Universiteterne må optage væsentligt færre studerende, hvis ikke det faglige niveau skal fortsætte nedad

Københavns Universitet har netop lanceret en plan, som skal løfte kvaliteten af uddannelserne. Fremover skal nye studenter have et karaktergennemsnit på mindst 6 for at blive optaget på universitetet.

 

Prorektor Lykke Friis udtaler i denne anledning til Jyllands-Posten: ”Vi vil sende et signal om, at det er krævende at læse på Københavns Universitet. Vi forventer derfor at få mere motiverede studerende”.

 

Begge dele er ønsketænkning. At tro, at en jævnt dårlig gennemsnitskarakter på 6 skulle sende et signal om, at det er ”krævende at læse”, er helt på månen. Og med hensyn til de studerendes motivation er der problemer på for eksempel dyrlæge-uddannelsen, hvor mindstekravet for at blive optaget er næsten 11, så heller ikke på det punkt er der grund til optimisme.

 

Det værste ved forslaget

I bedste fald skader det nye karakterkrav måske ikke, og det er jo også sat så lavt, at det ikke forventes at betyde noget for antallet af optagne studerende og dermed for universitetets økonomi.

 

Det værste ved forslaget er egentlig, at Københavns Universitets ledelse tilsyneladende tror på, at den slags tiltag skulle have nogen indflydelse på uddannelseskvaliteten.

 

De øvrige universiteter følger ikke trop, idet de frygter at afskære rigets store talentmasse med et karaktergennemsnit på under 6 fra at få en universitetsuddannelse. Dermed kan man så være helt sikker på, at initiativet er et slag i luften.

 

De studerende er naturligvis heller ikke begejstrede for det nye adgangskrav fra Københavns Universitet. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd er ked af, at ”KU svigter sit samfundsansvar” ved på denne måde at ”smække adgangsporten i” for de unge mennesker, som har fået de dårligste karakterer i gymnasiet og bagefter gerne vil have nogle andre til at betale for deres universitetsuddannelse.

 

Selvfede floskler

Lykke Friis og to dekaner redegør for universitetets initiativer i en kronik i Politiken, hvor de oplyser, at ”Trods politikernes pres for at øge optaget har vores uofficielle motto hele tiden været bedre og bedre, og ikke flere og flere”.

 

Jeg kan bekræfte, at det omtalte motto har været uofficielt. Jeg har aldrig hørt om det, og jeg tror ikke, at der er mange af mine kolleger, der kan genkende det i ledelsens dispositioner.

 

Læs også
Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

Kronikørerne fremturer med de selvfede floskler. Universitetet vil nu bruge flere penge på ”at gøre gode forskere til endnu bedre undervisere”.  Men beløb til pædagogiske forbedringer vil, som altid, blive brugt til netop det fåtal af ansatte, som er gode undervisere og derfor har mindst brug for det, så heller ikke her vil virkeligheden indrette sig efter ledelsens forventninger og vise forbedringer af noget som helst.

 

Stor ståhej for ingenting

København Universitets nye plan indeholder flere andre initiativer; mentor-ordninger og flere undervisningstimer til de studerende.

 

Intet af forslagene ændrer dog væsentligt ved betingelserne for studenteroptaget, eller får de uegnede studerende, som hverken kan eller gider læse, og som allerede nu til overflod befinder sig på universitetet, til at ændre adfærd.

 

Reelt set er der næppe noget i universitetets nye højt profilerede plan, som vil forbedre kvaliteten af undervisningen eller rette op på det faglige niveau. Stor ståhej for ingenting.

 

Optagelsesprøver

For at løse problemet med optaget af de mange umotiverede studerende er man nødt til at droppe det nuværende karakterkrav og i stedet indføre optagelsesprøver.

 

Læs også
Ekspert: Selvfølgelig er gymnasiets faglige niveau faldet!

Syddansk Universitet har for nylig udtrykt et forsigtigt ønske om at supplere karakterkravet med samtaler og tests. Dette giver universiteterne ekstra arbejde, men erfaringer viser, at fordelene langt overstiger ulemperne. På læreruddannelsen betød indførelsen af en optagelsessamtale ganske enkelt, at hver femte kvote 2-ansøger udeblev fra samtalen.

 

Hvis vi fra starten kun optog de studerende, som rent faktisk gad forberede sig og dukke op til deres undervisning, ville den såkaldte ”fremdriftsreform”, hvor studerende fremover skal tvinges til at gå til eksamen for at få dem hurtigere gennem studiet, være overflødig.

 

Med den nuværende store andel ukvalificerede studerende på universiteterne vil fremdriftsreformen betyde kaos. Så i stedet for at løse ét problem, skaber man et nyt.

 

De vil ikke af egen drift gøre det rigtige

Det helt centrale i optagelsesproblematikken er, at universiteterne må være indstillet på at optage væsentligt færre studerende, hvis ikke det faglige niveau skal fortsætte nedad.

 

Med den nuværende primitive taxametermodel vil dette koste universiteterne mange penge, og derfor kan man være sikker på, at de ikke af egen drift vil gøre det rigtige, hvilket også fremgår af deres forskellige holdninger til adgangskrav.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…