Magasinet Penge og Privatøkonomi har offentliggjort en oversigt over stigningerne i grundskylden i de kommende år. Det er sørgelig læsning. Skatten stiger for mange af de, der bor i ejerbolig og ikke mindst for dem, der bor i og omkring København. Og det er ikke småpenge, der er tale om.
For vores familie er ejendomsskatterne nu så høje, at vi skal tjene op mod 200.000 kr. alene for at kunne betale skatterne for at bo i det hus, vi har betalt. Det kan ikke fortsætte, og vi ved end ikke, hvad vi kan forvente os fremover.
Mange andre familier er i samme situation, og mange ældre kan blive tvunget fra hus og hjem. Der er nemlig tale om skatter, der skal betales, uanset om man har tjent penge til at kunne betale dem eller ej.
Det er ikke et retssamfund værdigt, at staten beskatter så hårdt, at borgerne tvinges til at stifte gæld eller skille sig af med goder, som borgerne har anskaffet for allerede beskattede midler. Og særligt ikke når det sker uden hensyn til, om der er et indtægtsgrundlag eller ej.
De tårnhøje skatter hæmmer også det private forbrug og de private investeringer og dermed den samlede vækst i økonomien. Kort sagt, Danmark er ikke tjent med det nuværende skattetryk, hverken moralsk eller økonomisk.
Verdens største offentlige sektor
Hele balladen stammer fra en total mangel på evne og vilje hos regeringen til at gøre op med verdens største offentlige sektor, der p.t. forbruger, hvad der svarer til ca. 200.000 kr. pr. dansker pr. år – fra baby til olding. For at finansiere det brandbeskattes alt fra fødevarer til boliger. Et offentligt forbrug, som med det seneste finanslovsforslag, ønskes øget yderligere.
Det enorme offentlige forbrug har medført, at Danmark har fået et meget højt omkostningsniveau og derfor en lav økonomisk vækst. Det har også medført, at mange tusinde arbejdsduelige mennesker står udenfor arbejdsmarkedet, da det ikke er attraktivt nok at tage et arbejde. Det har også medført, at mange opfatter støtte fra samfundet, som noget man har krav på, også selv om man kan klare sig selv.
Det er ikke et solidt fundament at aflevere videre til næste generation, og vi i Det Konservative Folkeparti, ønsker ikke at efterlade regningen i børneværelset, som regeringens finanslovsforslag desværre igen lægger op til.
Vi ønsker derfor debatten flyttet, fra hvordan værdierne i samfundet fordeles, til hvordan de skabes.
Derfor arbejder Det Konservative Folkeparti på at få bedre rammer for danske erhvervsliv, herunder at få det samlede skattetryk ned, så vi kan øge virksomhederne konkurrenceevne, det private forbrug og investeringerne, som er forudsætningen for vækst og arbejdspladser, – og dermed også for det velfærdssamfund, som vi har.
Så kunne det jo også være, at blev råd til at lade folk blive boende i deres eget hjem.
Søren-Michael Pihl er konservativ folketingskandidat i København
