Truslen om eftersidning virker – eleverne kommer til tiden

Omkring 500 skoleledere er blevet spurgt om deres holdning til straf og sanktioner som for eksempel eftersidning. (Kristeligt Dagblad)

 

Til min store forbløffelse svarede stort set alle (95 procent), at de ikke bruger straf overfor eleverne.

 

Avisen illustrerer det med et eksempel på, hvordan straf blev brugt for 10 år siden og i dag:

 

”Mikkel fra 4. klasse har netop tyret sit viskelæder i nakken på Emilie på rækken foran ham. Det er fjerde gang inden for samme time, at han retter kasteskytset mod Emilie, og lærerens tålmodighed er brugt op. Mikkel ryger uden for døren.”

 

”Havde Mikkel fortsat med at kyle rundt med viskelæderet i den efterfølgende time, ville han formentlig have fået en eftersidning. Og havde problemet gentaget sig hele ugen, var det endt med, at Mikkel måtte stå skoleret til en alvorlig samtale på skolelederens kontor.”

 

Det kan jeg godt nikke genkendende til fra mine 44 år på Bavnebakke Skolen i Støvring – de sidste 29 år som inspektør.

 

Men sådan er det slet ikke i dag, fortæller en skoleleder til avisen. Han tror ikke på ”at kortsigtede straffesanktioner har nogen virkning på børnene.”

 

Og 95 procent af de 500 skolelederes som Kristeligt Dagblad har talt med har samme holdning.

 

Eftersidning bliver aldrig eller sjældent brugt. Kun en femtedel svarer, at der i løbet af en uge bliver sendt en elev uden for døren på skolen. I stedet bemærker mange skoleledere, at problemer i dag løses med dialog.

 

“For mig at se er der ikke andre metoder end samtalens mulighed. Vi tager altid en dialog med eleven og forældrene om, hvad der foregår”, siger den skoleleder, avisen har talt med.

 

Læs også
Tyrkiets islamistiske præsident Erdogan har store magtambitioner – men landets økonomi bliver kørt i sænk

Frygt eller dovenskab?

Det er helt uforståeligt for mig, at skolerne ikke bruger de disciplinær midler, som lovgivningen har stillet til rådighed til opretholdelse af ro og orden.

 

Skyldes det skoleledernes frygt for forældrene eller dovenskab og manglende vilje til at tage fat på de disciplinære problemer, der altid vil forekomme på en skole.

 

For at lærerne kan gennemføre undervisningen, skal de selvfølgelig være deres opgave voksne og kunne udføre det lederskab, der kræves af en lærer.

 

Det er imidlertid lige så vigtigt, at skolens leder tør være leder, bakke lærerne op og gennemføre en konsekvent linje. Hvis lederen er konsekvent, tør lærerne også være det. Men det kræver styrke af lederen og opbakning fra myndighederne, og begge forhold mangler desværre ofte.

 

For der er en tæt sammenhæng mellem den manglende disciplin og arbejdsro i folkeskolen og det stigende antal tilfælde af ADHD, mobning, den mangelfulde indlæring og dårlige faglige resultater samt stress hos lærerne.

 

Ro og faste rammer fulgt op af konsekvens ved overtrædelser giver den bedste trivsel og dermed også den bedste indlæring.

Læs også
Lyssky libanesisk slikhandler og hans bror har snydt det danske samfund for mindst 46 millioner kroner

 

Mange forældre har derfor reageret mod den manglende disciplin i folkeskolen ved at sende deres børn i privatskoler. For der er man ikke bange for at forlange disciplin og arbejdsro, og i sidste instans kan disse skoler jo sige farvel til elever, der ikke kan opføre sig ordentligt.

 

Midlerne findes

Undervisningsministeriet har udsendt en bekendtgørelse om ro og orden i folkeskolen, og der er mange sanktionsmuligheder: Eftersidning i op til 1 time på 3. – 10. klassetrin, udelukkelse fra undervisningen i indtil en uge af elever på 3. – 10. klassetrin, varig overflytning til parallelklasse på samme skole eller på en anden skole i kommunen og udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin.

 

På enhver skole skal der være faste regler og kendte konsekvenser ved overtrædelser, og jeg har altid fulgt en konsekvent linje.

 

Hvis en elev kom for sent, fik hjemmet skriftlig besked og i gentagelsestilfælde var reaktionen eftersidning.

 

Det betød, at stort set alle elever var på skolen kl. 8.00. Ved eftersidning sad eleverne ofte på mit kontor og lavede skoleopgaver, eller hvis eleverne havde forladt skolen uden tilladelse, kom de til at feje skolegården.

 

Læs også
Livsfarlig sabotage: Flere og flere biler får skruet deres hjulbolte løs – hvor kommer denne hang til at bringe andre i fare fra?

Jeg har også gjort de nye lærere og lærerstuderende opmærksomme på, at det allerbedste middel til opretholdelse af disciplin er tæt kontakt med forældrene. De er og bør være skolens medspillere og ikke modspillere.

 

Når en elev blev sendt til mig på kontoret på grund af dårlig opførsel eller sprogbrug, sluttede vor samtale altid med, at eleven fik besked på at fortælle forældrene om det passerede, og at de skulle få forældrene til at ringe til mig, når de kom fra arbejde.

 

De fik mine telefonnumre med hjem, også det private. Omvendt ringede jeg selv til forældre, når det var nødvendigt. Gennem årene har jeg haft talrige af den slags aftensamtaler, og de har altid været positive og fremadrettede.

 

Enkelte gange har jeg bedt forældrene hente deres søn eller datter på kontoret på grund af dårlig opførsel. Det havde en stor præventiv virkning, ikke blot på den pågældende elev!

 

Det er min erfaring gennem 44 år i folkeskolen og 29 år som skoleinspektør på Bavnebakkeskolen i Støvring, at de allerfleste forældre er positive samarbejdspartnere, som bakker op om en fast linje på skolen.

 

Vi har fået mange elever fra andre skoler i kommunen og fra fire nabokommuner jf. det frie skolevalg, ofte elever, der var blevet mobbet eller på anden måde havde haft problemer. Omvendt var der år imellem, at vi mistede en elev. Jeg er sikker på, at faste rammer og konsekvens skaber et godt undervisningsmiljø, større rummelighed og mindre mobning, og skolens leder skal skabe disse rammer og være konsekvent.

 

Læs også
Jobcentre straffer kun få indvandrere for ikke at stå til rådighed

Arne Sloth Kristoffersen, Skribent og foredragsholder

 

www.Arnesk.dk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…