Alt tyder nu på, at Skattesagskommissionen vil frikende de undersøgte i sagen for de alvorlige forseelser, som de har været beskyldt for. Først og fremmest magtfordrejning.
Der var ellers lagt op til det helt store drama, da kommissionen blev nedsat. Det vrimlede med mediehistorier om, hvor slemt sagen kunne udvikle sig for de implicerede og for partiet Venstre.
Nu ender det hele i en flad fornemmelse. Tilbage står indtrykket af, at regeringen med denne kommission har brændt 20-30 mio. kr. af på noget, der ikke har haft noget overbevisende sagligt belæg.
Nedsættelsen af kommissionen var efter alt at dømme politisk motiveret. Den daværende, meget unge SF-skatteminister Thor Möger Pedersen skulle på den måde prøve at bringe Venstre i fedtefadet – som en slags tak for sidst i forhold til den skattesag, som Thorning-familien havde været igennem.
Erling Andersen er nøgleperson
De to skattesager var klart forbundne. Også på det personlige plan.
Thornings mand Stephen Kinnock blev frikendt af SKAT København under ledelse af Erling Andersen. Det skete ved at SKAT i Kinnock-sagen pludselig ændrede praksis i forhold til, hvornår folk med bopæl i udlandet er skattepligtige i Danmark. Dermed slap Kinnock af den krog, som flere før ham var blevet hængt op på.
Den samme Erling Andersen var afgørende for, at Skattekommissionen blev nedsat. Han fremsatte nemlig anklager om, at der under den borgerlige regering var foregået en utilbørlig indblanding fra Skatteministeriet i SKAT Københavns behandling af Kinnocks sag.
Denne anklage fra Erling Andersen har Skattesagskommissionen altså tilsyneladende ikke fundet belæg for. Samtidig er Erling Andersen blevet kritiseret af en del skatteeksperter, fordi han ændrede praksis, så Kinnock slap.
Regeringen ville have sagen mod Kinnock lukket og til gengæld åbne en sag mod tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen – og i bedste fald også mod Venstres formand Lars Løkke Rasmussen.
Derfor sørgede man for at lave et kommissorium for Skattesagskommissionen, så den ikke skulle beskæftige sig med SKAT Københavns og Erling Andersens rolle i Kinnock-sagen. Skytset skulle rettes mod Skatteministeriet under den borgerlige regering.
Kommissoriet
Ifølge kommissoriet skulle kommissionen ”undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til, hvad statslige forvaltningsmyndigheder har foretaget sig i forbindelse med SKAT Københavns behandling af den pågældende skattesag”.
I kommissoriet hedder det ganske vist også: ”Undersøgelseskommissionen kan, uanset at kommissionens undersøgelse ikke omfatter SKAT Københavns afgørelse i skattesagen, i det omfang den finder det relevant, inddrage oplysninger fra skattesagen til belysning af de forhold, som kommissionen har til opgave at undersøge og redegøre for.”
Men det var altså ikke det, der skulle undersøges af kommissionen. Og den har heller ikke interesseret sig synderligt for det. Man kunne ellers mene, at en analyse af ”SKAT Københavns behandling af den pågældende skattesag”, var en forudsætning for at bedømme de statslige forvaltningsmyndigheders reaktion herpå!
Regeringen udformede altså kommissoriet, så det præcist afskærmede SKAT København for ”statslige forvaltningsmyndigheders” kritik af den positive særbehandling, som SKAT København måske havde ydet Thorning og hendes mand.
SKAT Københavns daværende direktør, Erling Andersen, er i dag direktør for det såkaldte ”Indsatsområde”, der kradser penge ind fra ”Gud og hver mand” – undtagen Kinnock forstås!
En frygtelig historie
Store dele af pressen kastede sig som lemminger ud i at skandalisere de personer, som kommissoriet helt tydeligt var rettet imod.
Kommissionen lod sig undervejs distrahere af et anonymt brev, der forsinkede processen i månedsvis.
I SKAT har skandalerne siden stået i kø: Flere fejlbehandlede sager med relation til Thorning-Schmidt/Kinnock-sagen samt problemer med ejendomsvurderingerne, ”rocker-metoder” over for skatteydere og endelig rod med at få opkrævet store restancer.
Skal skatteyderne nu – oven i de 30 mio. kr., kommissionens arbejde allerede har kostet – også betale erstatning til en række personer, der ubegrundet har fået ødelagt deres karriere af kommissionens langvarige arbejde? Det er tid til selvransagelse hos regeringen.
Folketingets formand, Mogens Lykketoft, har ret i, at man nok bør tænke sig bedre om en anden gang! – ”Man” burde have tænkt sig bedre om allerede første gang!
Jo, det er i sandhed ”en frygtelig historie”, som det hedder i H.C. Andersens eventyr om fjeren, der blev til fem høns. Men denne gang er det altså fem høns, der er blevet til en fjer.
Poul Vejby-Sørensen
