I Den Korte Avis i går (21/4) beskæftiger Sabeena Sareen med Margrethe Auken’s store ”sejr”, dvs beslutningen om, at der fremover skal betales en afgift for de tynde plastikposer, der hidtil typisk har været gratis.
Hvad er tåbeligt?
En tåbelig afgift kalder Sabeena Sareen det og beskylder vel nærmest Margrethre Auken for populisme i forbindelse med det kommende valg til EU parlamentet. Det er blot beklageligt at sagens kerne tilsyneladende helt er smuttet for Sabeena Sareen, der også bejler til en plads i parlamentet!
Selvfølgelig kan vi alle være enige i, at plastposer, hvilket art de end måtte være, ikke pynter i naturen. De hører selv sagt ikke til der. Det er beklageligvis et generelt et problem, at der smides så meget affald i naturen.
En nylig amerikansk undersøgelse viser at mere end 80% af det affald, der blot smides i naturen skyldes bevidste handlinger og at den slags forurening ’opmuntrer’ til yderligere forurening. Problemet er imidlertid langt større end det æstetiske, hvilket desværre ikke synes at være gået op for Sabeena Sareen.
Forurene i mange år
Plastikposer (og flasker for dens sags skyld) nedbrydes kun langsomt i naturen (op til 500 år), hvilket gør, at vi ikke blot står med et æstetisk problem med også med et økologisk problem af ganske betragtelge dimensioner.
Ikke mindst havmiljøet er hårdt belastet. Havfugle spiser dette plastaffald, som de opfatter som føde med deraf følgende problemer. Jeg skal ikke gå i detaljer, men blot henvise til Chales Moore’s snak om ”Seas of Plastic” (http://www.ted.com/talks/capt_charles_moore_on_the_seas_of_plastic), der taler for sig selv.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, i hvilket omfanng en afgift på plastikposer vil løse problemet, men det er et skridt på vejen, der givet vis i et vist omfang vil være adfærdsregulerende. Men der skal givetvis mere til – meget mere.
Et skridt på vejen
Først og fremmest en holdningsændrig, en ændring, der ikke fremmes af den, jeg fristes til at sige nedladende, tone Sabeena Sareen bruger i sit indlæg om Margrethre Auken’s indsats.
Denne indsats løser så langt fra de miljømæssige problemer, der er forbundet med plastik i naturen, men den sætter folus på problemet, og som bekendt starter enhver rejse med det første skridt.
Lars Carlsen, www.AwarenessCenter.dk