Netop nu er det højsæson for rabarber. Du finder dem i supermarkedets grøntafdelinger og i haver rundt om i det danske land.
Og rabarber kan bruges til meget mere end blot rabarbergrød. Den er faktisk en meget sund og næringsrig grøntsag med mineraler, vitaminer, fibre og få kalorier.
Rabarberen kom til Danmark i 1830’erne, men stammer fra Kina, hvor den helt tilbage til 2700 f.Kr brugt som lægemiddel mod fx forstoppelse og ødemer i kroppen.
Rabarbers røde farve kommer fra indeholdet af anthocyaniner, som virker som et antioxidant. Samtidig er rabarberen en grov grøntsag men mange fibre, der mætter meget. Rabarber har også et højt indhold af A og C-vitamin, samt mineralet kalium. (Dr.dk/ bt.dk)
Rabarberen har en syrlig smag, som skyldes det høje indhold af æblesyre. Rabarber indeholder dog også oxalsyre, som kan virke ætsende på tænderne. Derfor bliver man nødt til at tilsætte sukker eller Non-Oxal under tilberedningen, så syren neutraliseres. (Dr.dk)
Rabarber behøver langt fra kun at blive brugt til kompot og i diverse kager. Fx kan du bruge rabarber sammen med kylling. Opskriften nedenfor er udviklet af Sæson.
Spicy kylling med rabarber
Kylling og rabarber klæder hinanden rigtig godt – her i en ny og eksotisk krydret version med grøn karry, sorte ris og spinat.
Tidsforbrug 45 minutter
Ingredienser til fire personer:
100 g sorte fuldkornsris, eller brune ris
200 g rensede rabarber
½ dl æbleeddike
½ dl sukker
4 kyllingebryster uden skind og ben
1 spsk koldpresset rapsolie
2 tsk grøn karry
1 fed hvidløg
1 spsk friskrevet ingefær
100 g babyspinat
Salt og peber
1 hovedsalat
Tilberedning
Kog fuldkornsrisene som angivet på emballagen.
Skær rabarberne i stykker á ca. 2 cm. Kom rabarber, eddike og sukker i en gryde og kog ved svag varme i ca. 5 minutter.
Skær kyllingen i strimler. Varm olien på en slip-let pande. Tilsæt grøn karry og steg kyllingen sammen med presset hvidløg og ingefær. Vend godt rundt undervejs. Steg til kyllingen er mør.
Skyl spinaten godt og slyng den tør. Vend spinat med kylling til den falder sammen. Tag kyllingen af panden og smag til med salt og peber.
Server kylling med ris og rabarber i salatbladene.
Opskrift og styling: Lone Kjær
Foto: Henrik Freek
Find masser af inspiration til opskrifter med rabarber på www.saesonforgodsmag.dk
