Da valget til Europa-Parlamentet var overstået med et sviende nederlag til Venstre, bebudede Lars Løkke, at partiets hovedbestyrelse ville blive indkaldt.
Dette var et forsøg på at tage eventuel intern utilfredshed i opløbet og sikre sig en tillidserklæring som leder.
Men Løkke forregnede sig. I de ni dage, der er gået siden da, har et oprør mod Løkke ledelse vokset sig stadig stærkere i partiet.
I dag er det så stærkt, at det er helt åbent, hvordan situationen vil se ud, når dagen er omme og partiets hovedbestyrelsesmøde i aften er overstået.
På denne skæbnedag for Venstre kan det gå tre veje.
Den ene mulighed
Den ene mulighed er, at Løkke går af som formand i løbet af dagen i lyset af oprøret i partiet og åben kritik fra medlemmer af folketingsgruppen.
Indtil videre er der dog ikke meget, der tyder på, at han gør det forud for hovedbestyrelsesmødet. Alle signaler fra ham og hans kreds går i retning af, at han vil kæmpe til det sidste, og at han vil blive siddende, selv hvis han kun får et snævert flertal i hovedbestyrelsen.
Det ser foreløbig heller ikke ud til, at Løkkes kritikere får et flertal i hovedbestyrelsen, der udtrykker mistillid til ham og dermed tvinger ham til at gå.
Men det kan ikke udelukkes, at hovedbestyrelsen alligevel får et forløb, der presser Løkke til at trække sig – om ikke i dag, så snart.
Den anden mulighed
Den anden mulighed er nemlig, at Løkke vinder en foreløbig sejr på hovedbestyrelsesmødet, men at kritikerne er stærke nok til at få indkaldt til et ekstraordinært landsmøde. Det kræver opbakning fra en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer af hovedbestyrelsen.
Måske kan oppositionen opnå dette. I så fald vil den også gøre brug af den mulighed.
Det vil lægge op til en helt åben og højdramatisk kamp om magten i partiet. Med mindelser om det store formandsopgør hos Socialdemokraterne i 1992.
Oppositionen har større chancer for at vinde en kampafstemning på et sådant landsmøde end afstemningen i hovedbestyrelsen. Det skyldes, at en række af de jyske foreninger, der er kernen i oprøret, er store og sender mange delegerede til landsmødet.
Udsigten til et sådant blodigt partiopgør med risiko for at tabe kunne måske få Løkke til at opgive kampen.
Men igen: Løkke har foreløbig signaleret, at han vil kæmpe til den bitre ende.
Den tredje mulighed
Den tredje mulighed er, at Løkke på alle måder vinder slaget på dagens hovedbestyrelsesmøde. Han får et flertal, og oppositionen får ikke stemmer nok til at få indkaldt et ekstraordinært landsmøde.
Dermed fortsætter han som formand. Men der er ingen grund til at tro, at oppositionen i partiet bare nedlægger våbnene.
Stort set alle Løkkes kritikere understreger, at de anser ham for at være en meget dygtig politiker, når det gælder substansen.
Men nogle af dem reagerer mod hans omgang med penge og hans manglende åbenhed omkring blandt andet skattebetalinger.
Samtidig frygter næsten alle kritikerne, at Løkke nu er så belastet i vælgernes øjne, at det vil være mere end svært for Venstre at vinde næste valg med ham i spidsen.
Og så er der frygten over dem alle: Man er bange for, at nye skeletter vil rasle ud af Løkkes skabe.
Det kan være i form af nye oplysninger i de allerede kendte sager. Ekstra Bladets kilde til de tidligere afsløringer, kunne jo være leveringsdygtig i mere. Men det kan for den sags skyld også være i form af nye sager.
Tanken om, at man holder fast i Løkke som formand, hvorefter nye belastende oplysninger eksploderer, kan få sveden til at springe frem på panden hos selv de mest rolige Venstre-folk.
Så selv om Løkke skulle ride stormen af i denne omgang, kan nye sager eller nye katastrofale meningsmålinger få oprøret til at flamme op igen.
To katastrofale meningsmålinger
I går kom der to meningsmålinger, som bar ved til frygten for, at balladen omkring Løkke kan ramme Venstre med ødelæggende kraft.
I den ene måling tager Venstre et dyk helt ned til 14,5 procent. Det er historisk dårligt. Samtidig opnår rød blok for første gang siden sidste valg et lille flertal i denne måling. (Megafon/TV2 og Politiken).
Den anden måling er også særdeles hård ved Venstre, der går tilbage fra 24,0 procent til 20,1 procent (Epinion/DR). Her bevarer blå blok dog et klart flertal, ikke mindst på grund af stor fremgang til Dansk Folkeparti. Så Venstre kan ifølge denne måling få statsministerposten.
Hvis Løkke bliver siddende, og hvis tendensen i disse målinger fortsætter eller ligefrem forstærkes, bliver der næppe ro i Venstre.
Venstre har et vigtigt aktiv
Går Lars Løkke af, tyder alt på, at Kristian Jensen bliver ny formand. Dermed vil den magtkamp, der er blevet udløst af Løkkes problemer, umiddelbart finde sin afslutning.
Men den kan efterlade meget ondt blod mellem de stridende grupper. Sporene skræmmer fra opgørene hos Socialdemokraterne og De Konservative, som trak mange års konflikter med sig.
Skal en sådan situation undgås, vil det stille store krav til både den ny ledelse og den gruppe, der kæmpede indædt for Løkke. Begge parter må vise vilje til at komme hinanden i møde.
Venstre har et vigtigt aktiv, som kan bidrage til en sådan forsoning: Partiet har en stærk forankring i folkelige kreds, hvor besindighed er en kernedyd.
Den får partiet i høj grad brug for.
