Det handler om danskernes ret til at bestemme over deres land

Foto: Asger Bonnevie

EU-politik er også værdipolitik.

 

Valgkampen op til valget til Europa-Parlamentet den 25. maj er allerede så småt begyndt. Der er ingen tvivl om, at den bliver hård og uforsonlig.

 

I endnu højere grad end for fem år siden kommer den grundlæggende til at handle om danskernes ret til at bestemme over deres eget land, fordi EU-Kommissionen og EU-Domstolen retter det ene angreb mod Danmark efter det andet.

 

Slankere EU

Det handler om Danmarks forhold til EU og den vej, vi ønsker at gå.

 

Dansk Folkeparti har ikke ændret holdning. Vi ønsker fortsat et Danmark i EU, men et meget slankere og mere smidigt EU, som i højere grad respekterer medlemslandenes suverænitet – et sådant ønske er blandt andet blevet formuleret af den britiske premierminister David Cameron, som endda har det stor mod at lade briterne stemme.

 

Modet kniber det mere med i Danmark, hvor regeringen Thorning-Schmidt tilsidesætter dansk lovgivning for at behage EU-eliten. Således er man langsomt i færd med at udhule hele det danske velfærdssystem for at imødekomme de stadig mere urimelige krav fra Bruxelles. Det er for eksempel kravet om, at Danmark skal ændre optjeningsreglerne for alt fra børnecheck over kontanthjælp til dagpenge.

 

Dagpenge

At også dagpengene er truet, viser et eksempel, hvor EU-Kommissionen har lagt sag an mod Finland, fordi den finske regering nægter at bløde op på et krav om, at de skal arbejdet i landet i mindst fire uger for at de kan få dagpenge – når turen endnu ikke er kommet til Danmark, der har en lignende regel, skyldes det uden tvivl en velbegrundet formodning om, at den danske regering nok skal smække hælene sammen og parere ordre.

 

Og så kunne man måske også have en fæl mistanke om, at Kommissionen og Domstolen i den kommende tid op til valget måske vil holde sig en smule i ro for at undgå alt for mange negative historier om EU. Den folkelige modvilje mod unionsprojektet bliver nemlig større og større, og den breder sig med lynets hast i mange medlemslande, hvis befolkninger på linje med den danske nærer stor frygt for velfærdsturisme og grænseoverskridende kriminalitet.

 

Europas Forenede Stater

”Europas Forenede Stater”, klinger det velkendt? Men hov, var unionen ikke ”stendød”, som en tidligere dansk statsminister en gang udtalte? Nej, langt fra. For nyligt udtalte Kommissionens næstformand Viviane Reding, at Europa står ved en korsvej, og at ”vi er nødt til at bygge et Europas Forenede Stater med Kommissionen som regeringen og to kamre – og Europa-Parlamentet og et ”senat” af medlemsstater”.

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

 

Så klar er talen altså fra Kommissionen, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er deres hedeste drøm. De ved bare udmærket, at de er komplet ude af trit med de europæiske befolkninger, som naturligvis holder af deres historiske fædrelande, ”hvorfra deres verden går”.

 

Der er en væsentlig grund til, at Kommissionen ønsker at underminere velfærden i medlemslandene og at fastholde det ”grænseløse” Europa, og den grund er ideologisk. Det handler ikke om, at Kommissionen ønsker at være gode og rare ved vandrende arbejdstagere, eller at vi skal slippe for at holde i køer ved grænsen (som om vi nogensinde har gjort det). Nej, det handler om en langsom kvælning af Europas nationer, at gøre dem ligegyldige og afmægtige.

 

EU-eliten

Nationalstaterne er og bliver EU-elitens værste fjende. Nationalstaterne erklærede man krig efter Anden Verdenskrig, fordi man i nationalstaterne så selve årsagen til krig og ufred. Men man glemte den anden side af nationalstaterne: At demokrati kun er muligt inden for fællesskabet i en nation. Et imperium kan i sagens natur derfor aldrig blive demokratisk.

 

Et vigtigt tema i den kommende valgkamp bliver derfor også selve europæernes ret til et nationalt fællesskab uden overnational indblanding. For nogle landes vedkommende vil det formentligt være for sent. Det er for eksempel de lande, hvor befolkningerne aldrig er blevet spurgt, om de i grunden ønskede et EU. Men i andre lande – deriblandt Danmark – er der fortsat grund til at nære håb.

 

Forbehold

Vi har i Danmark – takket være vore forbehold mod blandt andet den fælles valuta, euroen – formået at bevare en højere grad af selvstændighed end andre. Det er den, vi nu skal udnytte sammen med andre frihedselskende befolkninger i EU. Vi skal bruge den til at tvinge EU til at ændre retning – eller i hvert fald tilbyde mindre EU-ivrige lande et pusterum.

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

 

Vi komme ikke uden om store og udmattende kampe – f.eks. når et flertal i Danmark forhåbentligt vil kræve et forbehold på velfærdsområdet og en ændring af traktaten. Men det vil være kampen værd. For dybest set handler det for befolkningerne i Europa om selve retten til at eksistere. Det handler om retten til et land.

 

Pia Kjærsgaard er værdiordfører for Dansk Folkeparti.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…