I Varde ligger der en dyrehandel, Tropegården, ejet af Ulla og Holden Sørensen.
Den 1. oktober flyttede Tropegården til nye lokaler få kilometer fra den gamle adresse.
Men flytningen betød en helt uventet udgift for Tropegården. Dyrehandlen havde allerede én gang betalt statsafgiften på de loppemidler, de sælger. Men nu skulle de minsandten betale afgiften én gang til.
Dyrehandlen sælger blandt andet loppemidler, og dem skal der betales en afgift af til staten. Staten opkræver dyrehandlerne et årligt gebyr på 3.598 kr. for tilladelse til at sælge ikke-receptpligtige loppemidler og vitaminer til dyr.
Tropegården havde naturligvis betalt afgiften ved årets begyndelse, men fordi loven siger at afgiften på 3.600 kr. kun giver tilladelse til salg på ”én geografisk lokalitet”, skulle der altså betales igen.
En tilladelse til én geografisk lokalitet kan åbenbart ikke overflyttes til en anden geografisk lokalitet. Pudsigt nok siger loven slet ikke noget om det.
Overraskelsen var derfor også stor da Ulla og Holden Sørensen modtog svar på deres flytteanmeldelse til Sundhedsstyrelsen:
Det ville ægteparret dog ikke være med til. ”Det er helt urimeligt og minder om tyveri”, siger det dyrevenlige par.
”Sådan nogle regler er jo med til at ruinere folk, så nu har vi besluttet at stoppe salget af loppemidler resten af året. Det er ærgerligt, men vi har ikke råd til at betale 3.600 kr. engang til for at få lov at sælge få pakker loppemidler, det er jo en ren underskudsforretning,” siger parret til Den Korte Avis.
Ulla Sørensen har efterfølgende bedt Sundhedsstyrelsen refundere gebyret for oktober, november og december. Men det tillader Sundhedsstyrelsens procedurer ikke, de skriver:
”Vi kan desværre ikke tilbagebetale gebyret for de sidste 3 måneder, da gebyret dækker et kalenderår af gangen (dvs. fra januar til december). Det er uanset om tilladelsen bliver benyttet i 4. måneder eller et helt år.”
Sundhedsstyrelsen svar er helt i overenstemmelse med Bekendgørelse om gebyrer for lægemidler m.v. § 4.
Imidlertid siger §15, i samme bekendtgørelse, at hvis formidleren af lægemidler registreres i årets 3 sidste måneder, så er registreringen gebyrfri.
§ 15. Hvis en virksomhed bliver godkendt efter lægemiddellovens § 39, stk. 1, i løbet af årets første 9 måneder, skal den betale fuldt gebyr efter § 2, nr. 3, for det pågældende år. Hvis virksomheden bliver godkendt i løbet af årets sidste 3 måneder, skal den ikke betale gebyr efter § 2, nr. 3, for det pågældende år. (https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=160915)
Proceduren for Tropegården måtte derfor være at afmelde sig og derefter tilmelde sig igen 1. oktober, hvorefter de ifølge loven er fritaget for afgift, som de jo i øvrigt har betalt.
Det burde Sundhedsstyrelsen have informeret om.
Sundhedsstyrelsens aggressive pengemaskine
Det kan undre, at Sundhedsstyrelsen har valgt at køre om hjørner med den lille forretningsdrivende. Man udskriver kækt et ”flyttegebyr” i stedet for at oplyse om, hvad man kan gøre i tilfælde af flytning. Det er ærlig talt ikke særlig sympatisk.
Men dyrehandlerne er ikke de eneste, der er udsat for Sundhedsstyrelsens aggressive pengeopkrævningsmaskine. Danske dyrlæger er også omfattet af gebyret, der ellers primært er rettet mod detailhandelen.
Ifølge Den Danske Dyrelægeforening er det helt urimeligt at fagfolk med en lang veterinæruddannelse skal pålægges “tilladelse, gebyrer og e-læringskurser”. Afgiften overstiger også i mange tilfælde fortjenesten på salg af disse produkter.
“Myndighederne har – med god grund – tillid til, at dyrlægen på den ene side ordinerer lægemidler til patienterne, bedøver og behandler dyr og endda afliver med kradse midler, mens man på den anden side ikke anser dyrlægerne for at have de beskedne kompetencer, der skal til for at lange et loppemiddel over disken. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.”
Den Danske Dyrlægeforening har skrevet både til ministeren og Sundhedsstyrelse med det ene resultat at få et nedladende svar fra Sundhedsstyrelsen, der hævder, at der sandelig er stor forskel på håndtering af receptpligtige lægemidler og HV-midler, og at dyrlægerne skal tilegne sig den nødvendige viden om sidstnævnte.” (Dansk Veterinærtidsskrift)
http://infolink2003.elbo.dk/DVT/dokumenter/doc/15076.pdf
