Den kvindelige buschauffør på 56 år bad dem benytte den rigtig dør til udstigning. Det fik den ene af drengene til at slå hende på skulderen.
Lidt senere skulle de igen med bussen. Men chufføren sagde nej. På grund af deres opførsel tidligere på dagen ville hun ikke have dem med.
Det fik den samme af drengene til igen at slå buschaufføren. Men denne gang var det i ansigtet – og slaget var så hårdt, at hendes briller gik i stykker.
De to drenge stak af. Og de er nu efterlyst af politiet.
Politiet efterlyser lyder:
A.: 13-15 år, anden etnisk oprindelse end dansk, almindelig af bygning, cirka 175 cm høj, kort mørkt hår, lidt overskæg, iført mørk dunjakke med pelskant, mørke bukser.
B.: 13-15 år, anden etnisk oprindelse end dansk, mørkt krøllet hår, iført rød lang jakke.
Lokalpolitiet i Kalundborg hører gerne fra personer, der har bemærket A og B i bussen eller i området ved Klosterparkvej i Kalundborg, eller som kan give oplysninger om deres identitet. Kontakt politiet på tlf. 114.
(Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi og Lokalavisen)