Det var ikke let at diskutere indvandrer- og flygtningepolitik i Danmark i 80’erne og 90’erne. Mange blev fejlagtigt udråbt til at være racister og fremmedfjendske.
En af dem, der prøvede at få ørerne i maskinen dengang, var den kendte professor i demografi og dr.polit. fra Københavns Universitet Poul Christian Matthiessen, som Den Korte Avis har talt med.
Som demograf beskæftiger man sig med befolkningsudvikling, og Poul Christian Matthiessen mente, det var vigtigt at gøre opmærksom på, at den danske befolknings sammensætning var ved at ændre sig radikalt, fordi man førte en så lempelig udlændinge- og flygtningepolitik.
”For mig var det en ny situation. Danmark har aldrig været noget decideret indvandringsland – vi har selvfølgelig modtaget nogle indvandrere, men gennemgående har vi haft en meget homogen befolkning, og det var ligesom ved at ændre sig. Det var det, jeg syntes, at der var grund til at gøre opmærksom på”, fortæller den nu 81-årige demograf.
”Jeg syntes, politikerne havde svigtet, fordi der var sat en udvikling i gang, som aldrig rigtigt var blevet proklameret over for befolkningen – at nu er vi altså i en ny situation, og det vil have nogle konsekvenser”.
”Flygtninge- og indvandrerproblemet skulle man ikke tale om”
Derfor valgte Poul Christian Matthiessen at fremlægge en række fremskrivninger og opfordrede politikerne til at nedsætte en indvandringskommission. Fremskrivningerne viste, at indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund ville udgøre en voksende andel af befolkningen – og efter de seneste beregninger knap 11% i 2050. I dag udgør den syv procent.
Den ikke-vestlige indvandring ville kunne give anledning til konflikter på grund af store kulturforskelle, forudså Poul Christian Matthiessen:
”Nogle af dem var meget dårligt udrustet med hensyn til uddannelse, de talte ikke sproget, og en del af dem havde en anden religion, som på visse punkter stred imod de værdier om for eksempel ligestilling mellem mænd og kvinder og ytringsfrihed, som vi hylder i Europa”.
Netop derfor mente Poul Christian Matthiessen, at det var vigtigt, at befolkningen havde et klart og faktuelt grundlag at træffe beslutninger på baggrund af. Folk skulle vide, hvordan indvandringen påvirkede befolkningens sammensætning, og hvilke konsekvenser det ville kunne få:
”Dengang var det virkelig et ømt område, som man helst ikke ville tale om. Jeg kan huske – hvad jeg syntes var fantastisk – at der var flere valgkampe, hvor det ligesom var en stiltiende aftale mellem partierne, at flygtninge- og indvandrerproblemet skulle man ikke tale om. Og det er jo i virkeligheden ret utroligt i et demokrati, at et så fundamentalt spørgsmål ikke kommer ud og bliver debatteret. Det var en meget enestående situation – det må man sige”.
De Radikale ville ikke have en indvandrerkommission
De statistiske fremskrivninger blev langt fra modtaget med åbenhed og interesse, så spørgsmålet kunne blive yderligere belyst og debatteret. Mange reagerede meget negativt, husker Poul Christian Matthiessen:
”Det blev modtaget meget fjendtligt. Jeg kan huske, at den radikale flygtningeordfører sagde: ’professoren er hoven’. Det var overraskende, for jeg var jo vant til fra europæiske kongresser og andre internationale demografiske kongresser, at antallet af indvandrere og flygtninge var ét emne, ligesom fertilitet og dødelighed er, og så drøftede man årsagerne og konsekvenserne”.
På grund af emnets kontroversielle karakter blev det derfor også afvist at nedsætte en kommission til at belyse den førte udlændingepolitik og dens konsekvenser. En kommission kunne ellers ifølge professor Matthiessen have dannet grundlag for en mere langtidsholdbar politik og samtidig have medvirket til at få aflivet en række myter:
”Jeg opfordrede til at oprette en indvandringskommission og få emnet belyst. Det er jo logisk i et demokrati, at man lægger tingene frem, og så kan folk tage stilling til det. Det ville den daværende indenrigsminister Karen Jespersen også gerne. Men det ville De Radikale altså ikke – med det utrolige argument, at der kunne komme tal frem, der kunne misbruges! Men er der noget, der kan misbruges, så er det jo, hvis der ikke er tal! Det var den der tys-tys-politik – man skulle ikke tale for meget om det”.
Forudså store kulturkonflikter på grund af ikke-vestlig indvandring
Det vigtigste problem var ifølge Poul Christian Matthiessen, at der kom så mange til Danmark fra ikke-vestlige lande med en meget fremmed kulturbaggrund. En del af dem tog de vestlige normer og værdier til sig, men mange holdt fast i levemåden fra hjemlandet.
Der var derfor brug for et opgør med både familiesammenføringsreglerne og asylsystemet, så det danske samfund ikke på sigt blev præget af store kulturelle konflikter. Poul Christian Matthiessen mente dengang som i dag, at man skulle undgå, at Danmark blev multikulturelt:
”Erfaringerne med de såkaldt multikulturelle samfund er dårlige. Derfor mener jeg, at vestlig indvandring eller indvandring, som der er brug for, og som hurtigt kan integreres i arbejdslivet og kulturen, er bedst. Det, der er uproduktivt, er, når der kommer folk med en anden kultur, uden uddannelse og sprogkundskaber, som aldrig rigtigt bliver integreret. Det betyder, at de lever i enklaver uden at være en del af samfundet og bliver en økonomisk belastning”.
Som nævnt kom der ikke en kommission om udlændingepolitikken, som Poul Christian Matthiessen havde foreslået. Til gengæld skete der nogle meget store vælgerforskydninger ved det efterfølgende folketingsvalg i 2001. Her fik Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti flertal og gennemførte kort efter markante stramninger på netop udlændingeområdet.
Partierne til venstre stikker stadig hovedet i busken
Selvom der er sket meget med politikken og debatten siden 1990’erne, mener Poul Christian Matthiessen, som stadig er aktiv og har et forskningskontor, at der også i dag er reminiscenser fra dengang.
For eksempel valgte SSFR-regeringen at stoppe en undersøgelse, der skulle belyse de økonomiske konsekvenser af den ikke-vestlige indvandring:
”Det var en undersøgelse om, hvad den ikke-vestlige indvandring koster – hvor meget betaler de i skat, og hvor meget modtager de fra samfundet. Er det en overskudsforretning eller en underskudsforretning? Det kan man i dag lave ret nøje beregninger om. Og det er jo også en oplysning, så man kan tage stilling til, om det er vellykket eller ikke så vellykket”.
Regeringens beslutning om at sløjfe undersøgelsen var et udtryk for, at man ligesom før i tiden ikke ønskede at få fakta frem, mener Poul Christian Matthiessen:
”Det arbejde blev stoppet, og jeg kan huske, at jeg havde en diskussion med Annette Vilhelmsen, hvor jeg spurgte, hvorfor man ikke undersøgte det, og så sagde hun: ’Jeg er kun interesseret i integration og ikke i, hvad det koster’. Til det må man jo sige, at det er muligt, men det kunne jo godt være, at befolkningen var interesseret! Det er en forkert indstilling at have, mener jeg– alt, der er relevant, skal frem”.
Asylsystemet skal laves om
Selvom der skete mange opstramninger i udlændingepolitikken i nullerne, mener Poul Christian Matthiessen, at der stadig er brug for ændringer.
Der er især brug for at ændre asylsystemet, som efter hans opfattelse i ret stort omfang bliver udnyttet af folk, der flygter fra fattigdom i stedet for krig og konflikter. Det skyldes blandt andet nye kommunikationsmidler og en større grad af mobilitet, påpeger han:
”Der er ingen grund til at være forarget over, at de søger herop, for det ville vi andre sikkert også gøre, men jeg synes, det er dybt usolidarisk, at vi tager nogle få og så lader millioner i stikken. Set fra vores synspunkt er det selvfølgelig heller ikke acceptabelt, at folk, som mangler forudsætninger for at tilpasse sig vores samfund, i så stort omfang kan søge hertil som økonomiske flygtninge”.
Derfor bør man forsøge at ændre de internationale konventioner og primært hjælpe i nærområderne. På den måde mener Poul Christian Matthiessen, at man både vil kunne hjælpe flere mennesker i nød og samtidig sikre en stabil befolkningsudvikling i Danmark.
Østeuropæere vil meget lettere kunne integreres
Poul Christian Matthiessen mener dog ikke, der er grund til bekymring på den lange bane i forhold til de mange østeuropæere, der har søgt mod Danmark de sidste par år for at få arbejde og bedre levevilkår. Sammenlignet med mange af de ikke-vestlige indvandrere deler de nemlig stort set vores normer og værdier, påpeger han.
Det er selvfølgelig helt legitimt at diskutere, i hvilket omfang der skal være adgang til at arbejde og modtage velfærdsydelser i Danmark, men Poul Christian Matthiessen mener ikke, at de østeuropæiske arbejdstagere på samme måde som mange af de ikke-vestlige indvandrere vil være svære at integrere, hvis de bliver i landet:
”Der kan selvfølgelig være aktuelle problemer, men på længere sigt ser jeg ikke noget problem i det. Det er folk, som har nogenlunde samme kultur og religion som os, og de er interesseret i at arbejde. I løbet af en generation eller to vil de være integreret i det danske samfund”, forudser Poul Christian Matthiessen.