Socialdemokraterne vil nu gøre alt for at lægge bogen ”Den hemmelige socialdemokrat” bag sig.
Det er der ikke noget at sige til. Bogen tegner et billede af et parti fyldt med intriger, magtkampe og nedsættende bemærkninger om hinanden. Og sagen er kun blevet værre af den kaotiske og frugtesløse jagt på den anonyme forfatters identitet.
Men netop den manglende afsløring af forfatteren kan meget vel betyde, at det bliver svært for den socialdemokratiske ledelse at kvæle sagen helt. Nye rygter kan opstå, og de bitre personopgør, som sagen har kastet af sig, kan rulle videre.
Og selv hvis det skulle lykkes at få taget sagen af mediernes dagsorden, så er skaden sket.
Socialdemokraterne er i bogen blevet fremstillet som et parti, der befinder sig i permanente interne magtkampe. Og de to ledere, som mere end nogen andre har lagt partiets kurs i regeringen, er begge blevet fremstillet på en måde, som deres mor bestemt ikke ville bryde sig om.
Magtmanden og selfie-Helle
Helle Thorning fremstår i bogen som en distanceblænder og karrieredyrker uden megen substans. Bjarne Corydon tegnes som et brutalt og kynisk magtmenneske.
Det er så, hvad det er. Der siges så meget om toppolitikere, og meget af det bliver glemt igen. Men for Thorning og Corydon er bogens timing særdeles uheldig.
”Den hemmelige socialdemokrat” kommer lige oven på det store drama om DONG og Goldman Sachs, hvor regeringen fik et massivt flertal af vælgerne imod sig med laviner af hård kritik. Facebook gik amok.
Og ikke nok med det. Bogens beskrivelser af de to ledende socialdemokrater stemmer ganske godt med det billede af dem, som de vrede vælgere har dannet sig ud fra Goldman Sachs-sagen: magtmanden Corydon og den fjerne selfie-Helle.
De to politikere kan sige, at det er uretfærdigt. Men det er en kendsgerning: Goldman Sachs og ”Den hemmelige socialdemokrat” glider sammen og giver Thorning og Corydon en ordentlig én på kassen.
Skraber bunden
En aktuel meningsmåling taler sit tydelige sprog om, hvor hårdt medtaget de to topsocialdemokrater er i vælgernes bedømmelse.
Det er en måling, hvor vælgerne bedømmer ministrene på en skala fra et til fem, hvor et er ”meget dårligt” og fem er ”meget godt”. (YouGov/mx)
Her skraber Thorning og Corydon bunden.
Thorning ligger tredjesidst med bare 2,59 points. Corydon har taget et ordentligt dyk i forhold til den seneste måling. Med 2,58 points ligger han nu på en delt sidsteplads sammen med by- og boligminister Carsten Hansen, der plejer at have patent på denne placering.
Det er fuldkommen uhørt, at statsministeren og finansministeren, som er regeringens to mest fremtrædende socialdemokrater, ligger så lavt.
Ingen personlig tillid
Thorning og Corydons personlige bundplacering er ganske alvorlig for Socialdemokraterne og regeringen.
Socialdemokraterne har været under politisk pres i det meste af denne regerings levetid. Dette pres har på det seneste fået ny styrke på grund af Goldmann Sachs.
I sådan en situation betyder det meget, om et partis ledere nyder en personlig tillid, der kan fungere som et anker i urolige vande. Men Thorning og Corydon har ikke megen personlig tillid at sætte ind. Hos Thorning har den aldrig rigtig været der, og hos Corydon er den smuldret.
Derfor slår vælgernes utilfredshed rent igennem.
Blå politik får blå vælgere til at flygte
De fleste røde vælgere betragter Thorning og Corydon som alt for blå. Man når de to ligger helt i bund i den nævnte måling, så er det udtryk for, at det ikke kun er de røde vælgere, der vender tommelfingeren ned. De blå gør det samme.
Det er det slående paradoks ved denne regering:
Den fører en temmelig blå økonomisk politik, og det får de røde vælgere til at flygte – helt efter bogen. Men den blå politik får faktisk også midtervælgerne med blå sympatier til at flygte!
Man så det med skattereformen, dagpengereformen og andre reformer, med lettelserne i selskabsskatten og nu senest med Goldman Sachs. Regeringens blå politik har flyttet godt med stemmer fra rød til blå blok.
Forklaringen er, at midtervælgerne ikke har tiltro til, at Helle Thorning og Bjarne Corydon er de rette til at føre blå politik. Den slags overlader man bedst til Lars Løkke.
Lige det, man ikke havde brug for
Den manglende tiltro hænger for det første sammen med, at Thorning og Corydon jo gik til valg på en helt anden politik.
For det andet hænger den sammen med, at de får ballade med deres egne, hver gang de fører blå politik. Det efterlader indtrykket af, at de ikke har styr på tingene.
Det er en politisk vurdering fra vælgerne, Men det er også en personlig vurdering af Thorning og Corydon.
Thorning er forbundet med løftebrud og med manglende tyngde og autoritet som leder. Corydon er især på det seneste blevet forbundet med arrogance og magtfuldkommenhed.
Det er netop sådan ”Den hemmelige socialdemokrat” beskriver dem. Derfor er bogen lige det, som det, som det hårdt plagede parti og dets ledere ikke har brug for. En ordentlig én på kassen.
