“Jeg holder af hverdagen” sagde forfatteren Dan Tureel. Og sådan føler mange danskere det.
En tryg hverdag med gode naboer, man kan få en sludder med. Det er noget de fleste sætter meget stor pris på.
Derfor er det et stort tab af livkvalitet, hvis hverdagen bliver præget af utryghed, chikane, hærværk og vold.
Det er det en del især danskere oplever i flere af de indvandrertætte boligområder.
Senest er det kommet frem at især en gruppe ældre mennesker i Gellerup, der mødes et par gange om ugen til fælles morgenmad, bliver chikaneret (TV2)
Men dette fænomen mærkes også af andre grupper og i andre områder.
Idrætsanlæg ødelægges
Mange idrætsforeninger er blevet terroriseret væk af bander af unge indvandrere og nu er udrensningen af det danske islæt i disse boligområder godt på vej til at omfatte også de danske beboere. (Den Korte Avis)
De mange idrætsanlæg i de store og flotte boligområder, der blev skabt i 1960’erne og 70’erne, var ellers netop tiltænkt borgere, der kunne have mulighed for en meningsfyldt fritid.
Det, der engang var godt og veludført prestigebyggeri med gode og sunde lejligheder, som for eksempel Gelleupparken ved Aarhus med omkring 7.000 beboere, er nu omdannet til noget der ind imellem minder om lovløse ghettoer.
Politiet: Find et andet sted at spille banko
Nu har en gruppe ældre i Gellerupparken fået problemerne at føle på deres egen krop, når de går til banko i Laden.
Hver tirsdag og torsdag mødes de ældre til fælles morgenmad og en hyggelig snak.
Men nu har de oplevet, at blive overfaldet og få smadret ruderne på deres biler og er blevet truet med tæsk.
Situationen er nu så grotesk, at de ældre, der bruger Ladens tilbud om bankospil, har valgt en talsmand, Elmer Bech, til at stå for kontakten til politiet.
Han fortæller til TV2, at politiet i stedet for at tage sig af sagen og sikre lov og orden blot har givet de ældre det råd at finde et andet sted at spille banko.
Politichef: de ældre må gerne ringe til lokalpolitiet – også om aftenen.
Den kritik forstår lederen af lokalpolitiet i Aarhus, politiinspektør Jan Andersen ikke.
”Jeg synes ellers, at vi har et godt samarbejde med de ældre fra Laden og beboerne i Gellerup generelt,” siger han til TV2 og henviser de ældre til at kontakte lokalpolitiet i Gellerup, når de bliver udsat for ballade.
Her problemet blot det, at lokalpolitiets telefoner i Gellerup kun er åbne to timer dagligt fra klokken 10 til klokken 12.
”Derfor har Elmer Bech også fået et direkte mobilnummer til lederen af lokalpolitiet i Gellerup. Det er han mere end velkommen til at bruge – også om aftenen, når og hvis de unge skulle finde på at dukke op og lave ballade,” siger politiinspektør Jan Andersen til TV2.
Idrætsklubber er jaget ud af området og kirken beskyttes af vagter
Det er ikke kun de ældre i Gellerupparken, der har problemer med overfald, trusler og chikane.
Efter en række grove indvandreroverfald på to instruktører stoppede svømmeklubben AGF sidste år alle hold Gellerupbadet. Tidligere er en bokseklub flygtet ud af området og har nu lokaler i Risskov, og det samme gælder Aarhus Athletklub, som til sidst fik nok af indvandrechikane og systematisk hærværk mod biler.
Gellerup Kirke måtte for nogle år siden hyre professionelle vagter for at beskytte kirkegængerne og kirken mod vold og chikane, og i 2008 blev grønlænderne i bogstaveligste forstand stenet ud af Gellerupparken og måtte i hast genhuses andre steder.
Helsingør: frivilligt vagtværn beskytter de ældre
Medens Gellerupparken har fået en fast plads på regeringens ghettoliste, er det med hiv og sving hidtil lykkedes for bebyggelsen Vapnagaard i Helsingør at holde sig fri af den berygtede liste.
Det betyder dog ikke, ikke at der er forskel på de to bebyggelser. Tværtimod er problemerne præcis de samme for bebyggelsernes danske beboere og politiets muligheder at sikre lov og orden er lige så besværlige og næsten umulige i såvel Vapnagaard som i Gellerupparken.
Også i Vapnagaard med knap 4.000 beboere er det på grund af indvandrechikanerier blevet utrygt for de ældre at gå til de populære bankospil hver torsdag og hver anden mandag. Flere holder sig væk, simpelthen fordi de er bange for at gå ud om aftenen.
Det har den 31-årige arbejdsløse elektriker, Kim Jørgensen, nu rådet bod på. Via facebook er det lykkes ham at samle omkring ti beboere, der som et slags vagthold tilbyder de ældre at følge dem hjem om aftenen, så de fortsat trygt kan hygge sig med deres bankospil.
Vold, narko og beboere, der udsættes for krav om beskyttelsespenge
Selvom Vapnagaard endnu ikke er kommet på regeringens ghettoliste, er forholdene i bebyggelsen som i de værste ghettoer.
Ifølge Helsingør Dagblad er bebyggelsen præget af vold, knivstikkerier, hærværk, ildspåsættelser og stenkast mod blandt andet busser. På et beboermøde for nylig kom det frem, at beboerne nu bliver direkte chikaneret og udsat for hævn og repressalier, hvis de ikke makker ret.
Det er medlemmer af indvandrebanden LTF (Loyal To Familia) fra København og Kokkedal, der nu er ved at sætte sig på bebyggelsen. Det er omkring 20 store drenge og unge mænd mellem 16 og 20 år med indvandrebaggrund, som terroriserer området. De er ofte maskerede med hættebluser og tørklæde for ansigtet.
Helsingør Dagblad kan blandt andet berette om en beboer, der for nylig fik besøg af et bandemedlem, som krævede 10.000 kroner for et ”besøg”. Hvis der ikke blev betalt, ville beløbet næste gang blive sat op til det dobbelte.
Mange beboere siger ifølge avisen, at de lever i frygt for hærværk, hævn og repressalier i form af beskyttelsespenge.
Korsør: De råber danskersvin efter os
Selvom heller ikke bebyggelsen Motalavej i Korsør er på regeringens ghettoliste, er der her tale om et område, hvor selv politiet ikke tør komme.
Et område totalt domineret af indvandrere, og hvor de danske beboere lever i frygt og hvor Slagelse Kommune med øjeblikkelig virkning den 8. januar lukkede værestedet for psykisk syge, Birkegården, efter at stedet og dets brugere gennem lang tid havde været udsat for hærværk, ildspåsættelse, vold, røverier og pengeafpresning.
”De råber danskersvin efter os, når vi sidder uden for på bænkene,” fortæller talsmanden for brugerne af værestedet, der ligger på Motalavej, Henrik skov, til Den Korte Avis.
Danske beboere, som TV2 Øst har talt med, beretter om en hverdag i frygt og terror.
”Man ved aldrig, om man bliver nakket ned bagfra. Jeg er blevet sparket ned, og de har bestjålet mig,” fortæller Otto Carlslund, der har boet i bebyggelsen i 43 år. Han holder meget af området, men tør ikke være der længere og vil flytte.
En mor, der er sammen med sin datter, fortæller:
”Vi har boet her i to måneder. Allerede efter tre uger går nogle unge efter os og truer os med, at vi aldrig kommer ind på Motalavej igen. Vi er utrygge og vores liv er præget af frygt.” Moderen ønsker at være anonym af hensyn til hendes og datterens sikkerhed.
Lisbeth Larsen: ”Jeg er blevet kaldt for luder og møgkælling, og jeg er blevet sparket til.”
Politiet tør ikke komme i området
Forholdene på Motalavej er så groteske, at selv politiet ikke tør komme i området.
Det erfarede den forretningsdrivende Benny Frederiksen, da han bad politiet om hjælp mod nogle indvandrebøller, der nu hele seks gange har smadret hans ruder, fordi han nægter at ansætte en af dem.
Betjentene forklarede ham, at de ikke kører ind i området, fordi der bliver affyret kanonslag fra bomberør mod dem, hver gang de viser sig.
Og i bebyggelsen på Motalavej står indvandrebøllerne på TV2 Øst åbenlyst og uden at tildække deres ansigter og praler med, at politiet er bange for dem, og at det er dem, der bestemmer.
Advarselslamperne har blinket i mange år
Natten til fredag den 14. august 2009 blev der i Odense-ghettoen Vollsmose skud med skarpt efter to politiassistenter fra lokalpolitiet i Vollsmose.
Den ene af dem, Kim Thyssen, beskrev efterfølgende i fagbladet Dansk Politi forholdene i Vollsmose og fortalte blandt andet:
”Der er en del omvendt racisme herude, og det er blevet mere udtalt gennem de seneste år. Danskerne har det meget svært i Bøgeparken. Deres børn kan ikke lege i sandkassen, det er danskernes biler, der bliver stukket i brand, og det er danskernes lejligheder, der er indbrud i, der skydes med luftgevær efter danskerne, og det er danskerne, der bliver udsat for gaderøverier.”
Den eneste reaktion på disse stærkt blinkende alarmklapper var en mundkurv til Kim Thyssen og hans kollegaer og desperate forsikringer fra Odenses daværende og nu afdøde borgmester, Jan Boye (K), om, at det skam går fremad i Vollsmose og opfordringer til danskerne om at flytte ind i Bøgeparken.
Takket være mundkurve til blandt andre de menige politifolk rundt omkring i landet, som kender til problemerne, har denne udvikling fået lov til at fortsætte med følger som dem, vi i dag ser i blandet andet Gellerupparken ved Aarhus, Vapnagaard i Helsingør og Motalavej i Korsør.
Det store flertal af kommunalpolitikere lukker i afmagt øjnene for denne udvikling og klamrer sig til en illusion om, at blot man poster millioner af skattekroner i de bundløse ghetto-huller, så vil problemerne løse sig selv.
Og på Christiansborg er flertallet af politikere i øjeblikket i fuld gang med at forstærke denne katastrofale udvikling langt ud i en uoverskuelig fremtid ved hæmningsløst at åbne sluseportene for den muslimske indvandring, der officielt sker under betegnelsen asyl.
