Det, der skulle være uddannelse, er blevet fordummelse sat i system

En fjerdedel af landets folkeskoler har nu sat fordummelsen i system. De har afskaffet lektier og hjemmearbejde for deres elever.

 

Man skulle ellers have troet, at flere årtiers dårlige resultater i læsning, matematik og naturfag i de internationale sammenlignende undersøgelser, ville have fået folkeskolerne til at gå den modsatte vej.

 

Den totale afklædning af Folkeskolens pædagogik og metoder i DR’s udsendelser om en dansk og en kinesisk klasse sidste år, burde også have fået skolerne til at tænke sig om en ekstra gang. Men de fortsætter tilsyneladende derudad i bevidstløs overbevisning om, at den danske model er den eneste rigtige. Det er selvbedrag for fuld skrue.

 

Nu bliver lektierne droppet

Realiteten er, at vi har en folkeskole, hvor eleverne ikke laver ret meget i timerne og kun forbereder sig i beskedent omfang. Nu har man så på en fjerdedel af folkeskolerne kapituleret og accepteret tingenes tilstand i stedet for at gøre noget ved det og leve op til sit ansvar.

 

De sædvanlige skoleforskere er begejstrede for skolernes initiativ. De hævder, at der ikke findes forskning, der viser, at lektier og hjemmearbejde har nogen virkning for elevernes indlæring.

 

De tror fuldt og fast på, at pædagogiske teorier og elektronik kan opveje hårdt arbejde. Var det ikke Orwell, der sagde, at der er nogle meninger, der er så tåbelige, at kun intellektuelle kan have dem.

 

Men hvor er de politikere i kommunerne, der er ansvarlige for folkeskolen? Hvor er Undervisningsministeren?

 

Det er deres ansvar, at folkeskolen leverer kvalitetsundervisning og når de mål, der er sat for undervisningen, og det er naturligvis ikke muligt, hvis man afskaffer lektier og hjemmearbejde. Hvad vil de ansvarlige politikere gøre, når de ansvarlige skoleledere er på vildspor?

 

Man gør eleverne en bjørnetjeneste ved at afskaffe lektierne. Undervisningen vil blive gennemført på et lavere fagligt niveau, og eleverne vil få mindre udbytte af den, fordi de ikke er forberedte til timerne.

 

De vil få et fattigere personligt liv, og de vil være dårligere rustet til deres videre uddannelse og til arbejdslivet, for de er ikke oplært til den ansvarlighed, der også ligger i kravet om at lave ens lektier.

Læs også
Ny S-minister løber fra sit ansvar for, at indvandrerbørn lærer dansk sprog og danske værdier

 

Afsmitningen opad i uddannelsessystemet er for længst sat ind.

 

Det smitter af på gymnasierne

I gymnasiet kan de alt for lidt, når de optages, og de lærer alt for lidt, mens de går der. Her forbereder eleverne sig også kun mådeligt, hvis overhovedet til undervisningen, men klager alligevel over, at de bliver vældig stressede af at gå i gymnasiet.

 

Det faglige niveau er derfor styrtdykket, selv om eleverne består med fine og stigende resultater, for en del lærere forsøger kun undtagelsesvist at lade eleverne vise, hvad de kan.

 

Eksamen går hos dem snarere ud på, at hjælpe eleverne til at få topkarakterer uden hensyn til deres reelle viden og indsigt. Hertil er de godt motiverede af taxameterordningen, der præmierer gennemførelse og straffer en fastholdelse af kvalitetskravet.

 

Afskaffer mødepligten

I gymnasiet ligger kapitulationen også lige for. En københavnsk rektor foreslår at man afskaffer mødepligten,  for man må tilpasse sig de unge, som ikke er ”parate til at modtage undervisning klokken 8 og (ikke kan) håndtere, at hver eneste dag er planlagt for dem”. ”De har for meget at lave til, at den normale 8-16 planlægning passer til dem”. Andre gymnasier er i gang med at afskaffe lektier og hjemmeforberedelse.

Læs også
Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

 

Derfor er det ikke så mærkeligt, at de videregående uddannelser klager over, at de studerende ikke kan nok, når de optages, og at det kniber med arbejdsmoralen og selvkritikken.

 

Helt fundamental viden fra folkeskolen og gymnasiet mangler, de studerende er ikke forberedte på at studere, og de mangler selvstændighed. De er nemlig vante til at blive ”nurset”, og at der ikke stilles alt for store krav til dem.

 

En undersøgelse viser, at 40% af underviserne mener, at de studerende ikke forbereder sig tilstrækkeligt. Det kan ikke undre, for det har en stor del af dem ikke lært i folkeskolen, og det har de heller ikke i gymnasiet.

 

Resultatet er, at det faglige niveau også på de videregående uddannelser styrtdykker, men heller ikke her kan det ses ved eksamen. De videregående uddannelser har ligesom folkeskolen og gymnasiet tilpasset sig og sænket forventningerne til de studerendes indsats og de faglige krav ved eksamen – godt hjulpet af taxametersystemets konsekvenser.

 

Lave forventninger giver lave resultater

Hele uddannelsessystemet er gennemsyret af lave forventninger og lave krav til børn og unge.

 

Læs også
Ekspert: Selvfølgelig er gymnasiets faglige niveau faldet!

De er naturligvis ikke anderledes indrettet end resten af menneskeheden, de fleste af dem gør ikke mere end det, der forventes af dem. Derfor er løsningen på problemerne ikke at afskaffe lektier og hjemmearbejde.

 

Tværtimod skal vi have høje forventninger om en indsats både i timerne og ved hjemmeforberedelsen og stå fast på dem i hverdagen. Det er en af forudsætningerne for et samfund med ansvarlige og dygtige borgere – og det starter allerede i folkeskolen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…