Knap har Helle Thorning fået dysset postyret om ”Den hemmelige socialdemokrat” ned, før hun løber ind i et nyt problem. Og her taler vi virkelig om et problem.
Det drejer sig ikke om fnidder mellem socialdemokratiske folketingsmedlemmer. Det drejer sig om store, vigtige valg i det virkelige liv.
Nøgleordet er udlicitering – så private virksomheder får mulighed for at overtage offentlige opgaver. Lyder måske lidte kedeligt, men emnet er så fyldt med politisk sprængstof, at det kan ødelægge regeringens sidste spinkle chance for at vinde næste valg.
Med denne sag står Thorning over for sin værste udfordring til dato. Og det siger trods alt en hel del.
Baggrunden
Der er to grunde til, at udlicitering er havnet på den politiske dagsorden:
Den produktivitetskommission, som regeringen har nedsat, er kommet med forslag om at udlicitere langt flere opgaver fra det offentlige for at øge effektiviteten og sænke udgifterne.
Kommissionen taler vel at mærke om også at udlicitere opgaver inden for bløde områder såsom ældrepleje, børnepasning, skoler, sundhed.
Samtidig blev det i går afsløret, at finansminister Bjarne Corydon har bestilt konsulentfirmaet McKinsey til at komme med forslag om, hvordan man kan få mere konkurrence ind i løsningen af opgaver på den type områder. (Politiken)
Og så brød helvede løs.
Corydons dagsorden
De forskellige modstandere af udlicitering anklagede Corydon for at undergrave den offentlige velfærd.
Han skyndte sig at forsikre, at konsulentfirmaet blot skulle hjælpe med at finde ud af, hvilke erfaringer der er med udlicitering – hvad virker, og hvad virker ikke. Der var ikke truffet nogen konklusioner.
Det er sandt, at regeringen ikke har truffet nogen præcise konklusioner om, hvilke opgaver der kan og skal udliciteres. Men Corydon underspiller kraftigt, hvad der foregår, for at undgå ballade.
Regeringen har forpligtet sig til at gennemføre effektiviseringer (produktivitetsforbedringer) i det offentlige for 12 mia. kr. Den har også forpligtet sig til at styrke konkurrencen, når der skal udføres offentlige opgaver.
Begge dele peger klart i retning af at udlicitere flere opgaver, herunder bløde opgaver. Det er et oplagt redskab at tage i anvendelse.
Regeringen har bare ikke besluttet sig for, hvor langt den vil og tør gå. Den ved, at den befinder sig i et politisk minefelt, og det giver en temmelig mærkelig gangart.
Valgstrategien truet
Udlicitering, især på de bløde områder, har i mange år været en ømtålelig sag for Socialdemokraterne. I 1994 tog partiet under Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft hul på en større debat, men den blev brat afbrudt, da der blev udskrevet valg.
Også den ny debat karambolerer med Socialdemokraternes valgforberedelser.
Siden nytårstalen har Helle Thorning forsøgt at pudse den klassiske socialdemokratiske velfærdsprofil op. Med en kærlighedserklæring til den offentlige sektor, der skal stå i kontrast til Lars Løkkes nulvækst.
Snakken om udlicitering passer til denne valgstrategi som en boksehandske til et blåt øje. Specielt når sagen kommer lige i kølvandet på dramaet om Goldman Sachs, hvor S-toppen kom til at stå som den skumle storkapitals ven.
Baglandet og venstrefløjen på mærkerne
Der lød da også straks i går advarende knurren fra socialdemokratiske borgmestre og fagforeningsfolk.
Til venstre for regeringen varmes der op til et større opgør. Nu kommer det ikke bare fra Enhedslisten. SF’s nye formand Pia Olsen Dyhr går målrettet efter at bruge modstanden mod udlicitering af de bløde områder til at pudse sit partis røde profil op.
Elendig håndtering
Regeringen har selv gjort ondt værre ved en elendig håndtering af debatten om udlicitering. Gang på gang har man set regeringen fumle med lanceringen af svære sager – fra betalingsringen til lettelsen i selskabsskatten. Nu sker det altså igen.
Da Produktivitetskommissionen forleden fremlagde sine tanker på området, blev de hurtigt skudt ned af den socialdemokratiske ordfører. Imens er Corydon i fuld gang med at forberede initiativer, der lapper over med kommissionens anbefalinger.
I den situation havde det nok været klogere, hvis Socialdemokraterne havde nøjedes med en afventede reaktion på Produktivitetskommissionens udspil.
Kan ikke bare lade sagen falde
Socialdemokraterne kan ikke bare lade alle planer om udlicitering falde.
De skal gennemføre effektiviseringer i det offentlige på 12 mia. kr. De har forpligtet sig til øget konkurrence. De skal holde sig gode venner med De Radikale, som ønsker mere udlicitering.
Sidst, men ikke mindst, kræver de borgerlige, at øget udlicitering bliver en del af den kommende økonomiske vækstpakke. Så Corydon bliver under alle omstændigheder nød til at bevæge sig videre ad den vej, som han har bedt konsulentfirmaet McKinsey om at betræde.
Megaproblem
Thorning og Corydon står med en megaudgave af det problem, som hele vejen igennem har martret regeringen: Virkeligheden kræver, at de fører en helt anden politik end den, mange af deres egne havde regnet med.
Helle Thorning har været igennem mange prøvelser. Udlicitering kan blive den værste af dem alle.
