Regeringen og de borgerlige har igennem nogen tid forhandlet i Skatteministeriet for at finde en løsning på problemet med børnecheck og andre velfærdsydelser.
Disse forhandlinger kommer ikke rigtig ud af stedet. De borgerlige vil ikke hjælpe regeringen af med dens problemer i sagen på denne side af valget til Europa-Parlamentet. Ja, måske kan der ikke engang laves en aftale på denne side folketingsvalget, der kommer om et år eller lidt mere.
Lars Løkke og Lars Barfoed har nemlig ikke meget lyst til at lave noget med regeringen, som mange vælgere vil være utilfredse med. Det vil være endnu flere stemmer ned i foret på Kristian Thulesen Dahl, der i forvejen har hentet mange vælgere på EU-sagen.
Men det er ikke kun EU-forhandlingerne, som har det svært, fordi der er valg forude.
Forsyningssikkerhedsafgiften
I Skatteministeriet forhandles der nu også om at afskaffe den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift.
Både regeringen og de borgerlige lægger op til, at den skal fjernes. Men de penge, som kommer til at mangle fra afgiften, vil skatteminister Morten Østergaard hente ved at øge bundskatten lidt og lave en mindre beskæring af personfradraget.
Det vil de blå partier imidlertid ikke være med til. Fjernelsen af forsyningssikkerhedsafgiften skal være en reel skattelettelse, siger de.
Dermed er det umuligt at nå en afgrænset aftale om forsyningssikkerhedsafgiften. I stedet må sagen bringes ind i de store forhandlinger om vækstplanen.
En forsmag
Men efterhånden virker det også noget tvivlsomt, om disse forhandlinger kan nå et resultat. Thorning og Løkke kan ende med at opgive at lave forlig.
Begge parter gør nemlig nu klar til valg, og derfor ønsker de ikke at gå med til kompromiser, der kan ødelægge deres planlagte mærkesager i valgkampen.
Forhandlingerne om forsyningssikkerhedsafgift er en forsmag på, hvor svære de store forhandlinger kan blive.
Thornings spørgsmål – Løkkes svar
Løkke kræver reelle skattelettelser, specielt for erhvervslivet, i vækstplanen. Han har specielt blikket rettet mod at lette byrden fra energiafgifterne. Udover forsyningssikkerhedsafgiften er det PSO-afgiften, der finansierer udbygning af vedvarende energi, og det er NOx-afgiften.
Thorning bliver ved med at spørge Løkke, hvor pengene skal komme fra til at finansiere disse afgiftslettelser. Venstre-formanden giver ikke noget kontant svar i form af nye skatteindtægter i stedet for. Det vil han netop ikke.
I stedet peger han på en række områder, hvor udgifterne må bringes ned, så der bliver plads til reelle skattelettelser. Men alle disse områder vil ramme Socialdemokraternes mærkesager og valgstrategi.
Her støder de sammen
Løkke vil have genåbnet energiforliget, blandt for at sænke tempoet i udbygningen med vindmøller – og dermed sænke udgifterne. Det vil regeringen kæmpe hårdt imod.
Samtidig satser Løkke på, at der kan opnås besparelser i forbindelse med Mette Frederiksens reform af beskæftigelsessystemet. Regeringen synes indstillet på visse besparelser her, men ikke i den størrelsesorden, som Venstre kræver.
Beskæftigelsesområdet er ømtåleligt for Socialdemokraterne efter dramaet om dagpengene.
Mere generelt lægger Løkke op til et lavere offentligt forbrug for på den måde at frigøre midler til reelle skattelettelser. Men Thorning lægger netop op til at tordne mod Løkkes nulvækst i valgkampen og slå på Socialdemokraternes vilje til en vis forøgelse af det offentlige forbrug.
Igen støder de to partiers og blokkes valgstrategier altså sammen og gør det vanskelig at nå et forlig.
Thorning vil heller ikke bindes til et lavere offentligt forbrug, fordi det gør det sværere at lave en rød finanslov til efteråret med SF og Enhedslisten.
Samtidig peger Løkke på de mulige besparelser, der ligger i at udlicitere flere offentlige opgaver og dermed skabe øget konkurrence og højere effektivitet.
Heller ikke det falder dog i god jord hos Socialdemokraterne. Bjarne Corydon var jo på et tidspunkt ved at varme op til et fremstød for udlicitering. Men det blev gemt af vejen af frygt for ballade.
Sluge kameler
Stort set alt det, som Løkke vil bringe ind i forhandlingerne om vækstplanen, er temmelig uspiseligt for Thorning. Det ved Løkke selvfølgelig godt. Men han vil udnytte, at regeringen kun kan få et forlig til den borgerlige side.
Hans mål er klart: Hvis Thorning vil have forlig, må hun sluge nogle ordentlige kameler. Og hvis hun ikke laver forlig, står hun med et forklaringsproblem: Erhvervslivet støtter Løkkes krav, og derfor risikerer Thorning at stå som den, der ikke vil gøre det fornødne for at skabe arbejdspladser.
Vestager som joker
Jokeren i spillet hedder Margrethe Vestager. På nogle områder er hun stærkt uenig med Løkke – for eksempel energipolitikken. Men på andre områder er hun klart mere åben end Thorning og har heller ikke så meget i klemme hos sine vælgere.
Det gælder for eksempel besparelser på beskæftigelsessystemet og udlicitering i det offentlige.
Måske kan Vestager fungere som den brobygger, der gør et forlig om vækstplanen muligt. Men det kan meget vel vise sig at være en opgave, hun ikke kan klare.
For Thorning og Løkke er ved at kridte banen op til valg.
