Svenskere raser over danske legetøjskataloger – for mange hvide børn

ToysRus

Seher Yilmaz forsøger at slå sig op som Sveriges dårlige samvittighed. Der er ikke det sted, hun ikke ser krænkelser og diskrimination.

 

Og hun har opbakning blandt de politisk korrekte svenskere.

 

Og det er ikke kun Sverige, hun vil have reguleret. Nu er hun gået i gang med Danmark.

 

Haloween er racistisk

For nylig var det Halloween, som fik Seher Yilmaz helt op i det røde felt.

 

Den populære svenske butik Buttericks, der sælger udklædningstøj og festartikler havde nemlig adskillige kostumer i deres katalog, der ifølge Seher Yilmaz er både racistiske og sexistiske.

 

Danske legetøjskataloger

Nu er hun så røget derop igen.

 

Denne gang er det med et ordentlig fur til den danske legetøjskæde Top Toy, der traditionen tro netop har udgivet årets julekatalog for de to store kæder Fætter BR og Toys “R” Us.

 

Den svenske avis Metro har lavet en gennemgang af legetøjskatalogerne og fandt således kun to brune børn. Katalogerne viser stort set kun hvide børn.

 

Men det er ikke kun børnene i kataloget. Det er også dukkerne, den er gal med. Der er også for mange hvide og for få med mørk hud.

 

Det kan få store konsekvenser, siger Seher Yilmaz.

 

”Jeg synes, det er virkelig trist, og jeg tror, ​​det påvirker børnenes fornemmelse af, hvad de kan blive og gøre,” siger Seher Yilmaz og henviser til dukketesten. (BT)

 

Dukketesten

Dukketesten går ud på at præsentere to dukker, en hvid og en sort for børn, som ikke selv er hvide. Alle børnene viser sig at vælge den hvide dukke som den pæneste.

 

På den baggrund konkluderer man så, at farvede børn og børn med sort hår føler sig mindreværdige og ikke så meget værd som børn med hvid hud og lyst hår. Årsagen skal ofte efter deres mening føres tilbage til den hvide mands overherredømme.

 

Det kan naturligvis ikke afvises at gøre sig gældende visse steder ude i verden, men i Skandinavien er det rent ud sagt noget sludder.

 

Udsagn som ”jeg vil ikke lege med dig fordi din hud er mørk, dit hår er sort og dine øjne sidder skævt” hører simpelthen yderst sjældent blandt hvide danske børn. I mit arbejde gennem mange år som pædagog har jeg aldrig hørt det.

 

Problemet er, at der bliver lagt op til, at det er de hvides skyld, at de farvede fortrækker den hvide dukke, og det er forkert.

 

Hvordan ville børn i Afrika, hvor ”normalen” er at være farvet, vælge?

 

Selvfølgelig skal man altid være på vagt over for betydningen af små ting i hverdagen.

 

Men Sverige er lige nu ved at bryde sammen under følgerne af den førte udlændingepolitik. Selv den svenske elite er ved at blive bange for fremtiden, som Morten Uhrskov skriver i en anden artikel i dagens avis. En udvikling, som blandt andet betyder chikane af svenskere.

 

Men det taler diskriminations-jægeren ikke om. Så hellere stirre sig blind på legetøjskataloger.

Del på Facebook