En mand, der to gange er blevet idømt flere års fængsel for opfordring til terror, bør have frataget sit danske statsborgerskab og udvises. Det mener Statsadvokaten i København.
Således blev den nu 54-årige dansk-marokkaner Sam (tidligere Said) Mansour, også kendt som boghandleren fra Brønshøj, første gang dømt for opfordring til terror tilbage i 2007, hvor han den 14. marts ved Københavns Byret blev idømt tre og et halvt års fængsel.
Den 4. december i år blev han på ny dømt for opfordring til terror. Denne gang ved Retten på Frederiksberg, hvor dommen lød på fire års fængsel.
Både i 2007 og nu også i år havde anklageren ud over fængselsstraf også krævet, at dansk-marokkaneren fik frataget sit danske statsborgerskab og udvist. Et krav, som begge byretter har afvist.
Statsadvokaten: Manden er dømt for alvorlige forbrydelser
Statsadvokat Lise-Lotte Nilas oplyser nu, at anklagemyndigheden har anket dommen over dansk-marokkaneren til Landsretten med krav om fratagelse af hans danske statsborgerskab samt skærpelse af fængselsstraffen.
”Normalt er det umuligt at fratage en person dansk statsborgerskab, da vedkommende i så fald ville blive statsløs, hvilket er ulovligt. Men netop i dette tilfælde er det muligt, da den dømte har både dansk og marokkansk statsborgerskab og derfor vil have et andet statsborgerskab at falde tilbage på,” siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas til Den Korte Avis og fortsætter:
”Det står fast, at manden er dømt for alvorlige forbrydelser om at fremme terror og tilskynde til drab, og netop udvisningsspørgsmålet er i denne forbindelse så principielt, at landretten bør have lejlighed til at vurdere, om han kan blive i Danmark eller ej.
Byrettens dommere var uenige
Lise-Lotte Nielsen hæfter sig ved, at byrettens dommere var meget splittede i sagen om statsborgerskabet.
Således stemte syv byretsdommere ifølge Lise-Lotte Nielsen for, at dansk-marokkaneren skulle bevare sin danske indfødsret, medens fem stemte imod.
Ligeledes i spørgsmålet om strafudmålingen på de fire års fængsel, som statsadvokaten som nævnt også vil have skærpet, var dommerne splittede.
Det er dog ikke kun Statsadvokaten i København, der anker byrettens dom. Det samme gør den 54-årige dansk-Marokkaner Sam Mansour også.
”Han har anket til frifindelse,” siger hans forsvarer, Thorkild Høyer, ifølge Jyllands-Posten. Begrundelsen skulle ifølge forsvareren være hensynet til ytringsfriheden.
Og netop den med ytringsfriheden fik straks efter domsafsigelsen et noget særpræget forløb.
Retspræsident truer politikere og andre med bøde og fængsel
Dommen over dansk-marokkaneren den 4. december gav anledning til forargede kommentarer fra både politikere og andre, der ikke lagde skjul på deres utilfredshed med især den manglende fratagelse af statsborgerskabet og ligeledes manglende udvisning.
Det faldt præsidenten ved Retten på Frederiksberg, Torben Goldin, for brystet i en sådan grad, at han i en pressemeddelelse dagen efter domsafsigelsen blandt andet skrev, at han havde ”bemærket, at flere personer, herunder politikere, forskellige steder har udtalt sig om, hvad de mener om dommens resultat, herunder navnlig rettens afgørelse af, at domfældte ikke skulle fratages sit danske statsborgerskab.”
Den slags er strafbart, pointerede retspræsident Goldin med henvisning til, at ingen af parterne i sagen havde taget stilling til anke, og at sagen derfor endnu ikke var afgjort. Der var således ifølge Torben Goldin tale om en overskridelse af retsplejelovens paragraf 1017, styk 2, nummer 3 om påvirkning af dommere med flere.
Det ”kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder,” sluttede retspræsident Torben Goldin sin pressemeddelelse.
Seks politikere politianmeldt
Pressemeddelelsen faldt omgående i god jord hos dansk-marokkanerens advokat, Thorkild Høyer. Allerede to dage efter, søndag den 7. december, havde han politianmeldt seks fremtrædende politikere for overtrædelse af den pågældende paragraf i retsplejeloven.
Alle seks havde udtalt sig kritisk om dommen. Det drejer sig om Venstre politiske ordfører, Inger Støjberg, Venstres udlændingeordfører, Karsten Lauritzen og den socialdemokratiske retsordfører, Trine Bramsen.
Politianmeldelserne omfatter desuden Dansk Folkepartis værdiordfører, Pis Kjærsgaard, partiets udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen samt partiets retsordfører og gruppeformand, Peter Skaarup.
”Så længe dommen ikke er endelig, så er det min forbandede forpligtelse i henhold til retsplejeloven at varetage hans (Sam Mansours, red.) interesser. Nævninge, som er politisk udvalgt, vil naturligvis være påvirket af, at de ledende politikere i deres parti har udtalt sig så bastant, som de her har gjort,” sagde Thorkild Høyer dengang til TV2 News.
Opfordrede til drab og terror
Ved dommen i Københavns Byret den 11. april 2007 blev Said Mansour, som han dengang hed, kendt skyldig i utvetydig opfordring til deltagelse i væbnet jihad, overtrædelse af diskriminationsparagraffen samt for offentligt at tilskynde til forbrydelser.
Stik imod almindelig praksis afsonede han den fulde straf på tre og et halvt år. Kriminalforsorgen nægtede at prøveløslade ham med den begrundelse, at Mansour i fængslet havde opført sig på en sådan måde, at han på fri fod ville fortsætte med at opfordre til terrorhandlinger.
Og det var så også, hvad der skete. Ved Retten på Frederiksberg blev han endnu engang dømt for blandt andet opfordring til terror og ligeledes for opfordring til drab på navngivne danskere.
Blev familiesammenført med sin søster
Det var ikke som asylansøger, Sam Mansour i 1983 kom til Danmark fra Marokko, men for at blive familiesammenført med sin søster. Han har således ikke flygtningestatus, da han ikke er forfulgt, og kan derfor frit vende tilbage til Marokko uden nogen fare for at lide overlast
Fem år efter sin ankomst fik han i 1988 tildelt dansk statsborgerskab, men beholdt samtidig sit marokkanske statsborgerskab.
