Alle har ventet på, hvordan vælgerne ville reagere på Lars Løkkes ny bilagssag. Nu har vælgerne talt ved valget til Europa-Parlamentet. Og deres dom var hård.
Venstres tilslutning på bare 16.7 procent var en katastrofe.
Dette resultat skyldes nok ikke alene Løkke-sagen. Allerede før den bragede løs, var der lagt op til, at Dansk Folkeparti ville gå på stemmefangst hos Venstre og andre. Socialdemokraterne gik jo også tilbage ved søndagens valg.
Men når Venstres nederlag fik det omfang, hænger det ganske givet sammen med Løkkes problemer.
Løkkes vanskeligheder med vælgerne understreges på det kraftigste af en ny meningsmåling blandt de vælgere, der stemte på Venstre ved valget i 2011.
Hele 43 procent af disse vælgere siger nej til, at Løkke er den rette til at føre partiet ud af krisen. Kun 37 procent siger ja. (Gallup/Berlingske).
39 procent mener ligefrem, at Løkke bør trække sig som formand, mens 44 procent siger nej.
Risiko for kaos
EU-valget betød dog ikke en styrkelse af rød blok i forhold til blå blok. Tværtimod klarede de blå sig langt bedst, og de blev styrkede i forhold til sidste EU-valg.
Ser man på de aktuelle meningsmålinger, når det gælder folketingsvalg, har blå blok også her fortsat et forspring. Det er dog blevet noget indsnævret.
For Venstre er det meget vigtigt, at blå blok i den nærmeste fremtid bevarer et forholdsvis klart flertal i meningsmålingerne. For hvis blokkene står lige eller rød blok ligefrem tager føringen, kan det meget vel tænkes, at Helle Thorning vælger at udskrive et hurtigt valg.
Det kan kaste Venstre ud i en temmelig kaotisk situation.
Kampen mod tiden
Venstre har brug for at afklare, om man skal give Lars Løkke fornyet opbakning som leder, eller om man skal afløse ham med en anden – i givet fald står Kristian Jensen som favorit.
Hvis Lars Løkke bliver siddende, men med hård kritik fra dele af baglandet, vil partiet være meget sårbart.
Hvis partiet omvendt skal køre en ny formand ind, kan der opstå belastende strid om, hvem det skal være. Og selv hvis det går forholdsvis glat, vil der være en vanskelig overgangsperiode, hvor vælgerne skal lære den ny formand at kende.
Derfor er Venstre ude i en vild kamp mod tiden.
Man skal hurtigst muligt have bragt orden i sit hus, så man ikke risikerer, at rød og blå blok kommer til at stå så lige, at Thorning tager chancen med et valg – og dermed fanger Venstre på det forkerte ben.
Den politiske taberspiral
Det hovedbestyrelsesmøde den 3. juni, som der nu er indkaldt til i Venstre, kan ende med at placere partiet i den værst tænkelige situation. Nemlig den, at der ikke er tilslutning til at kræve Løkkes afgang, men heller ikke markant opbakning til ham som leder.
Uroen vokser i partiets bagland efter det fatale EU-valg. Flere lokale røster lægger luft til Løkke, og mange erklærer sig usikre.
Men det er for tidligt at sige, om det er begyndelsen til en bevægelse, der vil være stærk nok til at bringe Løkke til fald den 3. juni, eller om det forbliver en uro på bagsmækken, der ikke kan forhindre, at Løkke bliver siddende.
Og man kan altså risikere at havne et sted midt imellem. Sådan at Løkke bliver siddende, men at man rundt omkring i partiet bliver ved med at sætte spørgsmålstegn ved ham.
Det vil betyde en nedslidning af partiet, som kan koste mange stemmer.
Al erfaring viser, at den slags processer er selvforstærkende: Når man begynder at miste vælgere, falder endnu flere fra, fordi man ligner en taber. Vælgerflugten risikerer så at skabe intern splid. Og jo mere man strides, jo flere vælgere mister man.
Man kan kalde det den politiske taberspiral.
Med tilbageholdt åndedræt
Hvis Venstre for alvor bliver fanget i den, kan det føre til en nedtur, som kan true blå bloks forspring i meningsmålingerne.
Hidtil har især Dansk Folkepartis fremgang sikret et fortsat blåt flertal – i de fleste målinger er det endda stadig ret klart. Men hvis Venstres nedtur fortsætter, kan et blive svært for Dansk Folkeparti at opfange alle de tabte stemmer. Flertallet kan ryge.
Og hvis det ryger, mens Venstre stadig befinder sig i en uafklaret situation, står Helle Thorning pludselig med en meget reel chance for at vinde et hurtigt valg. Hvem skulle nu have troet det?
Så Venstre har travlt, og hele blå blok har grund til at følge, hvad der foregår i partiet, med tilbageholdt åndedræt.
Kolossalt vigtigt møde
Hovedbestyrelsesmødet den 3. juni får på den baggrund kolossal betydning.
Alle i blå lejr må bede til, at situationen ikke er flydende, når mødet åbnes. Et åbent opgør på selve mødet vil gøre stor skade.
Både Venstre og blå blok som helhed har brug for, at der bliver skabt afklaring om partiets ledelse allerede inden mødet – sådan at mødet kan konfirmere denne afklaring og demonstrere enighed.
Men det bliver meget vanskeligt at nå dette i den kommende uge.
Venstre er ude i en vild kamp mod tiden.
