Fagbevægelsen har i den senere tid kritiseret regeringen hårdt, fordi den har afvist at lave om på dagpengereformen.
Men da fagbosserne i går havde holdt møde med den socialdemokratiske top, lød der mildere toner fra flere af dem.
LO-formand Harald Børsting havde allerede på forhånd lagt an til en blød landing. Det havde han sikkert afstemt med S-toppen. Han lagde i hvert fald en linje, der passer perfekt til regeringens strategi for de kommende forhandlinger om finansloven.
LO-formandens signal
Børsting tog afstand fra kravet om, at dagpengereformen skulle lempes. Flere i fagbevægelsen har ellers – på linje med SF og Enhedslisten – krævet, at man halverede genoptjeningsperioden. Det vil sige den tid, man skal arbejde for at komme ind i dagpengesystemet igen, når man er faldet ud.
I stedet foreslog Børsting, at man giver mulighed for supplerende sociale ydelser til dem, der af en eller anden grund kommer særligt i klemme, når de falder ud af dagpengesystemet. Det kan være mange børn eller dyr husleje.
God idé, skyndte finansminister Bjarne Corydon sig at sige. Og han havde for resten også en slat penge liggende i en skuffe, så den kan gennemføres ved forhandlingerne om finansloven, lod han forstå.
Efter mødet i går slog flere andre faglige ledere ind på denne bløde linje, blandt andet HK-formand Kim Simonsen. Andre synes i hvert fald at være blevet mindre aggressive.
Argumenter fra Thorning
Hvad har Thorning gjort for at formilde fagbossernes sind?
Hun har selvfølgelig understreget over for dem, hvor afgørende det er, at dagpengesagen ikke forhindrer regeringen i at vinde næste valg.
Derudover har hun opregnet de initiativer, regeringen allerede har taget for at hjælpe de ledige.
Hun har peget på, at der er udsigt til lysere tider med faldende ledighed.
Sidst, men ikke mindst, har hun fordoblet fradraget for fagforeningskontingenter.
Men dertil kommer, at hun har benyttet sig af to tricks, der skal tjene til at afværge kravene om ændringer i dagpengereformen.
Første trick
Det ene trick består i at henvise til, at regeringen jo har nedsat en dagpengekommission. En debat om at ændre dagpengereformen bør derfor naturligt vente til den har barslet.
Dermed prøver regeringen at få dagpengetemaet fjernet fra valgkampen. Kommissionen skal barsle i slutningen af 2015, og valget skal afholdes inden da.
Der er imidlertid en afgørende ting, som Thorning undlader at oplyse i den forbindelse: Denne dagpengekommission kan slet ikke bruges til at lave de lempelser i dagpengereformen, som venstrefløjen, visse socialdemokrater og centrale dele af fagbevægelsen har krævet.
Falsk melodi
De Radikale har nemlig sørget for, at der er lagt to strenge begrænsninger på, hvad kommissionen kan foreslå:
Dens forslag må ikke betyde, at der kommer færre på arbejdsmarkedet, og forslagene må samlet set ikke koste statskassen noget.
Disse begrænsninger bliver formuleret i fint økonomsprog. Men det er det, der er pointen.
En halvering af genoptjeningsperioden vil alt andet lige betyde, at der vil være færre på arbejdsmarkedet. For den gør det lettere at komme på dagpenge igen. Og det vil koste.
Så Thorning spiller en falsk melodi, når hun lader forstå, at kritikerne af dagpengereformen bør vente med deres krav om at halvere genoptjeningsperioden, til man har set kommissionens rapport.
For kommissionen har slet ikke lov til at komme med forslag i den retning.
Andet trick
Samtidig bruger Thorning et andet trick i forsøget på at dæmpe fagbosserne og andre.
Hun og andre socialdemokrater har en fast vending, som de bruger med stor flid: ”Vi har ikke kunnet finde et flertal for at ændre dagpengereformen.” (Fordi De Radikale ikke stemmer for)
Tilsyneladende har nogle af de faglige ledere også købt denne vending på mødet i går.
Men der er tale om en høst ejendommelig måde at formulere tingene på.
Socialdemokraterne og De Radikale gik i regering sammen med hver deres holdning til dagpengereformen. S var imod, R var for.
Normalt ville man så sige, at de skulle kæmpe om regeringens linje. Og man ville sige, at Socialdemokraterne tabte den kamp og lagde sig fladt ned for De Radikale.
Men Thorning finder altså en vidunderlig omskrivning af denne kolde kendsgerning: ”Nej, nej, vi har skam ikke lagt os ned – vi kan bare ikke finde et flertal!”
Realiteten er vel, at S-toppen i dag faktisk mener det samme som De Radikale, nemlig at dagpengereformen er en rigtig politik. Det tør den bare ikke fortælle medlemmerne, vælgerne og fagbevægelsen. Derfor bruger den mantraet om, at den desværre ikke kan finde et flertal.
Johanne Schmidt-Nielsen og Pia Olsen Dyhr
Helle Thorning kan dog ikke regne med, at Pia Olsen Dyhr fra SF og Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten vil hoppe på de to tricks. De vil køre på med uformindsket styrke.
De to vil dog sikkert nødtvungent acceptere, at genoptjeningskravet ikke kommer med i forliget om finansloven. Men de vil lægge sig kraftigt i selen for at gøre det til et stort tema i valgkampen.
Thorning håber så på, at beskæftigelsestallene til den tid er blevet så pæne, at det kan dæmpe hele debatten. Det får vise sig. Men foreløbig har hun på de indre linjer haft gavn af sine to tricks.
