Råt indvandrermiljø: Bandeleder dømt for at sende teenagere ud på drabsmission

Oruc Türkoglu, Facebook

Et enigt nævningeting idømte i tirsdag ved retten i Roskilde den 25-årige Black Cobra leder i Køge, Oruc Türkoglu, otte års fængsel for at have givet to teenagedrenge på henholdsvis 14 og 15 år ordre til at dræbe Bandidos rockere.

 

Sammen med bandelederen blev den ene af de to drenge, den 16-årige Ilham Katar, idømt fire års fængsel for medvirken til drabsforsøg, medens den 14-årige, som affyrede skuddene og på grund af sin alder ikke kan straffes, er overladt til de sociale myndigheder og anbragt på et hjem i Nordjylland.

 

Angreb rockere foran tatovørforretning

Drabsforsøget fandt sted onsdag den 6. februar sidste år foran tatovørforretningen ”State of Grace” på Nørre Boulevard i Køge, hvor de to drenge kom kørende på en scooter og affyrede to skud mod nogle Bandidos rockere, der opholdt sig foran forretningen.

 

Scooteren blev ført af den dengang 15-årige og nu dømte Ilham Katar, medens den 14-årige sad bagpå og affyrede skuddene, som ikke ramte nogen.

 

I retten forklarede den 14-årige ifølge BT blandt andet, hvordan han betjente revolveren og skød.

 

Frygtede bandelederens hævn

Begge teenagere benægtede i retten, at det var Oruc Türkoglu, der havde givet ordre til skyderiet, samt at de ikke havde skudt for at dræbe, men for blot at skræmme, da de tidligere var blevet overfaldt af nogle Bandidos rockere.

 

For den 16-åriges vedkommende var der dog tale om, at han havde ændret forklaring, idet han ifølge TV2 under grundlovsforhøret havde erkendt, at det var Oruc Türkoglu, der havde beordret drabsforsøgene, men at han frygtede, hvad Oruc Türkoglu ville gøre ved ham, hvis han fandt af, at der var ham, der havde stukket ham.

 

Havde krævet ti års fængsel og udvisning

Forinden domsafsigelsen havde anklagemyndigheden krævet ti års fængsel til Oruc Türkoglu og seks års fængsel og udvisning til den nu 16-årige Ilham Kakar, som er afghansk statsborger.

 

Hans forsvarer, Gitte Juul Jensen, protesterede ifølge BT mod både kravet om seks års fængsel og udvisningen, idet hun henviste til, at Ilham Kakar kun var fem år, da han kom til Danmark, samt at hans eneste slægtning i Afghanistan er en farbror.

Læs også
Ikke-vestlig indvandring har fået voldskultur til at brede sig – nyt blodigt skyderi viser, hvorfor danskerne har fået nok

 

Samtidig med at retten nedsatte anklagerens påstand om seks års fængsel med to år, gjorde den også udvisningen betinget med en prøvetid på to år.

 

”Jeg er glad for, at man tager højde for, at han kun er et barn og skal dømmes som sådan,” sagde Gitte Juul Jensen efterfølgende til BT.

 

Et strafferegister så langt som et ondt år og hørere stemmer om natten

For bandeleder Oruc Türkoglu, som er af tyrkisk afstamning, var der til gengæld ingen nåde og barmhjertighed.

 

Udover dommen for at have beordret de to drenge af sted for at dræbe Bandidos rockere blev han desuden dømt for at have været i besiddelse af en skarpladt pistol, hvilket er grunden til, at fik mere end de seks år, der er straframmen for forsøg på manddrab.

 

I sin procedure for strafudmålingen på ti års fængsel lagde anklager Thomas Hugger vægt på, at Oruc Türkoglu i forvejen har 12 domme bag sig.

 

Læs også
Så mange asylansøgere i Danmark blev sidste år dømt overtrædelser af straffeloven – herunder for drab og voldtægter

Han er således flere gange blevet dømt for blandt andet ulovlig våbenbesiddelse, vold og trusler og har ligeledes en dom for vold mod tjenestemand bag sig.

 

I en retsmedicinsk erklæring betegnes Oruc Türkoglu som sindssyg på grænsen af skizofreni. Han har et alkohol- og narkoproblem, har synshallucinationer, hører stemmer om natten og er psykotisk.

 

Retslægerådet betegnede i sin erklæring ham imidlertid også som værende normalt begavet og dermed også strafegnet.

 

Normalt at banderne bruger 14-årige

Den kriminelle lavalder blev i 1905 fastsat til 15 år, men efter 105 års forløb nedsatte VKO-flertallet den til 14 år, da man havde konstateret, at indvandrerbanderne brugte de straffri 14-årige som håndlangere.

 

Det ændrede den nuværende regering imidlertid straks efter sin tiltrædelse i efteråret 2011 og satte atter den kriminelle lavalder op til 15 år.

 

Konsekvenserne lod ikke vente på sig. Da Den Korte Avis den 1. marts sidste år skrev om bandekrigen i Køge, konstaterede lederen af politiets specialpatrulje i Køge, Martin Hockerup Rolsted, at banderne nu igen var begyndt at bruge de 14-årige, efter at den kriminelle lavalder var blevet bragt tilbage til de 15 år.

Læs også
Tre modbydelige sager om voldtægt og drab har skabt international debat om indvandring og kriminalitet

 

”Hvis politiet finder en ulovlig genstand, siger de, at det er deres. De ved godt, at de er under aldersgrænsen og ikke kan straffes,” forklarede Martin Hockerup Rolsted dengang og fortalte om en episode.

 

”Vi har haft en sag om noget skyderi, hvor der blev smidt en pistol ud af en bil. En 14-årig dreng tilstår så, at det var ham, men det virker jo meget mærkeligt, når han sidder sammen med flere andre mænd med bandetilknytning. Så den tror vi ikke på.” (eb.dk)

 

Og netop fordi regeringen nu atter har hævet den kriminelle lavalder til 15 år, var det en straffri 14-årig dreng, den nu dømte Black Cobra bandeleder Oruc Türkoglu beordrede til at skyde Bandidos rockere.

 

Han erklærede sig i øvrigt ikke skyldig i sigtelsen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…