

Der er en tendens til, at man snart sagt vil gøre hvad som helst for at undgå grædende børn, både undlade at sætte faste rammer og at opdrage på barnet iøvrigt.

 

Det er ikke sundt for et barn med usikre og angste voksne til at være rollemodeller for sig, hvilket også burde være helt grundlæggende viden.

 

Børn skal selvfølgelig ikke bare græde og græde, og det er allerbedst hvis man kan undgå det ved de første afleveringer.

 

Derfor er det naturligvis dejligt, at vuggestuerne nu også har opdaget, hvor enkelt man kan løse det problem.

 

Forældrene skal udstråle tryghed ved situationen

Forskerne har iøvrigt helt overset, hvilken rolle forældrene spiller. Hvis forældrene føler sig trygge, vil det forplante sig til barnet.

 

Derfor vil man uundgåeligt opleve børn, der græder uanset hvad der gøres for at gøre barnet trygt, alene af den grund, at moren føler sig usikker og utryg.

 

Moren i udsendelsen siger da også: “Jeg kender stedet og i hvert fald nogen af pædagogerne”

 

Det er tydeligvis også forældrenes behov der opfyldes med denne model, og ikke udelukkende barnets. De fleste børn er iøvrigt langt mere medgørlige, når forældrene ikke er i nærheden.

Del på Facebook