Lige nu ser og hører vi dagligt om barbariske, sadistiske uhyrligheder, som ingen i deres værste mareridt kunne forestille sig, at mennesker kan gøre mod hinanden.
Og vi burde da ellers være blevet tykhudet efter de forfærdelige scener, vi har set udfolde sig på TV, ikke mindst de grusomme overfald med bombninger, kidnapninger og halshugninger, som Al Queda, Hizabollah, Al Nusra, Taliban, Boko Haram og andre fanatiske bevægelser udfører.
Islamisk Stat (IS) er et khalifat, det første af slagsen i mange hundrede år, og det har bredt sig fra Syrien ind i det nordlige Irak.
De øvrige terrororganisationer kan slet ikke være med her i grusomhed.
Udover enhver tænkelig forbrydelse, vi hidtil er blevet fodret med på TV, bortføres kvinder og børn til slaveri, hvis de da ikke begraves levende. Det er med god grund, at shia-muslimer, kristne, yesidier og andre minoritetsfolk skræmt fra vid og sans prøver at komme i sikkerhed.
Gudskelov klipper TV de mest grufulde scener fra. Alligevel fyldes alle med rædsel på de stakkels flygtende menneskers vegne – og måske lurer en indre frygt for, at det kan komme til vores breddegrader.
Men er det noget, der for alvor bekymrer den altovervejende del af vores folkevalgte politikere? Nærer de den mindste frygt for, at det kan ske her? Og vil beskytte befolkningen imod det? Nej, ro på nu.
Ganske vist har vi set de blodige spor efter den mest omtalte halshugning i London på en ung britisk soldat den 22. maj 2013. Og der har været andre. Men ingen grund til panik. England er jo er stykke vej fra Danmark.
De siger selv, at de ikke vil gøre det samme i Danmark
Mellemøstjournalisten for Berlingske Tidende, Louise Stigsgaard Niessen, kunne da også berolige os alle på TV i søndags. Hun havde interviewet medlemmer af IS med bl.a. dansk statsborgerskab.
Hun kunne fortælle, at disse gæve fyre havde en ”stærk moral”. Studieværten bad hende ikke om at uddybe.
Men mon ikke det er første gang, nogen har hørt moral omtalt i forbindelse med ufattelige forbrydelser?
IS-medlemmerne havde – pointerede hun – skam bedyret over for hende, at de ”ikke ville drømme om” at udføre deres ugerninger i Danmark.
Hører hun mon, hvad hun selv siger? Sadistiske forbrydelser er altså ligegyldige, når bare det går ud over mennesker meget langt væk; bare vi slipper fri? Af elendige journalister tager denne da bestemt prisen.
Når blodtørsten er stillet, kommer disse lystmordere tilbage til Danmark, hvis det ikke lykkes Vesten at udslette dem inden.
Men da justitsministeren vil se stærke beviser på grusomhederne for at nægte dem adgang og slippe dem løs på den sagesløse danske befolkning, kan vi bare håbe det bedste.
Khalifat i Europa
Overalt i Europa er der islamister, både mænd og kvinder, der drømmer om og længes efter at komme til at leve under et khalifat.
Et khalifat har nok hidtil for de fleste blot været et abstrakt begreb. Derfor har de fleste formentlig blot trukket på skuldrene, når Hitzb ut’Tahrir, Islamisk Trossamfund m.fl. erklærer khalifatet som deres endemål. Ikke underligt, at de ikke ønsker at svare på spørgsmål om IS’ barbari. De ligger lavt – lidt endnu.
Nu ser vi, hvordan et khalifat udleves i virkelighedens verden. Tør justitsministeren sidde med hænderne i skødet og bare vente på ”stærke beviser”? Må jeg lige huske hende på indfødsretslovens § 8B?