De dage er forbi, da det typisk var den forhutlede narkoman, der begik indbrud for at skaffe penge til det næste fix.
I dag begås mellem en tredjedel og halvdelen af indbruddene i danske hjem af omrejsende kriminelle, og blandt dem er langt hovedparten rumænere. Det vurderer lederen af de sjællandske politikredses specialenhed, Task Force Indbrud, politiinspektør Karl Erik Agerbo, ifølge Berlingske Tidende.
”De bor typisk på billige vandrehjem, og vi ser eksempler på, at nogle har gjort det i flere år. Her etablerer de sig og hjælper bekendte hjemmefra med at komme herop og begå indbrud,” siger Karl Erik Agerbo til avisen.
Politiet har blandt andet lavet telefonaflytninger. En af dem afslørede, hvordan en mistænkt rumæner blev ringet op hjemmefra af en landsmand, der spurgte: ”Er der plads på holdet?”
Spejdere undersøger politistationernes beliggenhed
Det hele er virkelig velorganiseret, forklarer Karl Erik Agerbo. Om de rumænere, der bor fast på vandrehjemmene, siger han til Berlingske:
”De personer har et godt kendskab til Danmark, og kan anvise både det ene og det andet. Vi ved også, at spejdere har undersøgt infrastruktur og politistationernes beliggenhed.”
Karl Erik Agerbo fortæller også, at de kriminelle, der nærmest bor i Danmark, også sørger for andre ting. Det er biler, så de kan komme rundt. Og det er oplysninger om områder, der er gode at begå indbrud i. Denne form for hjælp gør det hurtigt og effektivt for tilrejsende grupper at begå de mange indbrud. (TV2)
De tilrejsende rumænske kriminelle får ofte hjælp fra fastboende rumænere til deres forehavende. På den måde har de ‘fastboende’ også en indkomst, forklarer lederen af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), politiinspektør Michael Ask.
”Vi ser også, at rumænere, som har boet her i flere år, tjener penge på at hjælpe med logistikken i forbindelse med indbrudskriminalitet. De finder bolig til nogle, som kommer herop. De skriver måske under på en lejeaftale, eller hvad der ellers kan være,” fortæller Michael Ask til Berlingske Tidende.
Går efter bagmændene
Det er politiets erklærede mål at gå efter bagmændene, forklarer lederen af Task Force Indbrud, politiinspektør Karl Erik Agerbo, til TV2:
”Dem, der står bag, er dem, vi går efter. Vi har haft sager, hvor bagmænd har fået seks og syv år, og så begynder det at betyde noget,” understreger Karl Erik Agerbo og fortsætter:
”Når det handler om et halvt eller et helt år i et dansk fængsel, så har det ikke den store betydning. Men når det er tale om længere straffe, så kommer det på tale, at vi kan sende dem hjem til afsoning i hjemlandet.”
Danske fængsler er luksus
Heller ikke i Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) mener man, at et dansk fængselsophold har den helt store afskrækkende virkning.
”Hvis man kommer fra den fattigste del af Rumænien, er det nærmest luksus at komme i et dansk fængsel. Man får tre måltider om dagen og tjener oven i købet penge,” konstaterer lederen af NEC, politiinspektør Mikael Ask
Her i avisen har vi tidligere skrevet om rumæneren Dumitru Pacuta. Han afsoner en dom på tre år for 24 indbrud i danske hjem, og sidder i Nyborg Statsfængsel, hvor han tjener 4.500 om måneden og sender halvdelen hjem til sin mor.
Han er begejstret for opholdet i Nyborg Statsfængsel:
”Det er meget anderledes end fængslerne i mit land. Her er det ligesom et femstjernet hotel. De giver os penge, og det er meget gode forhold. Det er faktisk en fornøjelse at sidde i fængsel her i Danmark,” udtalte han for nylig til Station 2 og fortalte, hvad han vil sige til sine landsmænd hjemme i Rumænien:
”Tag til Danmark, vil jeg sige til dem. Tag derhen og lav kriminalitet, for det er let. Det er let og dejligt.”
De åbne grænser og de danske fængsler
Hos Dansk Folkeparti peger retsordfører og gruppeformand Peter Skaarup på to forhold, som gør det svært for ikke at sige næsten umuligt at få bugt med både rumæneres og andre østkriminelles organiserede indbrudstogter i Danmark.
”Der kan ikke herske nogen tvivl om, at den manglende grænsekontrol er dybt problematisk og en stærkt medvirkende årsag til problemets omfang, ligesom der heller ikke kan herske tvivl om, at en effektiv grænsekontrol vil reducere problemet kraftigt,” siger Peter Skaarup til Den Korte Avis.
Peter Skaarup peger i den forbindelse på, at som forholdene er nu, kan udviste kriminelle frit rejse ind og ud af landet, som det passer dem, og fortsætte med at begå kriminalitet i Danmark.
De skal sendes til afsoning i hjemlandet
Det andet forhold handler om de danske fængsler. Den seneste opgørelse fra Kriminalforsorgen over rumænske indsatte er fra 11. marts sidste år og viser, at der på det tidspunk sad 116 rumænere i de danske fængsler og arresthuse.
”For dem er et dansk fængsel et luksusophold, hvor de oven i købet tjener så meget, at de kan sende penge hjem til Rumænien, og det er ud over de åbne grænser den anden del af problemets kerne,” siger Peter Skaarup og understreger, at der på det område skal helt andre boller på suppen.
”Så snart de har fået en dom, skal de sendes til afsoning i deres hjemland uanset straffens længde, det vil i hvert fald virke stærkt præventivt, men det kan vi i øjeblikket godt glemme alt om med den regering, der sidder i øjeblikket og fastholder, at alle straffe under et halvt år skal afsones i Danmark,” beklager Peter Skaarup og understreger:
”Men efter et eventuelt regeringsskifte efter næste valg, vil det blive lavet om.”
Antallet af fastboende rumænere fordoblet siden 2011
Som tidligere nævnt, har lederen af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), politiinspektør Michael Ask, forklaret, at også fastboende rumænere tjener penge på at hjælpe de kriminelle bander med logistik i forbindelse med deres indbrudskriminalitet.
Om det har noget med regeringsskiftet i 2011 at gøre, skal være usagt, men ikke desto mindre er antallet af fastboende rumænere fordoblet fra 1. januar 2011 og til 1. januar 2014.
Ifølge Danmarks Statistiks statistikbank boede der således per 1. januar 2011 i alt 8.339 rumænere inklusive kvinder og børn i Danmark. Det antal var per 1. januar 2014 steget til i alt 16.840.
Fastboende rumænere hører til i den flittigste ende
Set i forhold til indvandrere fra andre vestlige lande hører det med i billedet, at de fastboende rumænere hører til i den flittigste ende af beskæftigelsesskalaen.
De seneste tal fra Danmarks Statistik for beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere i alderen 16-64 år er fra 2012 og viser, at de rumænske mænd det år havde en beskæftigelsesfrekvens på 70 procent, for rumænske kvinder lå den på 60 procent, medens eksempelvis tyske mænd havde en beskæftigelsesfrekvens på 64 procent og tyske kvinder én på 58 procent
Kun polske og hollandske mænd havde en beskæftigelsesfrekvens, der var højere end rumænernes, nemlig på henholdsvis 72 og 77 procent. For polske og hollandske kvinder lå beskæftigelsesfrekvensen på henholdsvis 67 og 72 procent.
Til sammenligning lå beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse på 75 procent for mændenes vedkommende og 72 procent for kvindernes.
