På nogle skoler i Odense gør man sig store anstrengelser for at få sundhed på skoleskemaet, sundhed i både fysisk og mental forstand.
I takt med gennemførelsen af sundhedspolitikken observerede man, at nogle børn gik rundt med konstant tandpine, hvilket jo kalder på handling, men hvad stiller man op?
Man indførte naturligvis tandbørstning på skolen, så børnene får børstet tænder dagligt der.
Morgenmad og varm mad
Man observerede også, at en del børn mødte i skole uden at have fået morgenmad, eller medbringende chips eller slikkepinde som dagens første måltid.
At man ikke lærer noget, hvis maven er tom er beviseligt, så morgenmad skal man have. Derfor tilbydes børnene nu havregryn på skolen, også selvom de ikke er tidlige børn i morgen-SFO.
Men ikke kun dagens første måltid var en mangelvare, en del børn fik heller ikke varm mad i hjemmet. Man oprettede derfor naturligvis et tilbud om et varmt måltid til 20kr.
Vækning
Hertil kommer fravær, fordi poderne ikke kan stå op, da forældrene ikke kan finde ud af at stå op og vække dem og sende dem i skole.
Kommunen startede derfor projekt vækkeur, hvor store elever får til opgave at hente de mindre og bringe dem i skole. Eller også ringer en skoleleder til hjemmet. Denne service koster cirka 1.5 mio. kr.
Forældreansvar forsvinder
Ingen bryder sig om at se børn, der omsorgssvigtes af deres forældre, men vi som samfund svigter i højere grad, når vi ikke tager fat i essensen af problemet, nemlig forældre, der ikke lever op til deres forældreansvar.
For hvem er ansvarlig for tandbørstning, varm mad, morgenmad og fremmøde på skolen? Forældrene naturligvis!
Men i stedet for at tage fat i forældrene, producerer vi nu børn og unge, for hvem forældreansvar ikke eksisterer, og som tager det for givet at skoler tager hånd om den slags.
Skolerne skal undervise, ikke skifte ble på forældre og børn
På sigt vil udgifterne til disse hjælpeforanstaltninger eskalere, og til sidst har alle fralagt sig ansvaret.
En barnepigestat uden egentligt ansvar til millioner af kroner med børn og forældre, der skal passes af staten, fordi de ikke selv kan finde ud af det.
Vi skal tage ansvaret væk fra skolerne og give det tilbage til forældrene. Skolernes opgave er at undervise, ikke “at skifte ble på forældrene og deres børn”
