I den franske by Tours kom en mordsag forleden for retten. I første omgang blev der gennemført et såkaldt forberedende retsforhør af den mistænkte.
Jurymedlemmerne fik her en opgave, som hører til de sjældne. De skulle vurdere vidneudsagnet fra en vis Tango. Tango? Ja, der var ikke noget efternavn. Vidnet var nemlig en ni år gammel Labrador.
Det var Tangos ejer, der var blevet myrdet. Og nu skulle dommer og jury se, hvordan hunden reagerede, når den blev konfronteret med den mistænkte under omstændigheder, der kunne ligne mordet.
Den mistænkte fik derfor besked på at true Tango med et bat, mens jurymedlemmerne noterede sig Tangos ”vidneudsagn”.
For bedre at kunne vurdere sagen blev også Norman, en hund af samme race og alder, kaldt i vidneskranken og udsat for eksperimentet. Som sammenligningsgrundlag.
Hvad så, hvis den løfter sin pote?
Foreløbig foreligger der ikke noget om, hvad jurymedlemmer og dommer fik ud af eksperimentet. Men forsvarer Gregoire Lafarge var rasende. Han kaldte fremgangsmåden ”urimelig” og ”farlig”. Til Radio RTL sagde han:
”Så hvis Tango løftede sin højre pote, bevægede munden eller halen, ville det så være tegn på, at han genkendte min klient eller hvad? Jeg finder det her meget bekymrende for det franske retssystem.”
Gøede vildt
Det er dog ikke første gang, at en hund er blevet kaldt i vidneskranken.
I 2008 skabte hunden Scooby retshistorie, da den som den første optrådte som vidne i en mordsag.
Hundens ejer var blevet fundet hængt i sin lejlighed i Paris. Politiet mente, at det var selvmord, men familien hævdede, at det var mord.
Under forundersøgelsen blev Scooby ført i vidneskranken af en dyrlæge. Derefter førte man en mistænkt i sagen frem for hunden for at se, hvordan den reagerede.
Efter sigende gav hunden sig til at gø vildt. Umiddelbart ikke noget godt tegn for den mistænkte, men hvad det hele endte med, vides ikke.
Narko og mord
I USA har man også prøvet at indkalde hunde som vidner.
I 2012 kom en tysk fårehund i vidneskranken i en narkosag i Florida. Den blev konfronteret med både narko og mistænkte, og dyrlæger skulle så vurdere dens reaktion.
For en måned siden var der en anden sag, hvor en dyrlæge skulle vurdere en dalmatiners fysiske reaktion, da den i vidneskranken blev konfronteret med to mordmistænkte.
Bredside fra en forsker
En forsker i hundeadfærd har leveret en bredside mod denne anvendelse af hunde som vidner. I det franske magasin Nouvel Observateur kaldte han metoden ”uantagelig”, og han tilføjede:
”Denne form for ekspertise bygger på populære forestillinger, men den har ikke noget videnskabeligt grundlag. Forskning i dyreadfærd (etologi) er en reel videnskab, ikke en vittighed.”
Som hundeelsker kan man dårligt modsige forskeren. Hunde har mange fremragende egenskaber. Men man ville ikke være tryg ved, at man kunne blive dømt for mord, fordi Bulder eller Molly gav sig til at gø og knurre i retssalen.
(kilder: Nouvel Observateur, Daily Mail)
