På Christiansborg indstiller både de røde og de blå sig på, at værdipolitikken vil få central betydning ved det kommende valg.
De røde ved, at de er sårbare her, specielt i udlændingepolitikken. Derfor gør de sig i øjeblikket umage for at virke så stramme i betrækket som muligt.
Selv De Radikale giver den lidt som strammere, efter at Morten Østergaard er kommet til som leder.
Forleden foreslog han, at man skulle kunne inddrage passet hos folk, der ville drage i hellig krig i Syrien og Irak. Siden har han været ude med en melding om, at indvandrere skal bestille noget i stedet for at være på offentlig forsørgelse.
Det er dog som altid Socialdemokraterne, der skal trække det tunge læs, når vælgerne skal overbevises om, at de røde skam også kan være stramme.
Justitsminister Karen Hækkerup er her en nøglefigur. Hun har lagt sig tæt op ad Venstre med et forslag om, at folk, der drager i hellig krig, kan få frataget deres danske pas og blive smidt i fængsel, hvis de er danske statsborgere, eller få frataget deres opholdstilladelse, hvis de ikke er.
Antallet
Men det er ikke omkring de hellige krigere, at det største værdipolitiske slag vil stå i valgkampen. Her vil et andet spørgsmål være i centrum.
I udlændingepolitikken har vælgerne altid været mest optaget af antallet af flygtninge og indvandrere.
Det er ikke så underligt, eftersom den er afgørende for det danske samfunds udvikling. Sprængstoffet ligger i, hvor mange der kommer hertil fra ikke-vestlige, herunder muslimske lande.
Antallet er et tema, der har flyttet mange stemmer, og kan gøre det igen.
Udgifterne
Spørgsmålet om, hvor mange mennesker der kommer til Danmark, vil så blive suppleret med et andet spørgsmål: Hvor mange penge skal gå fra danskere til udlændinge?
Det er især Venstre og Dansk Folkeparti, der har koblet dette spørgsmål på debatten.
I Venstres udspil til finansloven hentes der således vigtige bidrag til statskassen ved at sænke ulandsbistanden og nedbringe udgifterne til asylansøgere og indvandrere.
Tilstrømningen af asylansøgere eksploderer
Den store tilstrømning af mennesker kommer i dag i form af asylansøgere. Antallet vokser eksplosivt. Foreløbig skønner regeringen, at der kommer 10.000 i år, men den erkender, at tallet kan blive højere.
Det kan man da også roligt regne med. Ikke mindst vil der komme mange hertil fra Syrien og efterhånden også Irak. En stor del af dem står til at få asyl, sådan som reglerne er.
Denne voldsomt øgede tilstrømning vil også få udgifterne på asylområdet til at eksplodere.
De borgerlige anklager regeringen for, at dens politik har virket tillokkende på asylansøgere. Venstre har således peget på, at mulighederne for at flytte ud fra asylcentrene og tage et arbejde får asylansøgere til at vælge Danmark. Det samme gør de sociale ydelser, når man har fået asyl.
Asyl-shopping
Sandt er det, at flygtningestrømmen i høj grad er påvirket af, i hvilke lande asylansøgerne regner med et kunne få de bedste vilkår. Det har menneskesmuglerne fuldstændig styr på. Asyl-shopping er en realitet.
Men tilsyneladende er det ikke så meget det med at kunne flytte ud af centrene og få arbejde, der lokker.
Forleden kunne Jyllands-Posten afdække, at hurtig adgang til familiesammenføring og gode forhold ved modtagelsen spiller en større rolle.
Det skal så vise sig, om de borgerlige i højere grad vil inddrage disse emner i debatten.
Asylbegrebet er blevet kraftigt udvidet
Bag ved lurer et langt større opgør:
Når tilstrømningen af asylansøgere vokser så voldsomt, hænger det sammen med, at asylbegrebet er blevet kraftigt udvidet. I dag bliver stort set alle fra Syrien accepteret som flygtninge, uanset om de kan dokumentere, at de er personligt forfulgte. Det sprænger alle rammer.
Man kan kun forhindre en ukontrolleret stigning i tilstrømningen ved at stramme adgangen til at få asyl i Danmark, som Den Korte Avis påpegede i mandags. Det kræver et opgør med de nuværende fortolkninger af konventionerne.
Hvor langt de blå partier vil gå i den retning i valgkampen er uvist. Dansk Folkeparti vil sikkert gå længst. Men det er givet, at blå blok vil hamre løs på, at regeringen har ladet tilstrømningen vokse dramatisk. Og her vil regeringen være meget sårbar.
Det store simple spørgsmål
Hele denne debat om tilstrømningen til Danmark og ”udstrømningen” af danskernes penge drejer sig til syvende og sidst om et meget simpelt og meget afgørende spørgsmål: Hvor meget betyder det, at man er dansker?
For de fleste vælgere betyder det meget. Flere og flere reagerer mod politikere, der ikke tager det så alvorligt med at være dansker, når man overlader beføjelser til EU, åbner for mange flere asylansøgere og sender store summer i ulandsbistand.
Der er en folkelig modreaktion. En insisteren på, at politikerne skal tage ordentligt vare på deres eget land og deres egen befolkning, og at vi nok skal være hjælpsomme, men ikke kan påtage os alle verdens byrder.
Hvor meget betyder det, at man er dansker? Dette simple spørgsmål kan vise sig at være regeringens største problem ved valget.
